{"id":736,"date":"2021-11-20T20:59:35","date_gmt":"2021-11-20T20:59:35","guid":{"rendered":"http:\/\/cembalo.dk\/?page_id=736"},"modified":"2024-09-23T21:09:04","modified_gmt":"2024-09-23T21:09:04","slug":"maendler-schramm-en-af-det-moderne-cembalos-pionerer","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/cembalo.dk\/?page_id=736","title":{"rendered":"Det &#8220;moderne&#8221; cembalo &#8211; Om Karl Maendler  og Bach&#8217;s cembalo"},"content":{"rendered":"\n<p>Cembaloet gik af mode omkring 1780-1800, da musikken skiftede til en mere f\u00f8lsom stil, hvor klaverets klangmuligheder passede bedre ind. I anden halvdel af det 19. \u00e5rhundrede vaktes der en interesse for tidligere tiders historie og ogs\u00e5 for tidlig musik. Der blev igen brug for cembaloet og klaverfabrikanter begyndte af bygge disse instrumenter, som vi i dag kalder &#8220;revival&#8221; cembaloer. De var generelt inspireret af klaverbygning og anvendte moderne materialer. &#8220;Revival&#8221;-instrumenterne var popul\u00e6re indtil omkring 1970, hvor interessen for cembaloer baseret p\u00e5 historiske forbilleder overtog. L\u00e6s her omkring de tidligste &#8220;revival&#8221;-instrumenter og deres udvikling i Tyskland og Frankrig.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"has-drop-cap\">Karl Maendler (1872-1958) var en tysk instrumentmager, som blev en del af det tyske cembalos moderne historie, da han gennem en \u00e5rr\u00e6kke arbejdede som instrumentmager i M\u00fcnchen, hvor han byggede omkring 600 cembaloer, spinetter, klavichorder og hammerflygler. Han var fortaler for den retning af cembalobygning, der skabte store komplekse instrumenter, der havde meget lidt tilf\u00e6lles med de historiske instrumenter, men som var et resultat af det n\u00e6sten mytiske &#8220;Bach-cembalo&#8221; kombineret med klaverfabrikation, moderne materialer og tysk ingeni\u00f8rsnilde. Artiklen beskriver cembaloets nyere historie i Tyskland siden 1889 og hvordan det moderne klaveragtige cembalo opstod &#8211; disse instrumenter kaldes i dag ofte for &#8220;revival harpsichord&#8221;. Interessen for disse instrumenter er siden blevet overtaget af historisk orienterede instrumenter, men det moderne cembalo er ikke desto mindre en v\u00e6sentlig del af cembaloets nyere historie.<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image size-large\"><img loading=\"lazy\" width=\"625\" height=\"900\" src=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/09\/girl-playing-the-harpsichord-mary-louise-fairchild-aka-mary-fairchild-macmonnies-low.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-1877\" srcset=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/09\/girl-playing-the-harpsichord-mary-louise-fairchild-aka-mary-fairchild-macmonnies-low.jpg 625w, https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/09\/girl-playing-the-harpsichord-mary-louise-fairchild-aka-mary-fairchild-macmonnies-low-208x300.jpg 208w\" sizes=\"(max-width: 625px) 100vw, 625px\" \/><figcaption>&#8220;Girl Playing the Harpsichord&#8221; (sign. &#8220;Mar &#8230; Paris 1899&#8221; eller 1894), malet af den amerikanske maler Mary Louise Fairchild Low (1858-1946). Cembaloet p\u00e5 billedet er n\u00e6sten med sikkerhed et af de tre f\u00f8rste moderne cembaloer, som Erard byggede til Verdensudstillingen i Paris, 1889 &#8211; sammenlign med billedet af Erard&#8217;s cembalo nedenfor. Maleriet blev solgt p\u00e5 auktion i 2008. Mary Low var en amerikansk maler som studerede og malede i Paris fra sidst i 1880erne. Hendes stil er tydeligt inspireret af de franske impressionister.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n<p><\/p>\n\n\n\n<p class=\"has-drop-cap\">Da jeg for nylig bes\u00f8gte Musikinstrumentenmuseum i Berlin (nov. 2021), og fik mulighed for at unders\u00f8ge deres Maendler-Schramm instrument fra 1932 n\u00e6rmere, blev jeg interesseret i at forf\u00f8lge den pudsige historie om Karl Maendler og hvorfor han blev cembalobygger. Interessen blev f\u00f8rst vakt, da jeg tidligere havde lejlighed til at unders\u00f8ge et andet af Maendler-Schramm&#8217;s kolossale instrumenter (nr 252 fra 1930), og blev forundret over en af cembaloets blindgyder &#8211; alene i sin st\u00f8rrelse, det var jo stort og tungt som et koncertflygel. P\u00e5 trods af dette var det tydeligvis resultatet af h\u00e5ndv\u00e6rk af h\u00f8jeste kvalitet og et forbl\u00f8ffende gennemt\u00e6nkt design. Selvom disse, p\u00e5 mange m\u00e5der, h\u00e5bl\u00f8se flygelagtige instrumenter i dag m\u00e5 betragtes som en art &#8220;knipset klaver&#8221; og ikke som egentlige cembaloer, er deres historie en v\u00e6sentlig del af det 20. \u00e5rhundredes vej til forst\u00e5elsen og genopdagelsen af cembaloet som musikinstrument. F\u00f8r vi g\u00e5r videre, s\u00e5 pr\u00f8v at h\u00f8re hvordan et Maendler-Schramm cembalo l\u00f8d da det var nyt, og l\u00e6g m\u00e6rke til de mange skift af registre. Det er et helt anderledes klangbillede, end de historiske instrumenter kan skabe, men var alligevel en del af pionerarbejdet i forst\u00e5elsen af tidlig musik. Du kan lytte til musikken, mens du l\u00e6ser videre. Optagelsen er fra 1939.<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-embed is-type-video is-provider-youtube wp-block-embed-youtube\"><div class=\"wp-block-embed__wrapper\">\n<iframe loading=\"lazy\" title=\"Bach: Overture in the French Style, BWV 831 \u2013 Ernst Victor Wolff\" width=\"1100\" height=\"619\" src=\"https:\/\/www.youtube.com\/embed\/nn8Am5g23Tk?feature=oembed\" frameborder=\"0\" allow=\"accelerometer; autoplay; clipboard-write; encrypted-media; gyroscope; picture-in-picture; web-share\" referrerpolicy=\"strict-origin-when-cross-origin\" allowfullscreen><\/iframe>\n<\/div><figcaption>Ernst Victor Wolff (1889-1960) spiller p\u00e5 cembalo af Maendler-Schramm, (optaget i 1939). Ouverturen spilles med alle fire registre. Bem\u00e6rk det noget m\u00f8rke klangbillede med det forholdsvis svage 16&#8242; register i bassen. <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n<p><\/p>\n\n\n\n<div class=\"wp-block-image\"><figure class=\"alignleft size-large\"><img loading=\"lazy\" width=\"525\" height=\"567\" src=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/04\/maendler-schramm-1.jpeg\" alt=\"\" class=\"wp-image-1203\" srcset=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/04\/maendler-schramm-1.jpeg 525w, https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/04\/maendler-schramm-1-278x300.jpeg 278w\" sizes=\"(max-width: 525px) 100vw, 525px\" \/><figcaption>Cembalo af Maendler-Schramm, M\u00fcnchen nr 274, 1932. To manualer. Fire s\u00e6t strenge: 16&#8217;+8&#8217;+8&#8217;+4&#8242;. Syv pedaler. Musikinstrumentenmuseum, Berlin nr 5441. Foto J\u00fcrgen Liepe<\/figcaption><\/figure><\/div>\n\n\n\n<p class=\"has-drop-cap\">Karl Maendler blev f\u00f8dt 1872 i en familie af k\u00f8bm\u00e6nd fra M\u00fcnchen. Han blev uddannet som bogholder, og arbejdede i en bank, og tanken om at han skulle ende med at bygge musikinstrumenter havde n\u00e6ppe strejfet ham. Imidlertid ville sk\u00e6bnen, at han blev forelsket i Susanne Schramm, der var datter af en klaverfabrikant i M\u00fcnchen. Han ville gerne giftes med hende, men hendes far, Max Joseph Schramm, kr\u00e6vede af en eventuel fremtidig \u00e6gtemand til sin datter, at han skulle v\u00e6re klaverbygger ligesom han selv. Susanne har \u00e5benbart v\u00e6ret den store k\u00e6rlighed, for Karl Maendler droppede sit faste job som bogholder og gik i l\u00e6re som instrumentmager. Han afsluttede studiet med udm\u00e6rkelse i 1897. Herefter gik det st\u00e6rkt &#8211; han blev gift med sin Susanne og gik ind i svigerfars firma i 1898, overtog det i 1903 og \u00e6ndrede da navnet til &#8220;Maendler-Schramm&#8221;. Herefter virkede han som instrumentbygger med speciale i cembaloer indtil 1956.<\/p>\n\n\n\n<p>Sidst i det 19. \u00e5rh. var interessen for cembaloet for alvor opst\u00e5et i Tyskland, da man mente at have fundet J.S. Bachs eget cembalo (det s\u00e5kaldte &#8220;Bach Fl\u00fcgel&#8221;, nr 316), men det vender vi tilbage til senere. Karl Maendler blev grebet af bev\u00e6gelsen tidligt i det 20. \u00e5rh. og byggede sit f\u00f8rste cembalo i 1907. I 1912 havde han en vis succes med et cembalo der blev omtalt som, at det overgik b\u00e5de Pleyel og Erard, som var de f\u00f8rende byggere p\u00e5 det tidspunkt. Der findes kun et enkelt cembalo, signeret af hans svigerfar &#8220;M.J. Schramm&#8221; (se dog noten  sidst i artiklen), men Karl udvikler tilsyneladende svigerfaderens firma og specialiserer sig i produktion af tidlige instrumenter som cembalo, spinet og klavichord.<\/p>\n\n\n\n<p>Karl Maendler blev en velanset bygger og eksperimenterede med mange andre typer af instrumenter end cembalo, bl.a. fl\u00f8jter. Han havde en periode et samarbejde med komponisten Carl Orff i et projekt omkring udvikling af instrumenter til b\u00f8rn i et musikp\u00e6dagogisk perspektiv til brug i drama, sang og leg (Vel\u00e1squez 1990). Maendler udviklede s\u00e6rlige stemte perkussionsinstrumenter som kromatiske xylophoner, klokkespil og metallophoner. Hans firma led h\u00e5rdt under et bombeangreb af M\u00fcnchen i 1944, og han stoppede helt som instrumentmager i 1956, hvor han blev blind. Firmaet blev dog videref\u00f8rt af en af hans medarbejdere, Ernst Zucker (Cranmer 2001).<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image size-large is-resized\"><img loading=\"lazy\" src=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/04\/spinet-Maendler-.Schramm-318.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-1217\" width=\"489\" height=\"261\" srcset=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/04\/spinet-Maendler-.Schramm-318.jpg 797w, https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/04\/spinet-Maendler-.Schramm-318-300x160.jpg 300w, https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/04\/spinet-Maendler-.Schramm-318-768x410.jpg 768w\" sizes=\"(max-width: 489px) 100vw, 489px\" \/><figcaption>Et af Maendler-Schramm&#8217;s mindre heldige design er dette rejsespinet (&#8220;spinettino&#8221;), #318 fra ca. 1932. Bem\u00e6rk de meget smalle tangenter og det temmelig ubrugelige omfang: F-f\u00b4\u00b4\u00b4<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n<p>Firmaet Maendler-Scramm er kendt for at have produceret store, tunge og komplekse cembaloer, men hvorfra fik Karl Maendler sin inspiration? <\/p>\n\n\n\n<p class=\"has-drop-cap\">Omkring 1900, da interessen for cembaloet begynder at tage fart i Tyskland, er der to spor. Det ene er den franske klaverfabrikant Pleyels bidrag til Verdensudstillingen i Paris (1889), det andet er det n\u00e6rmest mytiske &#8220;Bach-cembalo&#8221;, der i dag findes p\u00e5 Musikinstrumentenmuseum Preussischer Kulturbesitz i Berlin. Lad os starte med den ber\u00f8mte Verdensudstilling i Paris 1889 som Eiffelt\u00e5rnet blev opf\u00f8rt til og hvor der blev fremvist alle former for verdenskultur. I dette indgik ogs\u00e5 musik i mange former, herunder ogs\u00e5 fremvisning af tre hele nybyggede cembaloer. P\u00e5 den tid var cembaloet og barokmusikken en glemt historie og det m have v\u00e6ret eksotisk at h\u00f8re musik fremf\u00f8rt p\u00e5 barokkens instrumenter.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"has-text-align-center\"><\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"has-text-align-center\">Verdensudstillingen i Paris 1889<\/h2>\n\n\n\n<p class=\"has-drop-cap has-text-align-left\">Pleyel et Cie. var en fransk klaverfabrikant, stiftet af komponisten Ignaz Pleyel i 1807. Det havde i det 19. og tidlige 20. \u00e5rhundrede stor succes, og deres pianoer blev foretrukket af en lang r\u00e6kke komponister og pianister, heriblandt Claude Debussy. Firmaet standsede produktionen i 2013 efter tidligere at have opslugt to andre vigtige franske pianoproducenter, nemlig Erard og Gaveau. <\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image size-large\"><img loading=\"lazy\" width=\"1024\" height=\"886\" src=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/12\/screenshot-1024x886.png\" alt=\"Soci\u00e8t\u00e9 des Musique Ancienne\" class=\"wp-image-916\" srcset=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/12\/screenshot-1024x886.png 1024w, https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/12\/screenshot-300x260.png 300w, https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/12\/screenshot-768x665.png 768w, https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/12\/screenshot.png 1306w\" sizes=\"(max-width: 1024px) 100vw, 1024px\" \/><figcaption>Louis Di\u00e8mer spiller p\u00e5 cembaloet af Pleyel fra 1889 i Soci\u00e8t\u00e9 des Musique Ancienne, ca. 1896. De \u00f8vrige musikere spiller p\u00e5 viola d&#8217;amore, gambe og drejelire!<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n<div class=\"wp-block-image\"><figure class=\"alignright size-large is-resized\"><img loading=\"lazy\" src=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/11\/download-edited-3.png\" alt=\"\" class=\"wp-image-820\" width=\"227\" height=\"330\" srcset=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/11\/download-edited-3.png 650w, https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/11\/download-edited-3-206x300.png 206w\" sizes=\"(max-width: 227px) 100vw, 227px\" \/><figcaption>Original af Pascal Taskin, Paris 1769 (St Cecilia&#8217;s Hall, Edinburgh)<\/figcaption><\/figure><\/div>\n\n\n\n<p class=\"has-text-align-left\">Pianisten Louis Di\u00e9mer blev ansat som professor i klaver p\u00e5 konservatoriet i Paris, 1888, og arbejdede bl.a. med at genoplive tidlig musik og havde forbindelse med musikinstrumentmuseet i Paris, som omkring 1880 havde k\u00f8bt et cembalo af <em>Pascal Taskin<\/em>, bygget i Paris 1769. Den italienske klaverbygger Louis Tomasini, restaurerede dette ber\u00f8mte cembalo i 1882 (I dag st\u00e5r det i St. Cecilias Hall, Edinburgh) &#8211; se billedet til h\u00f8jre.<\/p>\n\n\n\n<div class=\"wp-block-image\"><figure class=\"alignleft size-large is-resized\"><img loading=\"lazy\" src=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/11\/IMG_20211109_113629-1024x576.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-747\" width=\"446\" height=\"250\" srcset=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/11\/IMG_20211109_113629-1024x576.jpg 1024w, https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/11\/IMG_20211109_113629-300x169.jpg 300w, https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/11\/IMG_20211109_113629-768x432.jpg 768w, https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/11\/IMG_20211109_113629-1536x864.jpg 1536w, https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/11\/IMG_20211109_113629-2048x1152.jpg 2048w\" sizes=\"(max-width: 446px) 100vw, 446px\" \/><figcaption>Cembalo af Louis Tomasini, udstillet p\u00e5 Verdensudstillingen i Paris 1889, efter instrumentet af Pascal Taskin, 1769. Musikinstrumentenmuseum, Berlin<\/figcaption><\/figure><\/div>\n\n\n\n<p>Tomasini fulgte interessen for cembaloet og byggede en rimelig kopi (se ill.) af Taskin-instrumentet, men originalen blev ogs\u00e5 udl\u00e5nt til firmaet Erard, som ogs\u00e5 studerede det, og byggede deres version. Det samme gjorde Pleyel, og alle tre nye cembaloer blev udstillet p\u00e5 Verdensudstillingen i Paris, 1889 (Schott og Elste, 2001; Palmer, 1989). Hvor Tomasini havde et direkte kendskab til de gamle instrumenter og havde bygget en slags kopi, havde Pleyel og Erard g\u00e5et deres egne veje og bygget instrumenter, som var inspireret af klaverfabrikation &#8211; dvs. h\u00f8jere strengetr\u00e6k og deraf kraftigere konstruktion med kraftige tv\u00e6rg\u00e5ende ribber p\u00e5 klangbunden i flygelstil. <\/p>\n\n\n\n<p>Alle tre instrumenter var dog tydeligvis inspireret af Taskin-instrumentet og havde omtrent samme disposition og st\u00f8rrelse: 2 manualer med omfang F&#8217;-f&#8221;&#8217; (fem oktaver), to s\u00e6t 8&#8242;-strenge og et s\u00e6t 4&#8242;-strenge. Pleyel indf\u00f8rte dog seks pedaler til skift af registre samt en enkel form for jernramme til forst\u00e6rkning af kassen. Alle tre instrumenter viser ogs\u00e5 klart et idylliseret forhold til rokokoen i deres dekoration, hvor originalen af Taskin er relativt enkelt dekoreret. M\u00e6rkeligt nok, havde Erard- og Pleyel-instrumenterne en meget dybere buet side end originalen. Formodentlig er det en \u00e6stetisk ide, at den buede side skal f\u00f8lge strengel\u00e6ngderne.<\/p>\n\n\n\n<div class=\"wp-block-columns\">\n<div class=\"wp-block-column\">\n<figure class=\"wp-block-image size-large is-resized\"><img loading=\"lazy\" src=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/11\/IMG_20211109_112702-1-576x1024.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-749\" width=\"307\" height=\"546\" srcset=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/11\/IMG_20211109_112702-1-576x1024.jpg 576w, https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/11\/IMG_20211109_112702-1-169x300.jpg 169w, https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/11\/IMG_20211109_112702-1-768x1365.jpg 768w, https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/11\/IMG_20211109_112702-1-864x1536.jpg 864w, https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/11\/IMG_20211109_112702-1-1152x2048.jpg 1152w, https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/11\/IMG_20211109_112702-1-scaled.jpg 1440w\" sizes=\"(max-width: 307px) 100vw, 307px\" \/><figcaption>Cembalo af Erard, bygget til Verdensudstillingen i Paris 1889 (Musikinstrumentenmuseum, Berlin)<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n<div class=\"wp-block-column\">\n<figure class=\"wp-block-image size-large is-resized\"><img loading=\"lazy\" src=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/11\/IMG_20211109_112816-576x1024.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-748\" width=\"308\" height=\"546\" srcset=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/11\/IMG_20211109_112816-169x300.jpg 169w, https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/11\/IMG_20211109_112816-768x1365.jpg 768w\" sizes=\"(max-width: 308px) 100vw, 308px\" \/><figcaption>Cembalo af Pleyel, bygget til Verdensudstillingen i Paris 1889 (Musikinstrumentenmuseum, Berlin)<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n<div class=\"wp-block-columns\">\n<div class=\"wp-block-column\" style=\"flex-basis:100%\"><\/div>\n<\/div>\n\n\n\n<h2 class=\"has-text-align-center\">Bach-cembaloet, nr 316<\/h2>\n\n\n\n<p class=\"has-drop-cap\">Den tyske interesse for cembaloet stammede fra den nyvundne interesse for J.S. Bach og det cembalo, som man mente Bach havde ejet og som befandt sig i Berlin. Det s\u00e5kaldte &#8220;Bach-Fl\u00fcgel&#8221; med museumsnummer &#8220;316&#8221; blev indk\u00f8bt til Hochschule f\u00fcr Musik i Berlin fra samleren Paul de Wit. Angiveligt skulle cembaloet v\u00e6re nedarvet gennem Bach-familien, men dette er der dog ingen beviser for er rigtigt &#8211; ej heller at Bach nogensinde skulle have spillet p\u00e5 det. I 1890, da instrumentet blev k\u00f8bt, havde det fire s\u00e6t strenge fordelt p\u00e5 to manualer. Nederste manual havde et s\u00e6t 16&#8242;-strenge (der klinger en oktav under normallejet, 8&#8242;) og et s\u00e6t 8&#8242;-strenge. \u00d8verste manual havde et s\u00e6t 8&#8242;-strenge og et s\u00e6t 4&#8242;-strenge. <\/p>\n\n\n\n<div class=\"wp-block-image\"><figure class=\"alignright size-large is-resized\"><img loading=\"lazy\" src=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/11\/IMG_20211109_114342-1024x576.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-751\" width=\"616\" height=\"346\" srcset=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/11\/IMG_20211109_114342-1024x576.jpg 1024w, https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/11\/IMG_20211109_114342-300x169.jpg 300w, https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/11\/IMG_20211109_114342-768x432.jpg 768w, https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/11\/IMG_20211109_114342-1536x864.jpg 1536w, https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/11\/IMG_20211109_114342-2048x1152.jpg 2048w\" sizes=\"(max-width: 616px) 100vw, 616px\" \/><figcaption>Det s\u00e5kaldte &#8220;Bach-Fl\u00fcgel&#8221; nr 316, bygget af Johann Heinrich Harrass omkring 1700-1715. Instrumentet var oprindeligt hvidt udvendigt og r\u00f8dt indvendigt. (Musikinstrumentenmuseum, Berlin)<\/figcaption><\/figure><\/div>\n\n\n\n<p>Denne disposition blev hurtigt opfattet som det originale og ideelle for et cembalo og kombineret med Bachs formodede ejerskab var &#8220;Bach cembaloet&#8221; f\u00f8dt. Det fik konsekvenser for cembaloets fremtid helt til omkring 1980. Desv\u00e6rre var nummer 316 blevet h\u00e5rdh\u00e6ndet ombygget flere gange, og det er umuligt med sikkerhed at rekonstruere dets oprindelige disposition. Meget tyder p\u00e5, at det blev bygget af Johann Heinrich Harrass omkring 1700-1715 med et s\u00e6t 16&#8242;-strenge og et s\u00e6t 4&#8242;-strenge p\u00e5 nederste manual, samt et s\u00e6t 8&#8242;-strenge p\u00e5 \u00f8verste manual. Kort tid efter f\u00e6rdigg\u00f8relsen (eller m\u00e5ske allerede undervejs i byggeprocessen) er det tilsyneladende blevet bygget om, s\u00e5ledes at der er blevet tilf\u00f8jet et ekstra s\u00e6t 8&#8242;-strenge til nederste manual og 4&#8242;-strengene nu spilles fra \u00f8verste manual. Ombygningen har tilsyneladende givet strukturelle problemer og flere senere \u00e6ndringer har muligvis v\u00e6ret for at kompensere for dette. Museets dav\u00e6rende leder, Oscar Fleischer, lyste ret ukritisk det slemt tilredte instruments disposition i kuld som &#8220;Das Bach\u2019sche Clavicymbel&#8221;, og lovpriste uden videre n\u00f8dvendigheden af 16&#8242;-registret til fremf\u00f8relse af Bachs v\u00e6rker (Fleischer 1899\/1900). Han syntes i\u00f8vrigt at Erards instrumenter, som han havde h\u00f8rt i 1892, var utilfredsstillende med deres h\u00e5rde klang &#8211; sikkert fordi det havde fjerplektre i mods\u00e6tning til Bach-cembaloets nyopfundne l\u00e6derplektre (Schott og Elste, 2001). <\/p>\n\n\n\n<div class=\"wp-block-image\"><figure class=\"alignright size-large is-resized\"><img loading=\"lazy\" src=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/11\/IMG_20210319_121333-zoom-1024x686.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-872\" width=\"416\" height=\"278\" srcset=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/11\/IMG_20210319_121333-zoom-1024x686.jpg 1024w, https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/11\/IMG_20210319_121333-zoom-300x201.jpg 300w, https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/11\/IMG_20210319_121333-zoom-768x515.jpg 768w, https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/11\/IMG_20210319_121333-zoom-1536x1030.jpg 1536w, https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/11\/IMG_20210319_121333-zoom-2048x1373.jpg 2048w, https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/11\/IMG_20210319_121333-zoom-1600x1066.jpg 1600w\" sizes=\"(max-width: 416px) 100vw, 416px\" \/><figcaption>Omspundne strenge p\u00e5 16&#8242; og 8&#8242;. Maendler-Schramm nr 252, 1930<\/figcaption><\/figure><\/div>\n\n\n\n<p class=\"has-drop-cap\">Her er det vigtigt at bem\u00e6rke, at 16&#8242;-registret kun findes p\u00e5 meget f\u00e5 historiske instrumenter, og aldrig har v\u00e6ret udbredt. Da nr 316 ikke kan restaureres, har museet bygget to rekonstruktioner i 1995, hhv. med tre og fire s\u00e6t strenge &#8211; og begge med 16&#8242;-register, men de har ikke umiddelbart v\u00e6ret en succes med moderne cembalister (privat korr. med Conny Restle, 2021). Resultatet blev i alle fald, at et bud p\u00e5 et idealcembalo var f\u00f8dt som en kombination af Bach-cembaloets formodede disposition med 16&#8242;-register, ofte disponeret som 16+8 p\u00e5 nederste manual og 8+4 p\u00e5 \u00f8verste manual, samt moderne klaverfabrikation med nye muligheder som l\u00e6derplektre, omspundne st\u00e5lstrenge, jernramme, pedaler, indstillingsskruer, fr\u00e6sede messingdele og nye plastmaterialer. Dr\u00f8mmen om 16&#8242;-registret er dog ikke helt d\u00f8d, da der de seneste \u00e5rtier er blevet bygget enkelte instrumenter med 16&#8242;-register med udgangspunkt i historiske byggestil, men med varierende succes. <\/p>\n\n\n\n<p class=\"has-drop-cap\">Ulempen er altid, at hvis 16&#8242;-registret skal klinge fornuftigt, s\u00e5 bliver instrumentet b\u00e5de l\u00e6ngere og meget mere komplekst med strenges\u00e6t af tre l\u00e6ngder (16&#8242;, 8 og 4&#8242;). Som regel for\u00f8ger 16&#8242;-strengene presset p\u00e5 klangbunden og dermed de \u00f8vrige registre, s\u00e5ledes at man f\u00e5r en ringere klang p\u00e5 det ene eller begge 8&#8242;-registrene, og hvis man s\u00e5 i praksis ikke benytter 16&#8242;-registret s\u00e6rlig meget &#8211; som det ofte er tilf\u00e6ldet &#8211; s\u00e5 er fordelen ved et s\u00e5dant register vanskelig at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5. Selvom Maendler-Schramm instrumenterne var forholdvis lange (2,5 m), s\u00e5 var 16&#8242;-strengene alligevel alt for korte, da man fulgte udl\u00e6gget fra Bach-cembaloet (nr 316). Her deler 16&#8242;-strengene klangbundssteg med 8&#8242;-strengene og dermed bliver de omtrent samme l\u00e6ngde &#8211; <em>teoretisk<\/em> burde de v\u00e6re dobbelt s\u00e5 lange!. P\u00e5 nr 316 er 16&#8242;-strengene faktisk lidt l\u00e6ngere end 8&#8242;-strengene, da 16&#8242;-strengene har deres egen steg p\u00e5 stemmestokken, hvor den er rykket l\u00e6ngere frem mod navnebr\u00e6ttet end 8&#8242;-strengenes steg. Men det var alligevel n\u00f8dvendigt at anvende de tungere omspundne strenge, som p\u00e5 et flygel, med dertil h\u00f8rende ringere kvalitet i grundtonen og ofte ogs\u00e5 i klangstyrken. Maendler-Schramm brugte omspundne strenge p\u00e5 <em>hele<\/em> 16&#8242;-registret (ogs\u00e5 i diskanten) og endda ogs\u00e5 p\u00e5 de ca. 10 dybeste toner i bassen p\u00e5 8&#8242;-registrene. P\u00e5 rekonstruktionerne af nr 316 er det kun de fem dybeste strenge p\u00e5 16&#8242;-registret, der er omspundne, og der anvendes ikke omspundne strenge p\u00e5 8&#8242;-registrene. P\u00e5 historiske instrumenter kender jeg ikke til brug af omspundne strenge &#8211; undtagen p\u00e5 klavichorder, men det er en anden sag.<\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"has-text-align-center\">Det &#8220;knipsede&#8221; klaver<\/h2>\n\n\n\n<p class=\"has-drop-cap\">Karl Maendler var dog ikke alene med cembalointeressen og andre klaverfabrikanter, som J.G. Steingraeber (1858\u20131932), eksperimenterede ogs\u00e5 med cembalobygning i Tyskland. Han byggede sit f\u00f8rste instrument omkring 1910, tilsyneladende som en kopi af nr 316 (se ill.). <\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image size-large\"><img loading=\"lazy\" width=\"1024\" height=\"683\" src=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/09\/CMIM000032214-1024x683.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-1970\" srcset=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/09\/CMIM000032214-1024x683.jpg 1024w, https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/09\/CMIM000032214-300x200.jpg 300w, https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/09\/CMIM000032214-768x512.jpg 768w, https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/09\/CMIM000032214-1536x1025.jpg 1536w, https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/09\/CMIM000032214-2048x1366.jpg 2048w, https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/09\/CMIM000032214-1600x1066.jpg 1600w\" sizes=\"(max-width: 1024px) 100vw, 1024px\" \/><figcaption>Cembalo af Pleyel , ca. 1902. Mus\u00e9e de la Musique, Paris. Disposition: nederste manual: (+4. \u00d8verste manual 8+lut. Plektre af l\u00e6der. Manualomfang: F&#8217;-f&#8221;&#8217;<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n<div class=\"wp-block-image\"><figure class=\"alignright size-large is-resized\"><img loading=\"lazy\" src=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/11\/IMG_20211123_120644-880x1024.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-842\" width=\"251\" height=\"292\" srcset=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/11\/IMG_20211123_120644-880x1024.jpg 880w, https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/11\/IMG_20211123_120644-258x300.jpg 258w, https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/11\/IMG_20211123_120644-768x894.jpg 768w, https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/11\/IMG_20211123_120644-1320x1536.jpg 1320w, https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/11\/IMG_20211123_120644-1759x2048.jpg 1759w\" sizes=\"(max-width: 251px) 100vw, 251px\" \/><figcaption>Cembalo af J.G. Steingraeber, Opus 1, foto ca. 1910, bygget som kopi efter nr 316 (sml. med ill. ovenfor &#8211; selv benene er kopieret efter nr 316&#8217;s uoriginale ben)<\/figcaption><\/figure><\/div>\n\n\n\n<p class=\"has-drop-cap\">I Frankrig taber Erard hurtigt interessen, men Pleyel holder fast og den f\u00f8rste ber\u00f8mte cembalist, Wanda Landowska (1879-1959) begynder at spille p\u00e5 Pleyel&#8217;s instrumenter ved en koncert i 1903 og igen ved Hochschule f\u00fcr Musik, Berlin i 1904. Hun turnerer i Rusland med et Pleyel instrument i 1907-9, og hun indvier en ny serie (<em>Grand mod\u00e8le de concert<\/em>) i 1912 ved Bach fesitvalen i Breslau. Disse instrumenter blev bygget med h\u00f8jt strengetr\u00e6k, pedaler og p\u00e5 Landowskas foranlednin: et 16&#8242;-register. I 1923 fik de ogs\u00e5 tilf\u00f8jet fuld jernramme. Denne serie blev firmaets varem\u00e6rke og produceret i 180 eksemplarer frem til 1969. Karl Maendler har sikkert fulgt Pleyels arbejde og blevet p\u00e5virket af Wanda Landowska, som var professor i cembalo p\u00e5 Berlin Hochschule f\u00fcr Musik fra&nbsp;1913 til 1919. Han blev inspireret af flere af Pleyels konstruktioner, bl.a. bruger han Pleyels overh\u00e6ngende d\u00e6mpersystem i nogle af sine instrumenter. Jeg har selv haft lejlighed til at studere flere af Pleyel&#8217;s instrumenter, bl.a. i forbindelse med en &#8220;revival&#8221;-koncert med Skip Semp\u00e9. Han fortalte at det kr\u00e6vede en s\u00e6rlig teknik at spille p\u00e5 det, bl.a. fordi registrene knipser strengene p\u00e5 samme tid, hvilket giver et meget tungt orgelagtigt spil. Han kalder selv Pleyel&#8217;s instrumenter for &#8220;a masterpiece of over-design&#8221;. Se hans foredrag &#8220;Bach &amp; Landowska Legacy&#8221; og h\u00f8r ham spille p\u00e5 et af Pleyel&#8217;s instrumenter <a rel=\"noreferrer noopener\" href=\"https:\/\/www.youtube.com\/watch?v=tQppWyIfOlk\" target=\"_blank\">her.<\/a> Se ogs\u00e5 billeder af Pleyel instrumentet <a href=\"https:\/\/www.flickr.com\/photos\/library-of-congress-life\/albums\/72177720299191353\/with\/52093842393\">her<\/a>.<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-embed is-type-video is-provider-youtube wp-block-embed-youtube wp-embed-aspect-16-9 wp-has-aspect-ratio\"><div class=\"wp-block-embed__wrapper\">\n<iframe loading=\"lazy\" title=\"Mitzi Meyerson\" width=\"1100\" height=\"619\" src=\"https:\/\/www.youtube.com\/embed\/7rAn0BuiO4o?start=3151&#038;feature=oembed\" frameborder=\"0\" allow=\"accelerometer; autoplay; clipboard-write; encrypted-media; gyroscope; picture-in-picture; web-share\" referrerpolicy=\"strict-origin-when-cross-origin\" allowfullscreen><\/iframe>\n<\/div><figcaption>Mitzi Meyerson spiller p\u00e5 Wanda Landowska&#8217;s cembalo af Pleyel (Library of Congress). Bem\u00e6rk 16&#8242;-klangen. <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n<p class=\"has-drop-cap\">Udover inspiration fra Pleyel eksperimenterede Karl Maendler i h\u00f8j grad ogs\u00e5 p\u00e5 egen h\u00e5nd, og udviklede bl.a. et cembalo med anslagsf\u00f8lsomhed, som han i 1923 tog patent p\u00e5, under navnet &#8220;Bachklavier&#8221;. Det blev dog ikke en succes (Elste, 2001). Hans store \u00e5r som cembalobygger synes at v\u00e6re i 1920erne og 1930erne indtil hans v\u00e6rksted bliver beskadiget under krigen i 1944 (Schott og Elste, 2001).<\/p>\n\n\n\n<div class=\"wp-block-group\"><div class=\"wp-block-group__inner-container\">\n<div class=\"wp-block-columns\">\n<div class=\"wp-block-column\" style=\"flex-basis:100%\">\n<div class=\"wp-block-columns\">\n<div class=\"wp-block-column\" style=\"flex-basis:100%\">\n<figure class=\"wp-block-image size-large\"><img loading=\"lazy\" width=\"1024\" height=\"736\" src=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/09\/Landowska-1907-1024x736.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-1959\" srcset=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/09\/Landowska-1907-1024x736.jpg 1024w, https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/09\/Landowska-1907-300x216.jpg 300w, https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/09\/Landowska-1907-768x552.jpg 768w, https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/09\/Landowska-1907.jpg 1391w\" sizes=\"(max-width: 1024px) 100vw, 1024px\" \/><figcaption>Wanda Landowska bes\u00f8ger Tolstoy og medbringer et cembalo af Pleyel, 1907.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-embed is-type-video is-provider-youtube wp-block-embed-youtube wp-embed-aspect-4-3 wp-has-aspect-ratio\"><div class=\"wp-block-embed__wrapper\">\n<iframe loading=\"lazy\" title=\"Wanda Landowska Performance at her home, 1953\" width=\"1100\" height=\"825\" src=\"https:\/\/www.youtube.com\/embed\/YijWOtUfB8E?feature=oembed\" frameborder=\"0\" allow=\"accelerometer; autoplay; clipboard-write; encrypted-media; gyroscope; picture-in-picture; web-share\" referrerpolicy=\"strict-origin-when-cross-origin\" allowfullscreen><\/iframe>\n<\/div><figcaption>Wanda Landowska spiller p\u00e5 sit Pleyel cembalo, 1953 (eneste film med hende)<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n<p><\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div><\/div>\n\n\n\n<p class=\"has-drop-cap\">Maendler-Schramm&#8217;s instrumenter var inspirerede af en blanding af Pleyels arbejde, Bach-cembaloet og ikke mindst tysk ingeni\u00f8rsnilde. Koncertinstrumentet skulle b\u00e6re fire s\u00e6t st\u00e5lstrenge sp\u00e6ndt med h\u00f8jt tr\u00e6k og havde derfor brug for en jernrammes afstivende effekt. Hans efterf\u00f8lger kaldte jernrammen for &#8220;Panzerplatte&#8221; (Elste, 2001), hvilket siger noget om dens proportionering og styrke! Instrumenterne havde ingen bund, men kraftige tv\u00e6rg\u00e5ende ribber &#8211; igen som p\u00e5 et flygel. Det var meningen at cembalisten skulle kunne skifte mellem registrene hurtigt, og instrumenterne havde derfor op til hele otte pedaler til at betjene registrene med (se billedgalleriet nedenfor). Som p\u00e5 et orgel kunne koblingen af manualerne foretages med en pedal. Idealet var et instrument med flest mulige klangfarver, som der nemt og hurtigt kunne veksles imellem. Desuden skulle instrumentet v\u00e6re klangm\u00e6ssigt kraftigt, s\u00e5 det kunne spille op til et moderne symfoniorkester, stabilt i stemningen og nemt at vedligeholde. I praksis er det mange krav og de fleste moderne instrumenter var da ogs\u00e5 en skuffelse i l\u00e6ngden. De var ofte svage, tidskr\u00e6vende at stemme, holdt ikke stemningen til trods for jernrammen, samt b\u00e5de klangligt og mekanisk utilfredsstillende at spille p\u00e5. Flere cembalister klagede over den s\u00e5kaldte Bach-disposition, der var orgelagtig, men ikke var s\u00e6rlig anvendelig, n\u00e5r man skulle kontrastere de to manualer mod hinanden. Pga. det h\u00f8je strengetr\u00e6k med tykke st\u00e5lstrenge og hele instrumentets konstruktion er det rimeligt at kategorisere disse moderne cembaloer som en art <em>&#8220;knipsede klaverer&#8221;<\/em>, og ikke egentlige cembaloer. <\/p>\n\n\n\n<div class=\"wp-block-image\"><figure class=\"aligncenter size-large is-resized\"><img loading=\"lazy\" src=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/11\/IMG_20211109_114032-1024x576.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-754\" width=\"756\" height=\"425\" srcset=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/11\/IMG_20211109_114032-1024x576.jpg 1024w, https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/11\/IMG_20211109_114032-300x169.jpg 300w, https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/11\/IMG_20211109_114032-768x432.jpg 768w, https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/11\/IMG_20211109_114032-1536x864.jpg 1536w, https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/11\/IMG_20211109_114032-2048x1152.jpg 2048w\" sizes=\"(max-width: 756px) 100vw, 756px\" \/><figcaption>Koncertcembalo af Maendler-Schramm, M\u00fcnchen nr 274, 1932. Bem\u00e6rk at klaviaturerne er belagt med elfenben og sort bakelit(!), som p\u00e5 det tidspunkt var et nyt materiale der blev fremstillet i Berlin. (Musikinstrumentenmuseum, Berlin)<\/figcaption><\/figure><\/div>\n\n\n\n<p class=\"has-drop-cap\">Maendler-Schramm&#8217;s instrumenter skiller sig dog ud ved, at v\u00e6re godt designede og godt konstruerede. Idealet var s\u00e5ledes en misforst\u00e5else, men selve instrumenterne var p\u00e5 mange m\u00e5der en succes og meget holdbare (lederen af Musikinstrumentenmuseum i Berlin, Conny Restle, kalder dem for &#8220;indestructable&#8221;). De har et us\u00e6dvanligt layout med de fire s\u00e6t strenge arrangeret i kun to niveauer (i stedet for tre). Normalt har man 4&#8242; p\u00e5 nederste niveau, da strengene er kortere og de to 8&#8242; p\u00e5 \u00f8verste niveau, hvor klangbundsteget er h\u00f8jere end det tilsvarende steg for 4&#8242;-strengene. Et 16&#8242;-register vil da naturligt skulle placeres p\u00e5 et niveau ovenover de to 8&#8242;, da strengene b\u00f8r v\u00e6re l\u00e6ngere, men p\u00e5 Maendler-Schramm deler den ene 8&#8242; og 4&#8242; nederste niveau og den anden 8&#8242; og 16&#8242; \u00f8verste niveau. Det giver en fordel med kun to niveauer, men umiddelbart problemer da 8&#8242;-strengene er l\u00e6ngere end 4&#8242;-strengene og skal sv\u00e6ve henover 4&#8242;-klangbundssteget, men et s\u00e6rligt design af 4&#8242;-steget muligg\u00f8r dette, og de nederste 8&#8242;-strenge forts\u00e6tter gennem(!) 8&#8242;-klangbundssteget til fastg\u00f8relseslisten, hvor den m\u00f8des med den anden 8&#8242; og 16&#8242;. I mods\u00e6tning til Pleyel, hvor jernrammen har tv\u00e6rstivere er Maendler-Schramm&#8217;s jernramme egentlig kun en ramme, hvilket giver en mere elegant konstruktion. Maendler-Schramm anvendte en springer som &#8211; i mods\u00e6tning til byggere som Neupert og Pleyel &#8211; var af tr\u00e6 og rimelig enkel, og egentlig t\u00e6t p\u00e5 en historisk springer i sin konstruktion, bortset fra fjedre der skulle hj\u00e6lpe med at holde springeren p\u00e5 plads i registret.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"has-text-align-center\">Fotogalleri af koncertcembalo (muligvis tidligere ejet af Danmarks Radio) af Maendler-Schramm nr 252, 1930 (privateje)<\/p>\n\n\n<div class=\"foogallery foogallery-container foogallery-default foogallery-lightbox-foobox fg-gutter-10 fg-center fg-default fg-light fg-border-thin fg-shadow-outline fg-loading-default fg-loaded-fade-in fg-caption-hover fg-hover-fade fg-hover-zoom\" id=\"foogallery-gallery-756\" data-foogallery=\"{&quot;item&quot;:{&quot;showCaptionTitle&quot;:true,&quot;showCaptionDescription&quot;:true},&quot;lazy&quot;:true,&quot;src&quot;:&quot;data-src-fg&quot;,&quot;srcset&quot;:&quot;data-srcset-fg&quot;}\" data-fg-common-fields=\"1\" >\r\n\t<div class=\"fg-item\"><figure class=\"fg-item-inner\"><a href=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/11\/IMG_20210319_114643-scaled.jpg\" data-caption-title=\"\u00d8verste manual: 8(1)&#039; (l\u00e6der), lutd\u00e6mpere\nNederste manual: 8(1)&#039; (delrin), 4&#039; (l\u00e6der), 16&#039; (l\u00e6der), 8(2)&#039; (l\u00e6der)\nManualkobling\" data-caption-desc=\"Maendler-Schramm, 1930\" data-attachment-id=\"757\" class=\"fg-thumb\"><span class=\"fg-image-wrap\"><img title=\"\u00d8verste manual: 8(1)&#039; (l\u00e6der), lutd\u00e6mpere\nNederste manual: 8(1)&#039; (delrin), 4&#039; (l\u00e6der), 16&#039; (l\u00e6der), 8(2)&#039; (l\u00e6der)\nManualkobling\" width=\"150\" height=\"150\" data-src-fg=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/cache\/2021\/11\/IMG_20210319_114643-scaled\/3980988818.jpg\" class=\"fg-image\" \/><\/span><\/a><figcaption class=\"fg-caption\"><div class=\"fg-caption-inner\"><div class=\"fg-caption-title\">\u00d8verste manual: 8(1)&#8217; (l\u00e6der), lutd\u00e6mpere\nNederste manual: 8(1)&#8217; (delrin), 4&#8242; (l\u00e6der), 16&#8242; (l\u00e6der), 8(2)&#8217; (l\u00e6der)\nManualkobling<\/div><div class=\"fg-caption-desc\">Maendler-Schramm, 1930<\/div><\/div><\/figcaption><\/figure><div class=\"fg-loader\"><\/div><\/div><div class=\"fg-item\"><figure class=\"fg-item-inner\"><a href=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/11\/IMG_20210319_114648-scaled.jpg\" data-caption-title=\"Klaviaturer af elfenben og ibenholt\" data-caption-desc=\"Maendler-Schramm, 1930\" data-attachment-id=\"758\" class=\"fg-thumb\"><span class=\"fg-image-wrap\"><img title=\"Klaviaturer af elfenben og ibenholt\" width=\"150\" height=\"150\" data-src-fg=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/cache\/2021\/11\/IMG_20210319_114648-scaled\/1513775566.jpg\" class=\"fg-image\" \/><\/span><\/a><figcaption class=\"fg-caption\"><div class=\"fg-caption-inner\"><div class=\"fg-caption-title\">Klaviaturer af elfenben og ibenholt<\/div><div class=\"fg-caption-desc\">Maendler-Schramm, 1930<\/div><\/div><\/figcaption><\/figure><div class=\"fg-loader\"><\/div><\/div><div class=\"fg-item\"><figure class=\"fg-item-inner\"><a href=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/11\/IMG_20210319_114657-scaled.jpg\" data-caption-title=\"Stemmestok\" data-caption-desc=\"Maendler-Schramm, 1930\" data-attachment-id=\"759\" class=\"fg-thumb\"><span class=\"fg-image-wrap\"><img title=\"Stemmestok\" width=\"150\" height=\"150\" data-src-fg=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/cache\/2021\/11\/IMG_20210319_114657-scaled\/1889766510.jpg\" class=\"fg-image\" \/><\/span><\/a><figcaption class=\"fg-caption\"><div class=\"fg-caption-inner\"><div class=\"fg-caption-title\">Stemmestok<\/div><div class=\"fg-caption-desc\">Maendler-Schramm, 1930<\/div><\/div><\/figcaption><\/figure><div class=\"fg-loader\"><\/div><\/div><div class=\"fg-item\"><figure class=\"fg-item-inner\"><a href=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/11\/IMG_20210319_114716-scaled.jpg\" data-caption-title=\"Registre (5 r\u00e6kker): forrest: 8&#039; (h\u00f8jre, lavt niveau) 8&#039; (h\u00f8jre, h\u00f8jt niveau, delrin, uden d\u00e6mpere), 4&#039; (venstre, lavt niveau), 16&#039; (venstre, h\u00f8jt niveau), 8&#039; (h\u00f8jre, h\u00f8jt niveau)\" data-caption-desc=\"Maendler-Schramm, 1930\" data-attachment-id=\"760\" class=\"fg-thumb\"><span class=\"fg-image-wrap\"><img title=\"Registre (5 r\u00e6kker): forrest: 8&#039; (h\u00f8jre, lavt niveau) 8&#039; (h\u00f8jre, h\u00f8jt niveau, delrin, uden d\u00e6mpere), 4&#039; (venstre, lavt niveau), 16&#039; (venstre, h\u00f8jt niveau), 8&#039; (h\u00f8jre, h\u00f8jt niveau)\" width=\"150\" height=\"150\" data-src-fg=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/cache\/2021\/11\/IMG_20210319_114716-scaled\/3295555854.jpg\" class=\"fg-image\" \/><\/span><\/a><figcaption class=\"fg-caption\"><div class=\"fg-caption-inner\"><div class=\"fg-caption-title\">Registre (5 r\u00e6kker): forrest: 8&#8242; (h\u00f8jre, lavt niveau) 8&#8242; (h\u00f8jre, h\u00f8jt niveau, delrin, uden d\u00e6mpere), 4&#8242; (venstre, lavt niveau), 16&#8242; (venstre, h\u00f8jt niveau), 8&#8242; (h\u00f8jre, h\u00f8jt niveau)<\/div><div class=\"fg-caption-desc\">Maendler-Schramm, 1930<\/div><\/div><\/figcaption><\/figure><div class=\"fg-loader\"><\/div><\/div><div class=\"fg-item\"><figure class=\"fg-item-inner\"><a href=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/11\/IMG_20210319_121035-scaled.jpg\" data-caption-title=\"Stemmestok - bem\u00e6rk at det laveste niveau (4&#039;+8&#039;) er placeret forrest med strengene g\u00e5ende gennem huller i det h\u00f8je 16+8 steg.\" data-caption-desc=\"Maendler-Schramm, 1930\" data-attachment-id=\"761\" class=\"fg-thumb\"><span class=\"fg-image-wrap\"><img title=\"Stemmestok - bem\u00e6rk at det laveste niveau (4&#039;+8&#039;) er placeret forrest med strengene g\u00e5ende gennem huller i det h\u00f8je 16+8 steg.\" width=\"150\" height=\"150\" data-src-fg=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/cache\/2021\/11\/IMG_20210319_121035-scaled\/3857996477.jpg\" class=\"fg-image\" \/><\/span><\/a><figcaption class=\"fg-caption\"><div class=\"fg-caption-inner\"><div class=\"fg-caption-title\">Stemmestok &#8211; bem\u00e6rk at det laveste niveau (4&#8217;+8&#8242;) er placeret forrest med strengene g\u00e5ende gennem huller i det h\u00f8je 16+8 steg.<\/div><div class=\"fg-caption-desc\">Maendler-Schramm, 1930<\/div><\/div><\/figcaption><\/figure><div class=\"fg-loader\"><\/div><\/div><div class=\"fg-item\"><figure class=\"fg-item-inner\"><a href=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/11\/IMG_20210319_121054-scaled.jpg\" data-caption-title=\"Navnebr\u00e6ttet er fjernet og afsl\u00f8rer \u00e5rstallet &quot;1930&quot;\" data-caption-desc=\"Maendler-Schramm, 1930\" data-attachment-id=\"762\" class=\"fg-thumb\"><span class=\"fg-image-wrap\"><img title=\"Navnebr\u00e6ttet er fjernet og afsl\u00f8rer \u00e5rstallet &quot;1930&quot;\" width=\"150\" height=\"150\" data-src-fg=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/cache\/2021\/11\/IMG_20210319_121054-scaled\/2758094340.jpg\" class=\"fg-image\" \/><\/span><\/a><figcaption class=\"fg-caption\"><div class=\"fg-caption-inner\"><div class=\"fg-caption-title\">Navnebr\u00e6ttet er fjernet og afsl\u00f8rer \u00e5rstallet &#8220;1930&#8221;<\/div><div class=\"fg-caption-desc\">Maendler-Schramm, 1930<\/div><\/div><\/figcaption><\/figure><div class=\"fg-loader\"><\/div><\/div><div class=\"fg-item\"><figure class=\"fg-item-inner\"><a href=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/11\/IMG_20210319_121618-scaled.jpg\" data-caption-title=\"Kig over klangbunden\" data-caption-desc=\"Maendler-Schramm, 1930\" data-attachment-id=\"763\" class=\"fg-thumb\"><span class=\"fg-image-wrap\"><img title=\"Kig over klangbunden\" width=\"150\" height=\"150\" data-src-fg=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/cache\/2021\/11\/IMG_20210319_121618-scaled\/1122812867.jpg\" class=\"fg-image\" \/><\/span><\/a><figcaption class=\"fg-caption\"><div class=\"fg-caption-inner\"><div class=\"fg-caption-title\">Kig over klangbunden<\/div><div class=\"fg-caption-desc\">Maendler-Schramm, 1930<\/div><\/div><\/figcaption><\/figure><div class=\"fg-loader\"><\/div><\/div><div class=\"fg-item\"><figure class=\"fg-item-inner\"><a href=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/11\/IMG_20210319_122008-scaled.jpg\" data-caption-title=\"Jernrammen forts\u00e6tter rundt i enden som p\u00e5 et flygel\" data-caption-desc=\"Maendler-Schramm, 1930\" data-attachment-id=\"764\" class=\"fg-thumb\"><span class=\"fg-image-wrap\"><img title=\"Jernrammen forts\u00e6tter rundt i enden som p\u00e5 et flygel\" width=\"150\" height=\"150\" data-src-fg=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/cache\/2021\/11\/IMG_20210319_122008-scaled\/4257811647.jpg\" class=\"fg-image\" \/><\/span><\/a><figcaption class=\"fg-caption\"><div class=\"fg-caption-inner\"><div class=\"fg-caption-title\">Jernrammen forts\u00e6tter rundt i enden som p\u00e5 et flygel<\/div><div class=\"fg-caption-desc\">Maendler-Schramm, 1930<\/div><\/div><\/figcaption><\/figure><div class=\"fg-loader\"><\/div><\/div><div class=\"fg-item\"><figure class=\"fg-item-inner\"><a href=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/11\/IMG_20210319_121905-scaled.jpg\" data-caption-title=\"Kig over klangbunden\" data-caption-desc=\"Maendler-Schramm, 1930\" data-attachment-id=\"765\" class=\"fg-thumb\"><span class=\"fg-image-wrap\"><img title=\"Kig over klangbunden\" width=\"150\" height=\"150\" data-src-fg=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/cache\/2021\/11\/IMG_20210319_121905-scaled\/1519294624.jpg\" class=\"fg-image\" \/><\/span><\/a><figcaption class=\"fg-caption\"><div class=\"fg-caption-inner\"><div class=\"fg-caption-title\">Kig over klangbunden<\/div><div class=\"fg-caption-desc\">Maendler-Schramm, 1930<\/div><\/div><\/figcaption><\/figure><div class=\"fg-loader\"><\/div><\/div><div class=\"fg-item\"><figure class=\"fg-item-inner\"><a href=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/11\/IMG_20210319_121504-scaled-e1637443323192.jpg\" data-caption-title=\"Klaviaturerne\" data-caption-desc=\"Maendler-Schramm, 1930\" data-attachment-id=\"766\" class=\"fg-thumb\"><span class=\"fg-image-wrap\"><img title=\"Klaviaturerne\" width=\"150\" height=\"150\" data-src-fg=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/cache\/2021\/11\/IMG_20210319_121504-scaled-e1637443323192\/835716051.jpg\" class=\"fg-image\" \/><\/span><\/a><figcaption class=\"fg-caption\"><div class=\"fg-caption-inner\"><div class=\"fg-caption-title\">Klaviaturerne<\/div><div class=\"fg-caption-desc\">Maendler-Schramm, 1930<\/div><\/div><\/figcaption><\/figure><div class=\"fg-loader\"><\/div><\/div><div class=\"fg-item\"><figure class=\"fg-item-inner\"><a href=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/11\/IMG_20210319_121459-scaled.jpg\" data-caption-title=\"To l\u00e6ngder af l\u00e5gpinde st\u00f8tter det tunge l\u00e5g\" data-caption-desc=\"Maendler-Schramm, 1930\" data-attachment-id=\"767\" class=\"fg-thumb\"><span class=\"fg-image-wrap\"><img title=\"To l\u00e6ngder af l\u00e5gpinde st\u00f8tter det tunge l\u00e5g\" width=\"150\" height=\"150\" data-src-fg=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/cache\/2021\/11\/IMG_20210319_121459-scaled\/203306585.jpg\" class=\"fg-image\" \/><\/span><\/a><figcaption class=\"fg-caption\"><div class=\"fg-caption-inner\"><div class=\"fg-caption-title\">To l\u00e6ngder af l\u00e5gpinde st\u00f8tter det tunge l\u00e5g<\/div><div class=\"fg-caption-desc\">Maendler-Schramm, 1930<\/div><\/div><\/figcaption><\/figure><div class=\"fg-loader\"><\/div><\/div><div class=\"fg-item\"><figure class=\"fg-item-inner\"><a href=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/11\/IMG_20210319_121852-scaled.jpg\" data-caption-title=\"Klangbund med indst\u00f8bt navnetr\u00e6k\" data-caption-desc=\"Maendler-Schramm, 1930\" data-attachment-id=\"768\" class=\"fg-thumb\"><span class=\"fg-image-wrap\"><img title=\"Klangbund med indst\u00f8bt navnetr\u00e6k\" width=\"150\" height=\"150\" data-src-fg=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/cache\/2021\/11\/IMG_20210319_121852-scaled\/779431508.jpg\" class=\"fg-image\" \/><\/span><\/a><figcaption class=\"fg-caption\"><div class=\"fg-caption-inner\"><div class=\"fg-caption-title\">Klangbund med indst\u00f8bt navnetr\u00e6k<\/div><div class=\"fg-caption-desc\">Maendler-Schramm, 1930<\/div><\/div><\/figcaption><\/figure><div class=\"fg-loader\"><\/div><\/div><div class=\"fg-item\"><figure class=\"fg-item-inner\"><a href=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/11\/IMG_20210319_121805-scaled.jpg\" data-caption-title=\"Registre (5 r\u00e6kker): forrest: 8&#039; (h\u00f8jre, lavt niveau) 8&#039; (h\u00f8jre, h\u00f8jt niveau, delrin, uden d\u00e6mpere), 4&#039; (venstre, lavt niveau), 16&#039; (venstre, h\u00f8jt niveau), 8&#039; (h\u00f8jre, h\u00f8jt niveau)\" data-caption-desc=\"Maendler-Schramm, 1930\" data-attachment-id=\"769\" class=\"fg-thumb\"><span class=\"fg-image-wrap\"><img title=\"Registre (5 r\u00e6kker): forrest: 8&#039; (h\u00f8jre, lavt niveau) 8&#039; (h\u00f8jre, h\u00f8jt niveau, delrin, uden d\u00e6mpere), 4&#039; (venstre, lavt niveau), 16&#039; (venstre, h\u00f8jt niveau), 8&#039; (h\u00f8jre, h\u00f8jt niveau)\" width=\"150\" height=\"150\" data-src-fg=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/cache\/2021\/11\/IMG_20210319_121805-scaled\/525616116.jpg\" class=\"fg-image\" \/><\/span><\/a><figcaption class=\"fg-caption\"><div class=\"fg-caption-inner\"><div class=\"fg-caption-title\">Registre (5 r\u00e6kker): forrest: 8&#8242; (h\u00f8jre, lavt niveau) 8&#8242; (h\u00f8jre, h\u00f8jt niveau, delrin, uden d\u00e6mpere), 4&#8242; (venstre, lavt niveau), 16&#8242; (venstre, h\u00f8jt niveau), 8&#8242; (h\u00f8jre, h\u00f8jt niveau)<\/div><div class=\"fg-caption-desc\">Maendler-Schramm, 1930<\/div><\/div><\/figcaption><\/figure><div class=\"fg-loader\"><\/div><\/div><div class=\"fg-item\"><figure class=\"fg-item-inner\"><a href=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/11\/IMG_20210319_121359-scaled.jpg\" data-caption-title=\"Eksempler p\u00e5 springere med l\u00e6derplektre fra bageste 8&#039;. Bem\u00e6rk det lille stykke l\u00e6der, der forhindrer springeren i at falde ned og strengefjedrene for og bag, der holder springeren pr\u00e6cist i registret\" data-caption-desc=\"Maendler-Schramm, 1930\" data-attachment-id=\"770\" class=\"fg-thumb\"><span class=\"fg-image-wrap\"><img title=\"Eksempler p\u00e5 springere med l\u00e6derplektre fra bageste 8&#039;. Bem\u00e6rk det lille stykke l\u00e6der, der forhindrer springeren i at falde ned og strengefjedrene for og bag, der holder springeren pr\u00e6cist i registret\" width=\"150\" height=\"150\" data-src-fg=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/cache\/2021\/11\/IMG_20210319_121359-scaled\/2948851945.jpg\" class=\"fg-image\" \/><\/span><\/a><figcaption class=\"fg-caption\"><div class=\"fg-caption-inner\"><div class=\"fg-caption-title\">Eksempler p\u00e5 springere med l\u00e6derplektre fra bageste 8&#8242;. Bem\u00e6rk det lille stykke l\u00e6der, der forhindrer springeren i at falde ned og strengefjedrene for og bag, der holder springeren pr\u00e6cist i registret<\/div><div class=\"fg-caption-desc\">Maendler-Schramm, 1930<\/div><\/div><\/figcaption><\/figure><div class=\"fg-loader\"><\/div><\/div><div class=\"fg-item\"><figure class=\"fg-item-inner\"><a href=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/11\/IMG_20210319_121333-scaled.jpg\" data-caption-title=\"Registre (5 r\u00e6kker): forrest: 8&#039; (h\u00f8jre, lavt niveau) 8&#039; (h\u00f8jre, h\u00f8jt niveau, delrin, uden d\u00e6mpere), 4&#039; (venstre, lavt niveau), 16&#039; (venstre, h\u00f8jt niveau), 8&#039; (h\u00f8jre, h\u00f8jt niveau)\" data-caption-desc=\"Maendler-Schramm, 1930\" data-attachment-id=\"771\" class=\"fg-thumb\"><span class=\"fg-image-wrap\"><img title=\"Registre (5 r\u00e6kker): forrest: 8&#039; (h\u00f8jre, lavt niveau) 8&#039; (h\u00f8jre, h\u00f8jt niveau, delrin, uden d\u00e6mpere), 4&#039; (venstre, lavt niveau), 16&#039; (venstre, h\u00f8jt niveau), 8&#039; (h\u00f8jre, h\u00f8jt niveau)\" width=\"150\" height=\"150\" data-src-fg=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/cache\/2021\/11\/IMG_20210319_121333-scaled\/1260667831.jpg\" class=\"fg-image\" \/><\/span><\/a><figcaption class=\"fg-caption\"><div class=\"fg-caption-inner\"><div class=\"fg-caption-title\">Registre (5 r\u00e6kker): forrest: 8&#8242; (h\u00f8jre, lavt niveau) 8&#8242; (h\u00f8jre, h\u00f8jt niveau, delrin, uden d\u00e6mpere), 4&#8242; (venstre, lavt niveau), 16&#8242; (venstre, h\u00f8jt niveau), 8&#8242; (h\u00f8jre, h\u00f8jt niveau)<\/div><div class=\"fg-caption-desc\">Maendler-Schramm, 1930<\/div><\/div><\/figcaption><\/figure><div class=\"fg-loader\"><\/div><\/div><div class=\"fg-item\"><figure class=\"fg-item-inner\"><a href=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/11\/IMG_20210319_121709-scaled.jpg\" data-caption-title=\"8 pedaler betjener registre, lut og kobling. Fra venstre er det formodentlig: 16, 4, 8 (nederste man.), 8 fjer (nederste man.), ?, kobling, lut, 8 (\u00f8verste man.)\" data-caption-desc=\"Maendler-Schramm, 1930\" data-attachment-id=\"772\" class=\"fg-thumb\"><span class=\"fg-image-wrap\"><img title=\"8 pedaler betjener registre, lut og kobling. Fra venstre er det formodentlig: 16, 4, 8 (nederste man.), 8 fjer (nederste man.), ?, kobling, lut, 8 (\u00f8verste man.)\" width=\"150\" height=\"150\" data-src-fg=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/cache\/2021\/11\/IMG_20210319_121709-scaled\/3708840745.jpg\" class=\"fg-image\" \/><\/span><\/a><figcaption class=\"fg-caption\"><div class=\"fg-caption-inner\"><div class=\"fg-caption-title\">8 pedaler betjener registre, lut og kobling. Fra venstre er det formodentlig: 16, 4, 8 (nederste man.), 8 fjer (nederste man.), ?, kobling, lut, 8 (\u00f8verste man.)<\/div><div class=\"fg-caption-desc\">Maendler-Schramm, 1930<\/div><\/div><\/figcaption><\/figure><div class=\"fg-loader\"><\/div><\/div><div class=\"fg-item\"><figure class=\"fg-item-inner\"><a href=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/11\/IMG_20210319_122053-scaled.jpg\" data-caption-title=\"Foroven 4&#039;-steget, hvor 4&#039; begr\u00e6nses af messingfirkanter med huller, s\u00e5ledes at strengene forts\u00e6tter. 8&#039;-strengen i samme niveau passerer udenom messingfirkanterne.\" data-caption-desc=\"Maendler-Schramm, 1930\" data-attachment-id=\"773\" class=\"fg-thumb\"><span class=\"fg-image-wrap\"><img title=\"Foroven 4&#039;-steget, hvor 4&#039; begr\u00e6nses af messingfirkanter med huller, s\u00e5ledes at strengene forts\u00e6tter. 8&#039;-strengen i samme niveau passerer udenom messingfirkanterne.\" width=\"150\" height=\"150\" data-src-fg=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/cache\/2021\/11\/IMG_20210319_122053-scaled\/3660305836.jpg\" class=\"fg-image\" \/><\/span><\/a><figcaption class=\"fg-caption\"><div class=\"fg-caption-inner\"><div class=\"fg-caption-title\">Foroven 4&#8242;-steget, hvor 4&#8242; begr\u00e6nses af messingfirkanter med huller, s\u00e5ledes at strengene forts\u00e6tter. 8&#8242;-strengen i samme niveau passerer udenom messingfirkanterne.<\/div><div class=\"fg-caption-desc\">Maendler-Schramm, 1930<\/div><\/div><\/figcaption><\/figure><div class=\"fg-loader\"><\/div><\/div><div class=\"fg-item\"><figure class=\"fg-item-inner\"><a href=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/11\/IMG_20210319_121635-scaled.jpg\" data-caption-title=\"Undersiden af klangbunden med ribber i flygelstil\" data-caption-desc=\"Maendler-Schramm, 1930\" data-attachment-id=\"774\" class=\"fg-thumb\"><span class=\"fg-image-wrap\"><img title=\"Undersiden af klangbunden med ribber i flygelstil\" width=\"150\" height=\"150\" data-src-fg=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/cache\/2021\/11\/IMG_20210319_121635-scaled\/3121428055.jpg\" class=\"fg-image\" \/><\/span><\/a><figcaption class=\"fg-caption\"><div class=\"fg-caption-inner\"><div class=\"fg-caption-title\">Undersiden af klangbunden med ribber i flygelstil<\/div><div class=\"fg-caption-desc\">Maendler-Schramm, 1930<\/div><\/div><\/figcaption><\/figure><div class=\"fg-loader\"><\/div><\/div><div class=\"fg-item\"><figure class=\"fg-item-inner\"><a href=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/11\/IMG_20210319_121647-scaled.jpg\" data-caption-title=\"Der er ingen bund, s\u00e5 der er frit udsyn til de kraftige ribber, der g\u00e5r p\u00e5 tv\u00e6rs af klangbunden\" data-caption-desc=\"Maendler-Schramm, 1930\" data-attachment-id=\"775\" class=\"fg-thumb\"><span class=\"fg-image-wrap\"><img title=\"Der er ingen bund, s\u00e5 der er frit udsyn til de kraftige ribber, der g\u00e5r p\u00e5 tv\u00e6rs af klangbunden\" width=\"150\" height=\"150\" data-src-fg=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/cache\/2021\/11\/IMG_20210319_121647-scaled\/1057734687.jpg\" class=\"fg-image\" \/><\/span><\/a><figcaption class=\"fg-caption\"><div class=\"fg-caption-inner\"><div class=\"fg-caption-title\">Der er ingen bund, s\u00e5 der er frit udsyn til de kraftige ribber, der g\u00e5r p\u00e5 tv\u00e6rs af klangbunden<\/div><div class=\"fg-caption-desc\">Maendler-Schramm, 1930<\/div><\/div><\/figcaption><\/figure><div class=\"fg-loader\"><\/div><\/div><div class=\"fg-item\"><figure class=\"fg-item-inner\"><a href=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/11\/IMG_20210319_121322-scaled.jpg\" data-caption-title=\"Strengene er fastgjort i to niveauer\" data-caption-desc=\"Maendler-Schramm, 1930\" data-attachment-id=\"776\" class=\"fg-thumb\"><span class=\"fg-image-wrap\"><img title=\"Strengene er fastgjort i to niveauer\" width=\"150\" height=\"150\" data-src-fg=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/cache\/2021\/11\/IMG_20210319_121322-scaled\/4734281.jpg\" class=\"fg-image\" \/><\/span><\/a><figcaption class=\"fg-caption\"><div class=\"fg-caption-inner\"><div class=\"fg-caption-title\">Strengene er fastgjort i to niveauer<\/div><div class=\"fg-caption-desc\">Maendler-Schramm, 1930<\/div><\/div><\/figcaption><\/figure><div class=\"fg-loader\"><\/div><\/div><div class=\"fg-item\"><figure class=\"fg-item-inner\"><a href=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/11\/IMG_20210319_121201-scaled.jpg\" data-caption-title=\"Kinden viser at serienummeret er 252\" data-caption-desc=\"Maendler-Schramm, 1930\" data-attachment-id=\"777\" class=\"fg-thumb\"><span class=\"fg-image-wrap\"><img title=\"Kinden viser at serienummeret er 252\" width=\"150\" height=\"150\" data-src-fg=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/cache\/2021\/11\/IMG_20210319_121201-scaled\/3242854076.jpg\" class=\"fg-image\" \/><\/span><\/a><figcaption class=\"fg-caption\"><div class=\"fg-caption-inner\"><div class=\"fg-caption-title\">Kinden viser at serienummeret er 252<\/div><div class=\"fg-caption-desc\">Maendler-Schramm, 1930<\/div><\/div><\/figcaption><\/figure><div class=\"fg-loader\"><\/div><\/div><\/div>\r\n\n\n\n<p>Cembalo af Maendler-Schramm nr 252 med fem registre og hele otte pedaler. Det er disponeret s\u00e5ledes: \u00f8verste manual: 8&#8242; (l\u00e6derplektre). Nederste manual: 8&#8242; (plastplektre), 4&#8242; (l\u00e6derplektre), 16&#8242; (l\u00e6derplektre), 8&#8242; (l\u00e6derplektre). Dertil kommer kobling og lutd\u00e6mpere p\u00e5 \u00f8verste manuals 8&#8242;.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"has-drop-cap\">I dag er Maendler-Schramm&#8217;s instrumenter endt p\u00e5 museerne, hvor de er med til at fort\u00e6lle den tyske historie om 1900-tallets syn p\u00e5 barokmusik og barokinstrumenter. Man konstruerede en fort\u00e6lling om Bach og det instrument han burde have spillet p\u00e5, og udviklede en hel kultur og \u00e6stetik omkring Bach-cembaloet. Det resulterede i komplekse instrumenter, der var en krydsning af cembaloets knipsemekanisme, klaverets h\u00f8je strengetr\u00e6k, og orglets registre. Men et cembalo kan ikke kun defineres ved knipsesmekanikken, man m\u00e5 ogs\u00e5 medtage <em>hvad<\/em> der knipses. For at strenge kan s\u00e6ttes i bev\u00e6gelse med hamre kr\u00e6ves et h\u00f8jt strengetr\u00e6k &#8211; den ultimative h\u00e5rdest sp\u00e6ndte streng er en stiv jernstang (r\u00f8rklokke), og den kan stadig nemt s\u00e6ttes i bev\u00e6gelse med en hammer, men den kan ikke knipses. Det historiske cembalo f\u00e5r sit klangideal fra at knipse strenge i lav sp\u00e6nding &#8211; i mods\u00e6tning til det moderne cembalo, der fik sit h\u00f8je strengetr\u00e6k fra klaveret. Derfor er det rimeligt at betegne de instrumenter, der er baseret p\u00e5 h\u00f8jt strengetr\u00e6k og knipsemekanisme som <em><strong>knipsede klaverer<\/strong><\/em> og ikke som egentlige cembaloer. De havde deres egen \u00e6stetik, deres egen tid og deres eget repertoire, men i takt med ny forskning og interesse for tidlig musik har det historisk baserede cembalo siden 1970erne overhalet og er blevet den \u00e6stetiske standard vi v\u00e6rds\u00e6tter i dag, n\u00e5r vi spiller tidlig musik p\u00e5 cembalo.<\/p>\n\n\n\n<p>Note. <br>Cembalo signeret &#8220;M. J. Schramm, M\u00fcnchen \/ Kgl. Bayer. Hofpianofabrikant&#8221;, hvilket daterer det til f\u00f8r 1918 (hvor Bayern blev en republik).  M.J. Schramm var fader til Karl Maendler&#8217;s hustru &#8211; og jo alts\u00e5 tilsyneladende \u00e5rsagen til at Karl Maendler indgik i firmaet og blev cembalobygger!<\/p>\n\n\n\n<ul><li>Omfang: F1 \u2013 f3<\/li><li>7 pedaler. Dispositionen ubekr\u00e6ftet men sandsynligvis: 16\u2019+8\u2019+\u20198+4\u2032, manualkobling og lut for 16\u2019+8\u2032<\/li><li>Toneh\u00f8jde: A440<\/li><li>M\u00e5l: 106x91x253cm<\/li><\/ul>\n\n\n\n<p>Proveniens: Indk\u00f8bt af musikdirekt\u00f8r Gerhard Eriksson i 1990erne. Har formodentlig tidligere tilh\u00f8rt G\u00f6teborgs koncerthus.<br>Kilde: www.tidigaklaver.se<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image size-large\"><img loading=\"lazy\" width=\"672\" height=\"380\" src=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/04\/Schramm-cembalo-Monika-Hu\u0308bl_02.jpeg\" alt=\"\" class=\"wp-image-1225\" srcset=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/04\/Schramm-cembalo-Monika-Hu\u0308bl_02.jpeg 672w, https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/04\/Schramm-cembalo-Monika-Hu\u0308bl_02-300x170.jpeg 300w\" sizes=\"(max-width: 672px) 100vw, 672px\" \/><\/figure>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image size-large\"><img loading=\"lazy\" width=\"474\" height=\"372\" src=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/04\/Schramm-cembalo-01-474x372-1.jpeg\" alt=\"\" class=\"wp-image-1226\" srcset=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/04\/Schramm-cembalo-01-474x372-1.jpeg 474w, https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/04\/Schramm-cembalo-01-474x372-1-300x235.jpeg 300w\" sizes=\"(max-width: 474px) 100vw, 474px\" \/><\/figure>\n\n\n\n<p><strong>Litteratur<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p>Cranmer, Margaret (2001). Maendler-Schramm. Grove Music Online, <a href=\"https:\/\/doi-org.proxy1-bib.sdu.dk\/10.1093\/gmo\/9781561592630.article.17416\">https:\/\/doi-org.proxy1-bib.sdu.dk\/10.1093\/gmo\/9781561592630.article.17416<\/a><\/p>\n\n\n\n<p>Elste, Martin (2001). Bach-Klavier. Grove Music Online, <a href=\"https:\/\/doi-org.proxy1-bib.sdu.dk\/10.1093\/gmo\/9781561592630.article.40902\">https:\/\/doi-org.proxy1-bib.sdu.dk\/10.1093\/gmo\/9781561592630.article.40902<\/a><\/p>\n\n\n\n<p>Fleischer, Oskar (1899\/1900). Das Bach\u2019sche Clavicymbel und seine Neukonstruktion. In:&nbsp;<em>Zeitschrift der Internationalen Musikgesellschaft.<\/em>&nbsp;1<\/p>\n\n\n\n<p>Ford, K. (1997). The Pedal Clavichord and the Pedal Harpsichord.&nbsp;<em>The Galpin Society Journal<\/em>,&nbsp;<em>50<\/em>, 161\u2013179. https:\/\/doi.org\/10.2307\/842569<\/p>\n\n\n\n<p>Palmer, Larry (1989). The Harpsichord in America. Indiana University Press, Bloomington<\/p>\n\n\n\n<p>Pianomuseum (tilg\u00e5et 2021). https:\/\/www.pianomuseum.eu\/Maendler-Schramm.htm<\/p>\n\n\n\n<p>Schott, Howard and Elste, Martin (2001). Harpsichord. Grove Music Online. <a href=\"https:\/\/doi-org.proxy1-bib.sdu.dk\/10.1093\/gmo\/9781561592630.article.12420\">https:\/\/doi-org.proxy1-bib.sdu.dk\/10.1093\/gmo\/9781561592630.article.12420<\/a><\/p>\n\n\n\n<p>Vel\u00e1squez, V. (1990). Tuned Idiophones in the Music Education of Children: The History of Orff Instruments.&nbsp;<em>The Bulletin of Historical Research in Music Education<\/em>,&nbsp;<em>11<\/em>(2), 93\u2013109. http:\/\/www.jstor.org\/stable\/40214765<\/p>\n\n\n\n<p><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Cembaloet gik af mode omkring 1780-1800, da musikken skiftede til en mere f\u00f8lsom stil, hvor klaverets klangmuligheder passede bedre ind. I anden halvdel af det 19. \u00e5rhundrede vaktes der en interesse for tidligere tiders historie og ogs\u00e5 for tidlig musik. Der blev igen brug for cembaloet og klaverfabrikanter begyndte af bygge disse instrumenter, som vi [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"page-templates\/fullwidth.php","meta":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/cembalo.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/736"}],"collection":[{"href":"https:\/\/cembalo.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/cembalo.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/cembalo.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/cembalo.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=736"}],"version-history":[{"count":132,"href":"https:\/\/cembalo.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/736\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1999,"href":"https:\/\/cembalo.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/736\/revisions\/1999"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/cembalo.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=736"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}