![\"\"](\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/12\/IMG_20211220_162956-edited-1024x640.jpg\")
<\/figure><\/div>\n\n\n\nCembalo bygget i stil med flamske instrumenter, men med et lettere udvidet manualomfang: G’\/B’ – d’ ‘ ‘ med delte tangenter i bassen (kort oktav), der giver tonerne c# og d# (se nr. 4 nedenfor).<\/p>\n\n\n\n
Manualomfang og kort oktav Kammertonen Her er den terminologi jeg anvender til at betegne et cembalos omfang p\u00e5 klaviaturet. Her for et typisk femoktavers instrument.<\/p>\n\n\n\n Nedenfor findes eksempler p\u00e5 typiske og praktiske omfang i kronologisk r\u00e6kkef\u00f8lge. Det er dog kun en guide. Der findes mange instrumenter med anderledes omfang. I praksis, tror jeg at mange klaviaturer blev bygget med omfang, der ogs\u00e5 var baseret p\u00e5 \u00e6stetiske kvaliteter, s\u00e5som symmetri. Mange klaviaturer har s\u00e5ledes hele undertangenter i bunden og toppen af klaviaturet, dvs. uden udsk\u00e6ring til en halvtone, fx hvis klaviaturet starter med et G, s\u00e5 udelades ofte G#, ligesom de fleste klaviaturer ender p\u00e5 et c eller f.<\/p>\n\n\n\n 2. 17. \u00e5rh.: Tyskland omkring 1700, Italien 17. \u00e5rh., nogle gang op til d’ ‘ ‘, e’ ‘ ‘ eller f’ ‘ ‘<\/p>\n\n\n\n 3. 17. \u00e5rh. Italien, Tyskland, Frankrig 17. \u00e5rh.:<\/p>\n\n\n\n 4. 17. \u00e5rh.: Version med delte tangenter i bassen. B’ kan ogs\u00e5 stemmes til H’<\/p>\n\n\n\n 5. 18. \u00e5rh.: Frankrig, Flanderen, Italien: udvidelse omkring 1700 til kromatisk bas uden G#’:<\/p>\n\n\n\n 6. 18. \u00e5rh.: Frankrig, Tyskland 1700-tallet:<\/p>\n\n\n\n 7. 18. \u00e5rh.: I Frankrig, Tyskland, England og Italien var fem oktaver almindeligt fra omkring 1740:<\/p>\n\n\n\n For en cembalist, er det vigtigt at forst\u00e5 betydningen af de forskellige musikepokers brug af cembaloet. Udover de \u00e6stetisk\/musiske forhold som frasering, fingers\u00e6tning, stemning, brug af registre og manualer plus meget andet, er der ogs\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5let om hvilken instrumenttype, der egner sig til musikken. Komponisterne og musikerne havde forskellige typer af instrumenter til deres r\u00e5dighed […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/cembalo.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/940"}],"collection":[{"href":"https:\/\/cembalo.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/cembalo.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/cembalo.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/cembalo.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=940"}],"version-history":[{"count":35,"href":"https:\/\/cembalo.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/940\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1790,"href":"https:\/\/cembalo.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/940\/revisions\/1790"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/cembalo.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=940"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
<\/strong>Generelt kan man sige at omfanget er blevet st\u00f8rre med tiden, og at al musik kan spilles p\u00e5 et cembalo efter 1750. Men det er ofte utilfredsstillende klang- og spillem\u00e6ssigt, og selvf\u00f8lgelig historisk ukorrekt. Man kunne stille sp\u00f8rgsm\u00e5let: hvorfor bygger man ikke kun instrumenter med stort omfang? Udover at v\u00e6re uhistorisk er det ogs\u00e5 uhensigtsm\u00e6ssigt. Et st\u00f8rre omfang giver et bredere klaviatur, og dermed en bredere kasse, en st\u00f8rre klangbund, et st\u00f8rre strengetr\u00e6k, en st\u00f8rre v\u00e6gt og en m\u00e6ngde konstruktionsm\u00e6ssige udfordringer, som et lille instrument ikke har. Desuden er et st\u00f8rre instrument selvf\u00f8lgelig dyrere end et lille. Prisen var allerede et problem i 1500-tallet og man udviklede derfor en m\u00e5de at spare tangenter p\u00e5 i bassen, kaldet “kort oktav”, hvor man undv\u00e6rer nogle halvtoner og flytter heltoner op p\u00e5 halvtoners plads. Kort oktav var meget almindeligt p\u00e5 instrumenter f\u00f8r 1700. <\/p>\n\n\n\n
<\/strong>I dag benyttes normalt 440Hz eller 442Hz for kammertonen, som vi betegner a’. I ren\u00e6ssancen og barokken anvendtes forskellige h\u00f8jere og oftest lavere kammertoner, helt ned til omkring 392Hz. I dag, n\u00e5r vi spiller tidlig musik, anvender vi ofte 415Hz som kammertone. Den ligger en halv tone under den moderne kammertone, hvilket vil sige at tasteinstrumenter kan bygges, s\u00e5ledes at klaviaturet kan st\u00e5 i to (eller flere) stillinger, som ca passer med halvtoneskift. I praksis er det mest almindeligt, at et instrument med transponeringsmekanisme b\u00e5de kan spille i a’=415 og a’=440. Fransk barokmusik l\u00e5 nok lavere endnu, dvs a’=409 eller ned til halvtonespringet a’=392, ligesom ren\u00e6ssancemusik nogle gange spilles i a’=466, hvilket er en halv tone h\u00f8jere end a’=440. Transponering mellem h\u00f8j og lav kammertone foretages ved at tage transponeringblokken, der sidder til h\u00f8jre eller venstre for tastaturet ud, og derefter skubbe tastaturet mod h\u00f8jre for h\u00f8j stemning og venstre for lav stemning. For en del instrumenter g\u00e6lder at alle springerne skal v\u00e6re l\u00f8ftet op for at de ikke h\u00e6nger fast i tastaturet, n\u00e5r det skubbes. Derefter skal instrumentet selvf\u00f8lgelig stemmes. <\/p>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/01\/cembaloomfang-oversigt.jpeg\")
<\/figure>\n\n\n\n
\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/01\/omfang-CE-c.jpeg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/06\/omfang-CE-f.jpeg\")
<\/figure>\n\n\n\n
\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/01\/omfang-C-c.jpeg\")
<\/figure>\n\n\n\n
\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/01\/omfang-GB-c.jpeg\")
<\/figure><\/div>\n\n\n\n
\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/01\/omfang-GB-delt-c.jpeg\")
<\/figure><\/div>\n\n\n\n
\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/01\/omfang-GA-d.jpeg\")
<\/figure><\/div>\n\n\n\n
\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/01\/omfang-G-c.jpeg\")
<\/figure><\/div>\n\n\n\n
\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/01\/omfang-f-f.jpeg\")
<\/figure><\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"