{"id":651,"date":"2021-10-29T09:51:58","date_gmt":"2021-10-29T09:51:58","guid":{"rendered":"http:\/\/cembalo.dk\/?page_id=651"},"modified":"2024-07-16T08:51:46","modified_gmt":"2024-07-16T08:51:46","slug":"historien-om-et-spinet","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/cembalo.dk\/?page_id=651","title":{"rendered":"Kan man spille p\u00e5 et spinet eller cembalo fra 1970?"},"content":{"rendered":"\n

Dr\u00f8mmer du om at eje s\u00e5dan et spinet eller har din moster et gammelt cembalo st\u00e5ende? M\u00e5ske har du allerede et st\u00e5ende, som du gerne vil have til at spille igen? – s\u00e5 l\u00e6s videre her… Artiklen her handler om et lille spinet, men n\u00f8jagtig det samme g\u00f8r sig g\u00e6ldende for stort set alle “moderne” cembaloinstrumenter, bygget i 1960erne og 1970erne. De kendes alle p\u00e5 et 1960er fineret udtryk<\/strong>, modsat historiskbaserede instrumenter som har et malet finish.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
K\u00f8nt ser det ud – man pas p\u00e5, skinnet bedrager m\u00e5ske … Spinet af Dolmetsch ca. 1970<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Cembaloer af Wittmayer, 1959 og Sperrhake, 1979<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Har du ogs\u00e5 set \/ arvet \/ k\u00f8bt eller dr\u00f8mt om et spinet eller et cembalo som dem ovenfor? Der findes mange af dem, og de st\u00e5r og ser klassisk “danish design”-agtige ud i deres fine mahogni- eller n\u00f8ddefin\u00e9r. Jeg f\u00e5r tit henvendelser omkring instrumenter som disse. Nogen sender fotos, andre kommer med instrumentet – ofte med r\u00f8rende historier om at de har arvet eller f\u00e5et det – eller k\u00f8bt det utrolig billigt. F\u00e6lles for dem alle er, at det ligner et fantastisk fund og at instrumentet, som godt nok ikke stemmer og heller ikke rigtig kan spille, nemt kan bringes i orden – og for ingen penge. F\u00e6lles for alle disse moderne spinetter og cembaloer er, at de … nej, – i stedet for at sige det nu, s\u00e5 lad mig vise dig det… Du kan h\u00f8re et af Dolmetsch’ spinetter her<\/a> ( – hvis du vil have et spinet fra 1781 at sammenligne med, s\u00e5 lyt her<\/a>), mens du l\u00e6ser videre (\u00e5bner p\u00e5 et nyt faneblad). <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Spinet af Arnold Dolmetsch ca. 1970, model “Jet”, som blev produceret i en lang \u00e5rr\u00e6kke i England.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

De finerede instrumenter er fabrikeret af forskellige byggere i Tyskland, England og Danmark, og k\u00f8bt til landet i 1960erne og 1970erne i tilsyneladende stort tal. Byggerne hedder typisk Neupert<\/strong><\/em>, Sperrhake<\/strong><\/em>, Lindholm<\/strong><\/em>, Ammer<\/strong><\/em>, Wittmayer<\/em><\/strong> og Sassmann<\/strong><\/em> (Tyskland), Dolmetsch<\/strong><\/em> (England) og J\u00f8rgen Bengaard<\/strong><\/em> (Danmark). N\u00e5r jeg siger “fabrikeret”, s\u00e5 er det fordi der ofte er tale om egentlig fabriksagtig produktion af billige materialer blandet med specialfabrikerede dele. Inspirationen til disse instrumenter kommer fra klaveret. For en ordens skyld skal det siges, at disse byggere ogs\u00e5 i nogle tilf\u00e6lde producerede kvalitetsinstrumenter – is\u00e6r n\u00e5r de byggede efter historiske forbilleder – de kan genkendes p\u00e5 ikke<\/em> at v\u00e6re fin\u00e9rede, men have en malet finish. Denne artikel omhandler et lille spinet af Dolmetsch, men den kunne lige s\u00e5 godt have omhandlet ethvert andet “moderne” fin\u00e9ret fabriksinstrument som instrumentet af Wittmayer ovenfor – Det g\u00e6lder b\u00e5de spinetter, mindre cembaloer og de allerst\u00f8rste koncertinstrumenter – l\u00e6s min artikel om det store Maendler-Schramm cembalo her<\/a>.<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Efter krigen opstod interessen for tidlig musik for alvor, bl.a. begyndte man at spille blokfl\u00f8jte i musikskolerne. Der var s\u00e5ledes rum for et billigt cembaloinstrument og instrumentfabrikkerne designede deres bud p\u00e5, hvordan en moderne udgave af et cembalo skulle se ud. Man spildte ikke tiden med at kigge p\u00e5 1600- og 1700-tallets spinetter og cembaloer, men t\u00e6nkte i klaverbaner og brugte alle de nye lovende materialer som krydsfin\u00e9r, bakelit, perspex, plastmaterialer, messing og st\u00e5l. Alt sammen sat sammen efter klaverdesignets principper: kraftig konstruktion, ingen bund, fin\u00e9r over det hele, mange indstillingsskruer og fjedre, tykke lag d\u00e6mpende filt, fr\u00e6sede metaldele og meget andet, som ikke tidligere var set i et cembalo eller et spinet.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Spinettet set nedefra – her har man glemt fineren, s\u00e5 det afsl\u00f8res at kassen er lavet af billig krydsfin\u00e9r!<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Spinettet fra Dolmetsch i England (det kunne lige s\u00e5 godt have v\u00e6ret et af de andre m\u00e6rker) er lavet som et smart lille instrument, men den begr\u00e6nsede st\u00f8rrelse har selvf\u00f8lgelig sin pris. Et lille instrument kan se godt ud, men i et strengeinstrument betyder det, at strengene bliver kortere, og i dette tilf\u00e6lde alt for korte. Den l\u00e6ngste basstreng er 92cm og skal give det dybe “C”. Det kan kun lade sig g\u00f8re ved at benytte ekstra tykke strenge – faktisk er de nederste seks basstrenge omspundet med kobberstrenge, som man ogs\u00e5 kender det fra klaveret. En C-streng b\u00f8r faktisk v\u00e6re mindst 140cm for at give en fornuftig klang. En streng, der er for kort giver en d\u00e5rlig grundtone og det er utilfredsstillende at leve med i et musikinstrument.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Klangbund med springerne under broen – bem\u00e6rk de seks omspundne klaveragtige basstrenge til venstre og de tykke st\u00e5lstrenge.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

\n