{"id":33,"date":"2018-11-22T17:11:01","date_gmt":"2018-11-22T17:11:01","guid":{"rendered":"http:\/\/cembalo.dk\/?page_id=33"},"modified":"2018-12-05T21:34:42","modified_gmt":"2018-12-05T21:34:42","slug":"cembalo-virginal-spinet","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/cembalo.dk\/?page_id=33","title":{"rendered":"Om cembaloet"},"content":{"rendered":"

L\u00e6s ogs\u00e5 om
\nitaliensk cembalobygning<\/a>,
\nflamsk cembalobygning<\/a>,
\ntysk cembalobygning<\/a>,
\nengelsk cembalobygning<\/a> og
\nfransk cembalobygning<\/a>.<\/p>\n

Hvad er forskellen p\u00e5 cembalo, spinet og virginal?<\/b><\/p>\n

Springeren<\/em>
\nF\u00e6lles for alle instrumenterne i cembalofamilien (cembalo, spinet og virginal) er springeren. Et slankt stykke tr\u00e6, der st\u00e5r p\u00e5 enden af tangenten. N\u00e5r tangenten trykkes ned h\u00e6ves springeren, som b\u00e6rer et lille plektrum af fjer. Dette knipser strengen, og tonen klinger indtil tangenten slippes og springeren falder p\u00e5 plads. For at plektret kan passere strengen p\u00e5 tilbagevejen er det monteret p\u00e5 en lille vippe “tungen”, der tillader at det kan vippe lidt bagover og komme forbi strengen. N\u00e5r springeren er p\u00e5 plads d\u00e6mpes strengen af et stykke filt og en lille fjeder af svineb\u00f8rste vipper tungen tilbage til udgangspositionen.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Snit gennem typisk etmanuals cembalo med to s\u00e6t strenge. 1) tangent, 2) balancepind, 3) stemmestok, 4) stemmenagler, 5) steg, 6) bro, 7) registerskinner, 8) strenge, 9) steg, 10) klangbund, 11) springer i bageste register, 12) springer i forreste register<\/figcaption><\/figure>\n

Denne p\u00e5 en gang simple og pr\u00e6cise mekanik har v\u00e6ret kendt siden 1400-tallet. Den giver en p\u00e5lidelig og hurtig repetition samt en distinkt tone, men tonens volume kan ikke kontrolleres som i det senere klaver.<\/p>\n

Registre<\/em>
\nI 1500-tallet blev cembaloet udvidet med flere r\u00e6kker af springere – “registre”. I begyndelsen kun standardregistret (kaldet 8′ som i orglet), senere et register hvor strengene er halv l\u00e6ngde og dermed klinger en oktav h\u00f8jere (kaldet 4′-register). I 1600-tallet byggedes instrumenter med 2 x 8′ og fra sidst i det 17. \u00e5rhundrede instrumenter med 2 x 8′ og 1 x 4′. Der findes ogs\u00e5 enkelte historiske instrumenter med 16′ og 2′.<\/p>\n

De \u00e6ldste bevarede cembaloer er italienske fra starten af 1500-tallet, men der kendes ogs\u00e5 tidlige instrumenter fra andre dele af Vesteuropa. Det er instrumenter med tynde kasser (3-6mm) og et enkelt 8′ register. Den karakteristiske vingeform opstod ved at man fulgte princippet med at strengel\u00e6ngden fordobledes for hver oktav mod bassen.<\/p>\n

Virginal og spinet<\/em><\/p>\n

\"Benjamin<\/a>
Engelsk spinet<\/figcaption><\/figure>\n
\"Ioannes<\/a>
Flamsk virginal<\/figcaption><\/figure>\n
\"Virginal<\/a>
Italiensk pentagonalt virginal<\/figcaption><\/figure>\n

De andre medlemmer af cembalofamilien har strengene l\u00f8bende p\u00e5 tv\u00e6rs af tastaturet. Kisteformet eller pentagonalt, kaldes det et\u00a0virginal<\/i>. Skr\u00e5t p\u00e5 tastaturet og med en buet side kaldes det et\u00a0spinet<\/i>. Spinetter og virginaler har i reglen kun et register (8′)- og kan betragtes som det mere \u00f8konomiske hjemmeinstrument, selvom de ogs\u00e5 har v\u00e5ret brugt ved koncerter. I det 18.-\u00e5rhundrede udbygges cembaloet ofte med et lut-register. En r\u00e6kke af filtstykker, der kan bringes til at d\u00e6mpe strengene og give en lutagtig klang. P\u00e5 store instrumenter fordeles registrene p\u00e5 2 klaviaturer “manualer”,<\/p>\n

\"Cembalo<\/a>
Tomanuals cembalo<\/figcaption><\/figure>\n

s\u00e5ledes at nederste manual s\u00e6dvanligvis spiller det kraftigste 8′-register og 4′-registret, mens \u00f8verste manual spiller det mere nasale 8′-register. Vha. en skydekobling kan \u00f8verste manual skubbes ind, s\u00e5 alle tre registre kan betjenes fra nederste manual. Visse lande har andre traditioner for sammenkobling af registrene.<\/p>\n

I l\u00f8bet af ren\u00e6ssancen opst\u00e5r regionale skoler indenfor cembalobygning. S\u00e5ledes finder vi en r\u00e6kke forskellige byggetraditioner i Italien, Frankrig, Tyskland og England. Skandinaviske instrumenter er besl\u00e6gtet med den nordtyske skole. Spanske og Portugisiske instrumenter er tilsyneladende p\u00e5virket flere steder fra.<\/p>\n

\"P\u00e5<\/a>
Jern- og messingstrenge<\/figcaption><\/figure>\n

Strengene<\/em>
\nAfh\u00e6ngig af instrumentets konstruktion – s\u00e6rligt klangbundens opbygning og bestrengningen afg\u00f8res instrumentets klangtype. De tidligste instrumenter anvendte jernstrenge (relativt lange strenge = lang “mensur”). Senere anvendtes ogs\u00e5 messing- og kobberstrenge (tungere materiale og dermed kort mensur). Lange strenge bevirker at instrumentet ikke kan n\u00e5 s\u00e5 langt ned i bassen uden at instrumentet bliver meget langt. Omvendt er der generelt ikke plads til 3 registerskinner i diskanten ved brug af messingstrenge. De fleste instrumenter anvender jernstrenge, men med messing\/kobberstrenge i bassen – s\u00e5ledes kunne man opn\u00e5 instrumenter med stort omfang med praktiske dimensioner, dvs. mellem 2 og 2,5m lange.\u00a0Et svensk cembalo med jernstrenge i bassen er hele 3,4m langt. Moderne klaverer og flygler anvender kraftige omspundne strenge i bassen for at have dybere toner. Disse kan ikke anvendes i et cembalo, da de pga. tykkelsen vanskeligt kan knipses og giver en grundtonefattig klang. Der har ogs\u00e5 v\u00e6ret bygget instrumenter med tarmstrenge lautencembalo<\/em> eller tiorbino.<\/em><\/p>\n

Klaviaturet<\/em>
\nUdl\u00e6gget af klaviaturets kaldes “omfang” eller “ambitus”, og angives fra dybeste tone til h\u00f8jeste tone, hvor “n\u00f8glehuls” C kaldes c’. Forskellige former for reduktion af klaviaturet i bassen kaldes “kort oktav” og var meget almindeligt i det 16. og 17. \u00e5rh. Tidlig barokmusik, som musik af G. Frescobaldi og J.P. Sweelinck kan i reglen spilles p\u00e5 omfang som C\/E-c”’ (kort oktav) eller C-c”’. Musik fra h\u00f8jbarokken som J.S. Bach og F. Couperin kan spilles p\u00e5 G’-d”’, mens Mozart og de franske komponister som J.P. Rameau, C. Balbastre og J. Duphly kr\u00e6ver F’-f”’.<\/p>\n

\"Bem\u00e6rk<\/a>
Klaviatur med kort oktav fra C, betegnet C\/E-c”’ (45 taster)<\/figcaption><\/figure>\n
\"Dette<\/a>
Klaviatur med fem oktaver F’ – f”’<\/figcaption><\/figure>\n
\"Cembalo<\/a>
“Revival” cembalo fra 1979<\/figcaption><\/figure>\n

Revival
\n<\/em>Det er naturligvis vigtigt for musikere, der praktiserer original opf\u00f8relsespraksis at instrumenterne s\u00e5 vidt muligt er korrekte rekonstruktioner eller bygget i tidens stil. Mht. cembaloet forsvandt alle erfaringer omkring \u00e5r 1800, da de sidste instrumenter blev bygget og klaveret blev det foretrukne tasteinstrument. Med den spirende historiske interesse sidst i det 19. \u00e5rhunderede byggedes de f\u00f8rste “nye” instrumenter. Det blev desv\u00e6rre hurtigt klaverfabrikanterne der overtog og udviklede et moderne cembalo med sit\u00a0eget<\/i>\u00a0klangideal og sin egen – ret komplekse – mekanik. Indtil omkring 1970 var disse instrumenter popul\u00e6re og der er skrevet en del musik for dem. I 70’erne blev man imidlertid mere og mere opm\u00e6rksom p\u00e5 16. og 1700-tallets instrumenter og at musik skrevet af Bach, Couperin, Scarlatti, Froberger osv. fik nyt liv ved at blive spillet p\u00e5 historiske instrumenter og ved at kopiere museernes instrumenter. Det har medf\u00f8rt mange fejltrin og en lang udvikling, da st\u00f8rsteparten af de antikke instrumenter b\u00e5de er ombyggede og restaurerede indtil flere gange (oven i k\u00f8bet ofte forkert!) – nogle har endda vist sig at v\u00e6re forfalskninger.<\/p>\n

Den historiske vinkel skaber ogs\u00e5 problemer, da det er meget sv\u00e6rt (ofte umuligt) at finde ud af, pr\u00e6cist hvilket instrument de kendte komponister skrev deres musik til og alts\u00e5 foretrak. Desuden findes mange forskellige originalinstumenter, men mange er ikke umiddelbart praktiske for moderne cembalister: for lille omfang, forkert kammertone, meget langt osv. Og s\u00e5 skal man jo b\u00e5de have et instrument til Frescobaldi, et til Scarlatti, et til Bach, et til Rameau, et til D’Angelbert osv. Det alsidige originalinstrument, der er godt til alt findes desv\u00e6rre ikke – s\u00e5 vi – musikkens tjeneres tjenere har m\u00e5tte finde det essentielle i de historiske instrumenter og tilpasse dem en anelse til den moderne virkelighed.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

L\u00e6s ogs\u00e5 om italiensk cembalobygning, flamsk cembalobygning, tysk cembalobygning, engelsk cembalobygning og fransk cembalobygning. Hvad er forskellen p\u00e5 cembalo, spinet og virginal? Springeren F\u00e6lles for alle instrumenterne i cembalofamilien (cembalo, spinet og virginal) er springeren. Et slankt stykke tr\u00e6, der st\u00e5r p\u00e5 enden af tangenten. N\u00e5r tangenten trykkes ned h\u00e6ves springeren, som b\u00e6rer et lille […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/cembalo.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/33"}],"collection":[{"href":"https:\/\/cembalo.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/cembalo.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/cembalo.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/cembalo.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=33"}],"version-history":[{"count":33,"href":"https:\/\/cembalo.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/33\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":444,"href":"https:\/\/cembalo.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/33\/revisions\/444"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/cembalo.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=33"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}