{"id":2051,"date":"2026-01-08T19:37:50","date_gmt":"2026-01-08T19:37:50","guid":{"rendered":"https:\/\/cembalo.dk\/?page_id=2051"},"modified":"2026-03-30T15:16:46","modified_gmt":"2026-03-30T15:16:46","slug":"det-moderne-cembalos-design-i-det-20-aarh","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/cembalo.dk\/?page_id=2051","title":{"rendered":"Det moderne cembalos design i det 20. \u00e5rh."},"content":{"rendered":"\n<p>I denne artikel ser jeg n\u00e6rmere p\u00e5 cembaloets grundl\u00e6ggende konstruktion med v\u00e6gt p\u00e5 den udvikling, der skete i det 20. \u00e5rh. af de s\u00e5kaldte <em>&#8220;revival<\/em> <em>harpsichords&#8221;<\/em> (som jeg kalder &#8220;<strong>det moderne cembalo<\/strong>&#8220;). Kendetegnet for de moderne cembaloer er, at de blev udviklet uden skelen til de historiske instrumenter, hverken i design eller klangkvalitet. De har alle f\u00e6lles tr\u00e6k, som fin\u00e9ret ydre i &#8220;flygel&#8221;-stil, afsk\u00e5rne hj\u00f8rner af kassen ved manualerne, tung konstruktion med &#8220;d\u00f8d&#8221; kasse dvs uden bund, korte men meget brede kasser, skift af registre med pedaler, brug af metalfjedre, fr\u00e6sede messingedele og justeringsskruer, forst\u00e6rkning med jernramme, nye materiale som krydsfiner og nylon, omspundne st\u00e5lstrenge, anvendelse af l\u00e6derplektre og for de store instrumenter: 16&#8242;-registret. <\/p>\n\n\n\n<p class=\"has-drop-cap\">Disse instrumenter er &#8211; efter min mening &#8211; en blindgyde i cembaloets udvikling, da de ikke var tro mod den oprindelige ide udviklet i 1500- og 1600-tallet og forfinet i 1700-tallet, som var et omhyggeligt designet og responsivt instrument bygget af enkle materialer. Det 20.\u00e5rh. vendte sig v\u00e6k fra denne ide og skabte i stedet komplicerede instrumenter inspireret af flygelet, og de anvendte nye materialer som plastagtige materialer (bakelit, perspex, akryl &#8230;), krydsfin\u00e9r, fr\u00e6sede messingdele og masser af filt. Omvendt var udviklingen ogs\u00e5 drevet af en s\u00e6rpr\u00e6get opfindsomhed i designet af et &#8220;ideelt&#8221; moderne cembalo, som jeg kigger n\u00e6rmere p\u00e5 i artiklen. Udover at gennemg\u00e5 de centrale dele af cembaloets design, unders\u00f8ger jeg ogs\u00e5 specifkke l\u00f8sninger i forskellige moderne byggeres instrumenter. Det moderne cembalo havde i h\u00f8j grad en succes i at udbrede et s\u00e6rligt \u00e6stetisk ideal og det kom ud til en stor gruppe musikere &#8211; desv\u00e6rre kunne instrumentet i l\u00e6ngden ikke leve op til musikernes og lytternes \u00f8nsker, hverken i klang eller spillem\u00e5de &#8211; og det er nu s\u00e5 godt som helt forsvundet fra cembaloets scene.<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-embed is-type-video is-provider-youtube wp-block-embed-youtube wp-embed-aspect-16-9 wp-has-aspect-ratio\"><div class=\"wp-block-embed__wrapper\">\n<iframe loading=\"lazy\" title=\"Wittmayer 2 Manual Concert Harpsichord for Sale - Living Pianos\" width=\"1100\" height=\"619\" src=\"https:\/\/www.youtube.com\/embed\/wMquwKJcVr4?feature=oembed\" frameborder=\"0\" allow=\"accelerometer; autoplay; clipboard-write; encrypted-media; gyroscope; picture-in-picture; web-share\" referrerpolicy=\"strict-origin-when-cross-origin\" allowfullscreen><\/iframe>\n<\/div><figcaption>Demonstration af et typisk moderne cembalo, her et koncertinstrument af Wittmayer (&#8220;Modell Bach&#8221;), ca. 1970. Nederste manual (I): 8&#8217;+16&#8242;. \u00d8verste manual (II): 8&#8217;+4&#8242;. Fem pedaler + h\u00e5ndregistre til lut p\u00e5 16&#8242; og 8&#8242;. De originale l\u00e6derplektre er blevet udskifte med delrin. Bem\u00e6rk ogs\u00e5 at han ofte sammenligner instrumentet med et orgel. Video fra https:\/\/livingpianos.com\/pianos\/wittmayer-2-manual-concert-harpsichord\/<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n<p class=\"has-drop-cap\">For at h\u00f8re det moderne cembalos klangindeal og opleve dets anvendelse i musikken, kan jeg anbefale <a href=\"https:\/\/www.jsebestyen.org\/harpsichord\/audio\/\">J\u00e1nos <\/a><a rel=\"noreferrer noopener\" href=\"https:\/\/www.jsebestyen.org\/harpsichord\/audio\/\" target=\"_blank\">Sebesty\u00e9n&#8217;s<\/a><a href=\"https:\/\/www.jsebestyen.org\/harpsichord\/audio\/\"> side<\/a> (\u00e5bner i ny fane) med optagelser af en r\u00e6kke europ\u00e6iske (og to amerikanske) cembalobyggeres instrumenter. Klangidealet er langt fra det historiske instrument, og man kan undre sig over hvorfor byggere, musikere og lyttere valgte at g\u00e5 i den retning med et klangideal pr\u00e6get af mangel p\u00e5 grundtone i bassen og med mange uhamoniske metalklange i det meste af omfanget &#8211; m\u00e5ske var det dr\u00f8mmen om det grandiose, det store, de mange registre, variationen i klangen&#8230; I hvert fald m\u00e5 dr\u00f8mmen siges at v\u00e6re brast, og det moderne cembalo er lagt i graven &#8211; til fordel for enklere instrumenter, baseret p\u00e5 historiske principper.<\/p>\n\n\n\n<p><\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image size-large\"><img loading=\"lazy\" width=\"834\" height=\"574\" src=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/neupert-bach-reklame.jpeg\" alt=\"\" class=\"wp-image-2068\" srcset=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/neupert-bach-reklame.jpeg 834w, https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/neupert-bach-reklame-300x206.jpeg 300w, https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/neupert-bach-reklame-768x529.jpeg 768w\" sizes=\"(max-width: 834px) 100vw, 834px\" \/><figcaption>Neupert&#8217;s topmodel blev selvf\u00f8lgelig kaldet &#8220;Modell Bach&#8221;. To manualer, F&#8217;-f&#8221;&#8217;, 16&#8217;+8&#8217;+8&#8217;+4&#8242;, 5 pedaler til at skifte registre + manuelle skift til de to lutregistre. L\u00e6ngde 260cm. V\u00e6gt 170kg. L\u00e6derplektre i alle registre. Modellen bygges stadig af Neupert. Fra brochure sidst i 1960erne.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n<p><strong><em>Mekanik<\/em><\/strong><br>Cembaloets s\u00e6rkende er at s\u00e6tte strenge i bev\u00e6gelse med en knipsemekanisme via et klaviatur. Den historiske knipsemekanisme &#8211; springeren &#8211; er beskrevet <a href=\"https:\/\/cembalo.dk\/?page_id=1313\" data-type=\"page\" data-id=\"1313\">her<\/a>. Det moderne cembalo videreudviklede springeren. Den historiske springer var dyr at masseproducere, og man \u00f8nskede en mekanik der nemt kunne justeres, som d\u00e6mpede strengen perfekt og som var lydl\u00f8s. Dette kunne kun l\u00f8ses ved at anvende skruer, filt og v\u00e6gte &#8211; pr\u00e6cis som i flygelet, s\u00e5 det gjorde man. Nedenfor ses eksempler p\u00e5 &#8220;moderne&#8221; springere.<\/p>\n\n\n\n<div class=\"wp-block-image\"><figure class=\"alignright size-large\"><img loading=\"lazy\" width=\"99\" height=\"351\" src=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/wittmayer_springer-enkelt.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-2063\" srcset=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/wittmayer_springer-enkelt.jpg 99w, https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/wittmayer_springer-enkelt-85x300.jpg 85w\" sizes=\"(max-width: 99px) 100vw, 99px\" \/><\/figure><\/div>\n\n\n\n<p>Springere af Wittmayer (ca 1950-80). Krop af tr\u00e6 med stort blylod. L\u00e6ngden er bestemt af en metalstang i bunden, der er forsynet med et par m\u00f8trikker for at \u00f8ge v\u00e6gten.<\/p>\n\n\n\n<p><\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image size-large\"><img loading=\"lazy\" width=\"1024\" height=\"576\" src=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/wittmeyer-registre1-1024x576.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-2274\" srcset=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/wittmeyer-registre1-1024x576.jpg 1024w, https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/wittmeyer-registre1-300x169.jpg 300w, https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/wittmeyer-registre1-768x432.jpg 768w, https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/wittmeyer-registre1.jpg 1200w\" sizes=\"(max-width: 1024px) 100vw, 1024px\" \/><figcaption>De fire registre i Wittmayer &#8220;Modell Bach&#8221; (samme instrument som i videoen ovenfor). Forrest \u00f8verst manuals 8&#8242; (knipser mod h\u00f8jre), derefter 4&#8242; (ogs\u00e5 \u00f8verste manual, ogs\u00e5 mod h\u00f8jre), 16&#8242; (nederste man.) der knipser de tykke omspundne strenge (kobberfarvede) mod venstre og bagest 8&#8242; (nederste man.) som er skjult bag 16&#8242;-registret &#8211; knipser ogs\u00e5 mod venstre. Strengene er organiseret som p\u00e5 Fig.5 nedenfor bortset fra at 16&#8242; ligger til venstre. Bem\u00e6rk at 4&#8242;-steget simpelthen bare er en tyk metaltr\u00e5d som strengene g\u00e5r hen over! https:\/\/livingpianos.com\/pianos\/wittmayer-2-manual-concert-harpsichord\/<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n<p><\/p>\n\n\n\n<div class=\"wp-block-image\"><figure class=\"aligncenter size-large\"><img loading=\"lazy\" width=\"385\" height=\"478\" src=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/Neupert_springer-1956.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-2066\" srcset=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/Neupert_springer-1956.jpg 385w, https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/Neupert_springer-1956-242x300.jpg 242w\" sizes=\"(max-width: 385px) 100vw, 385px\" \/><figcaption>Patenteret springer af Neupert (1956) kaldet &#8220;OK&#8221;. Cirkul\u00e6r krop af metal med justeringsskruer. Plektrum enten l\u00e6der eller Neupert&#8217;s s\u00e6rlige &#8220;Silberton-Kiel&#8221;. Fordelen ved den cirkul\u00e6re krop er m\u00e5ske, at registrene er nemmere at konstruere, der skal dog stadig v\u00e6re en styring, s\u00e5 de ikke drejer rundt (her kaldet &#8220;Pilote&#8221;)..<\/figcaption><\/figure><\/div>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image size-large\"><img loading=\"lazy\" width=\"800\" height=\"600\" src=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/Neupert_springer-ok.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-2064\" srcset=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/Neupert_springer-ok.jpg 800w, https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/Neupert_springer-ok-300x225.jpg 300w, https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/Neupert_springer-ok-768x576.jpg 768w\" sizes=\"(max-width: 800px) 100vw, 800px\" \/><figcaption>Neupert &#8220;OK&#8221;-springere i etmanuals cembalo med to s\u00e6t strenge. Forrest p\u00e5 fotoet ses 8&#8242;. Bagest ses 4&#8242;. Strengene sidder lige over hinanden og ikke p\u00e5 hver side af springeren. Bem\u00e6rk at nogle af de originale l\u00e6derplektre senere er skiftet til delrin plektre &#8211; som sidder sk\u00e6vt (de hvide). D\u00e6mperne er flade, men meget brede for at sikre at strengene bliver d\u00e6mpet, ogs\u00e5 n\u00e5r registrene ikke er aktiveret.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n<p><em><strong>Frekvens<\/strong><br><\/em>En tones frekvens bestemmes af strengens svingninger per sekund, hvilket igen bestemmes af en kombination af strengens v\u00e6gt, dens frit svingende l\u00e6ngde og dens tension. Strengens v\u00e6gt bestemmes af materialets densitet og tykkelsen af strengen. Selvom alle parametre kan varieres, er der i praksis ikke s\u00e5 mange muligheder, hvis strengen skal kunne stemmes til en bestemt frekvens &#8211; og samtidig subjektivt lyde godt. Strengen skal generelt v\u00e6re sp\u00e6ndt i n\u00e6rheden af sit bristepunkt (m\u00e5ske en halv tone til en hel tone under) for at f\u00e5 en fornuftig tone. Er strengen slappere &#8211; for at f\u00e5 en dybere tone &#8211; bliver klangen svagere og fattigere p\u00e5 overtoner. Bliver strengen sp\u00e6ndt over bristepunktet &#8211; ja s\u00e5 kn\u00e6kker den. T\u00e6t p\u00e5 bristepunktet har strenge ofte en skarp klang &#8211; dvs. med mange metalliske lyde, der ikke er overtoner. Hvis man t\u00e6nker at en streng som brister kan erstattes med en tykkere &#8211; og dermed st\u00e6rkere &#8211; streng, s\u00e5 tager man fejl. En tykkere streng vil godt nok have et h\u00f8jere bristepunkt, men til geng\u00e6ld skal den sp\u00e6ndes til en h\u00f8jere tension for at opn\u00e5 samme frekvens som den tyndere streng.<\/p>\n\n\n\n<p><em><strong>Pythagoras<\/strong><\/em><br>Med denne begr\u00e6nsning er man n\u00f8dt til at forholde sig til pythagoras teorier om tonernes forhold til hinanden. Der g\u00e6lder som udgangspunkt at en tone forholder sig til sin oktav i forholdet 2:1, for kvint er forholdet 3:2, stor terts 5:4 og for lille terts 6:5, hvilket betyder at en streng skal v\u00e6re dobbelt s\u00e5 lang for at klinge en oktav dybere. Her kan man arbejde med at variere parametrene ovenfor, dvs. en tungere streng (tykkere eller materiale med h\u00f8jere densitet) vil ikke kr\u00e6ve at strengen skal v\u00e6re dobbelt s\u00e5 lang, men noget kortere. Samtidig skal hele instrumentet kunne stemmes i en bestemt kammertone (i dag 440 eller 442 &#8211; eller i en tidligere brugt lavere eller h\u00f8jere kammertone). Hvis alle strenge skal give en fornuftig tone og instrumentet samtidigt skal have en praktisk st\u00f8rrelse skal vi finde et kompromis mellem frekvensen for de enkelte strenge, deres tykkelse, materiale og tension samt deres l\u00e6ngde. Dette kaldes strengudl\u00e6gget. N\u00e5r strengudl\u00e6gget f\u00f8lger Pythagoras bare tiln\u00e6rmelsesvis f\u00e5r cembaloet den vingeagtige facon. <\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image size-large is-resized\"><img loading=\"lazy\" src=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/1000059294.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-2083\" width=\"600\" height=\"663\" srcset=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/1000059294.jpg 600w, https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/1000059294-271x300.jpg 271w\" sizes=\"(max-width: 600px) 100vw, 600px\" \/><figcaption><strong>Cembalo med pythagoriansk strengeudl\u00e6g<\/strong> (messing bestrengning ved a&#8217; til ca. 440 Hz). <br>Anonymt italiensk cembalo Napoli, c.1620. Russell Collection of Early Keyboard Instruments, Edinburgh, Kat. Nr. HS1-A1620.2. Foto&nbsp;Joe Rock. Instrumentets strengel\u00e6ngder er (i cm): 13,0 (c&#8221;&#8217;), 26,5 (c&#8221;), 51,8 (c&#8217;), 101,0 (c) og 153.0 (C). Det f\u00f8lger dermed ret t\u00e6t det pyhtagorianske princip fra c&#8221;&#8217; og faktisk helt ned til F. De dybeste fem toner i bassen har eget steg og m\u00e5 have v\u00e6ret beregnet p\u00e5 strenge af r\u00f8d messing med h\u00f8jere densitet og dermed kortere mensur. Hvis det skulle have fulgt det pythagorianske princip skulle C have v\u00e6ret over 2m. og instrumentet ville dermed have v\u00e6ret ca. 240cm langt (mod dets 189cm), selvom dybeste tone kun er et C.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n<p><em><strong>Strengemateriale<\/strong><\/em><br>Strenge kan laves i forskellige materialer, der naturligvis vil spille ind p\u00e5 ovenst\u00e5ende forhold og p\u00e5 klangens kvalitet. Traditionelt har man brugt metal til cembalostrenge (jern &#8211; senere st\u00e5l samt messing, som er en legering af zink og kobber), men der er ogs\u00e5 kilder der beskriver anvendelse af tarmstrenge (som p\u00e5 strygeinstrumenter).<\/p>\n\n\n\n<p><em><strong>Strengudl\u00e6gget<\/strong><\/em><br>Udl\u00e6gget af strenge baserer vi ofte p\u00e5 l\u00e6ngden af strengen for c&#8221; (c&#8217;et umiddelbart til h\u00f8jre for kammertonen &#8211; se oversigt <a href=\"https:\/\/cembalo.dk\/?page_id=940\" data-type=\"page\" data-id=\"940\">her<\/a>). Ved kammertonen a&#8217;=440Hz skal c&#8221; have en frekvens p\u00e5 520Hz. For en streng af jern vil det give en klingende l\u00e6ngde p\u00e5 ca 33-35cm. Hvis der er tale om gul messing, der har en h\u00f8jere densitet, er l\u00e6ngden ca 26-28cm. Da st\u00e5l kan sp\u00e6ndes mere f\u00f8r strengen kn\u00e6kker, kan l\u00e6ngden for c&#8221; blive helt op til 40cm. Hvis c&#8221; s\u00e6ttes til 35cm vil c&#8217; blive dobbelt s\u00e5 lang (70cm), c bliver 140cm lang og C hele 280cm. Dette vil give et meget upraktisk instrument og derfor m\u00e5 vi i stedet anvende tungere (og\/eller tykkere) strenge ned mod bassen. I praksis skal et C for at give en god klang v\u00e6re mindst 130cm lang (med en messingstreng p\u00e5 0,56mm). I klaverer og flygler, hvor forkortningen af basstrengene er ekstrem, anvender man i stedet omspundne strenge, dvs. st\u00e5lstrengen omvindes med en t\u00e6t eller spredt spiral af en kobberstreng, der \u00f8ger strengens v\u00e6gt betragteligt. Der er intet som tyder p\u00e5, at omspundne strenge historisk set har v\u00e6ret anvendt i cembaloer, mens spredt omspunde strenge har v\u00e6ret anvendt i clavichorder.<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image size-large\"><img loading=\"lazy\" width=\"600\" height=\"800\" src=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/ruckers-1637-mir-1073.jpeg\" alt=\"\" class=\"wp-image-2195\" srcset=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/ruckers-1637-mir-1073.jpeg 600w, https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/ruckers-1637-mir-1073-225x300.jpeg 225w\" sizes=\"(max-width: 600px) 100vw, 600px\" \/><figcaption>Cembalo af Andreas Ruckers, 1637. Germ.Nat.Museum N\u00fcrnberg MIR 1073. Omfang C\/E-c&#8221;&#8217; (kort oktav, 45 taster, dvs C#, D#, F# og G# mangler i bassen), to s\u00e6t strenge: 8&#8242; og 4&#8242;. L\u00e6ngde 182,9cm. Bredde 71,5cm. 8&#8217;+4&#8242;. Et af de f\u00e5 instrumenter af Ruckers, som er i n\u00e6sten original tilstand, bortset fra afsk\u00e6ringen af hj\u00f8rnerne p\u00e5 kassen.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image size-large is-resized\"><img src=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/02\/ruckers-1637-MIR1073_1308908838946_2-edited-4.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-2288\" width=\"847\" srcset=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/02\/ruckers-1637-MIR1073_1308908838946_2-edited-4.jpg 635w, https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/02\/ruckers-1637-MIR1073_1308908838946_2-edited-4-300x127.jpg 300w\" sizes=\"(max-width: 635px) 100vw, 635px\" \/><figcaption>Ruckers 1637, set ovenfra. <br>Strengel\u00e6ngder for 8&#8242; (cm)&#8217;: 17,1 (c&#8221;&#8217;), 34,8 (c&#8221;), 69,8 (c&#8217;), 116,5 (c) og 136,6 (C). Strengl\u00e6ngder for 4&#8242;: 8,3 (c&#8221;&#8217;), 17,3 (c&#8221;), 33,8 (c&#8217;), 58,0 (c) og 73,6 (C). <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image size-large is-resized\"><img loading=\"lazy\" src=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/ruckers-strengudlaeg-1024x412.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-2067\" width=\"837\" height=\"336\" srcset=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/ruckers-strengudlaeg-1024x412.jpg 1024w, https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/ruckers-strengudlaeg-300x121.jpg 300w, https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/ruckers-strengudlaeg-768x309.jpg 768w, https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/ruckers-strengudlaeg-1536x618.jpg 1536w, https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/ruckers-strengudlaeg.jpg 1744w\" sizes=\"(max-width: 837px) 100vw, 837px\" \/><figcaption>Skematisk strengudl\u00e6g for et instrument, svarende til ovenst\u00e5ende. Strenge markeret med r\u00f8dt er den klingende l\u00e6ngde for C, c, c&#8217;, c&#8221; og c&#8221;&#8217; for 8&#8242;. Tilsvarende er c&#8217;erne for 4&#8242;-strengene markeret med bl\u00e5t. Bem\u00e6rk at strengene tiln\u00e6rmelsesvis fordobles i l\u00e6ngden for c&#8221;&#8217;, c&#8221; og c&#8217;, hvorefter de bliver (meget) mere forkortet mod bassen (dvs. kun delvist pythagoriansk). C og c strengene har v\u00e6ret strenget op med messing, der har en h\u00f8jere densitet og dermed kortere mensur.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n<p><em><strong>Udfordringen<\/strong><\/em><br>Et godt cembalo klinger godt, har et passende omfang, er praktisk i st\u00f8rrelsen og kan holde stemningen. Oven i dette kommer \u00f8nsket om at instrumentet skal v\u00e6re kraftigt og kunne underst\u00f8tte musikken p\u00e5 forskellige m\u00e5der, for slet ikke at tale om, at det skal v\u00e6re en forn\u00f8jelse at spille p\u00e5. I praksis har cembaloet udviklet sig ved at tilbyde st\u00f8rre omfang og flere s\u00e6t strenge.<br>Da strengene ikke er s\u00e5 lange i diskanten kan vi i designet af strengudl\u00e6gget f\u00f8lge den pythagorianske teori og s\u00e5 gradvist mod bassen afvige fra denne og kompensere med gradvist tykkere strenge. Vi kan godt g\u00f8re strengene gradvist tykkere, men i praksis fremstilles de i bestemte tykkelser og overgangene mellem tykkelserne vil &#8211; afh\u00e6ngigt af designet &#8211; kunne h\u00f8res, ligesom skift til et andet materiale ogs\u00e5 vil \u00e6ndre klangens karakter. Et godt strengudl\u00e6g, dvs. med en nogenlunde ensartet klangkarakter kr\u00e6ver, at der t\u00e6nkes i en passende sammenh\u00e6ng mellem den gradvise forkortning af strengene mod bassen og en passende anvendelse af tykkere strenge med evt. skift til et tungere materiale for de dybeste toner i bassen. Typisk opstrenges nordeurop\u00e6isk inspirerede instrumenter med jern i diskanten, skiftende til gul messing i bassen og r\u00f8d messing p\u00e5 de allerdybeste toner. Midteurop\u00e6iske og italienske instrumenter har ofte v\u00e6ret strenget op helt i messing.<\/p>\n\n\n\n<p><em><strong>Registre<\/strong><\/em><br>Et cembalo kan have flere s\u00e6t strenge, hvert kaldet et register som p\u00e5 et orgel. Med orglets terminologi kalder vi registret i normal toneh\u00f8jde for 8&#8242;, mens et register der klinger en oktav h\u00f8jere kaldes 4&#8242; og en oktav lavere for 16&#8242;. Udfordringen er, hvordan man kombinere strengudl\u00e6gget for hvert register med, at der skal v\u00e6re flere systemer af strenge med hver deres l\u00e6ngder og deres s\u00e6t af springere.<br>Cembaloets udvikling er g\u00e5et fra at have et s\u00e6t strenge (8&#8242;) til to s\u00e6t (8&#8242; + 4&#8242;), til to ens s\u00e6t (8&#8242; + 8&#8242;) til tre s\u00e6t (8&#8242; + 8&#8242; + 4&#8242;) og i enkelte f\u00e5 tilf\u00e6lde i det 18. \u00e5rh. til fire s\u00e6t (16&#8242; + 8&#8242; + 8&#8242; + 4&#8242;). I  det tyvende \u00e5rhundrede blev fire s\u00e6t strenge med 16&#8242; popul\u00e6rt, da man (fejlagtigt) koblede det til opf\u00f8relsen af Bach&#8217;s musik og det s\u00e5kaldte Bach-cembalo (<a href=\"https:\/\/cembalo.dk\/?page_id=736\" data-type=\"page\" data-id=\"736\">se artiklen her<\/a>). Det er klart, at jo flere strenges\u00e6t man indbygger desto st\u00f8rre tr\u00e6k skal cembaloets kasse og klangbund kunne modst\u00e5. Desuden bliver udl\u00e6gget af strengene og mekanikken ogs\u00e5 mere kompliceret. Generelt kan man sige om cembaloet, at \u00f8get kompleksitet sker p\u00e5 bekostning af instrumentets klanglige kvaliteter og f\u00f8rer det i en retning v\u00e6k fra cembaloet over mod orglet og klaveret i spillem\u00e5de.<\/p>\n\n\n\n<p>I det moderne cembalo blev registrene som regel skiftet med pedaler. Form\u00e5let var formodentlig at frig\u00f8re cembalistens h\u00e6nder, s\u00e5ledes at registerskift kunne ske n\u00e5r som helst ogs\u00e5 midt i passager i musikken. Historisk set har man n\u00e6ppe skiftet registre s\u00e6rlig ofte, men n\u00f8jes med at skifte manual &#8211; hvis man har har haft et tomanuals instrument. Da det moderne cembalo \u00f8nskede at tilbyde flest mulige registre fik man ogs\u00e5 et v\u00e6ld af pedaler. P\u00e5 de fleste instrumenter blev et register aktiveret ved at trykke pedalen <em>ned<\/em> og evt. l\u00e5se den ved at bev\u00e6ge den til siden. P\u00e5 Pleyel instrumenter kobler man registret <em>fra<\/em> ved at trykke dens pedal ned. Nedenfor ses pedalsystemet til et koncertinstrument af Robert Goble, 1969.<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image is-resized\"><img loading=\"lazy\" src=\"https:\/\/www.hpschd.nu\/g\/tech\/rsc\/ft\/goblepedals.jpeg\" alt=\"Goble harpsichord pedals 20K jpeg\" width=\"837\" height=\"294\"\/><figcaption>Registerpedaler p\u00e5 et instrument af Robert Goble, 1969. Foto Carey Beebe. Fra venstre mod h\u00f8jre betjener de flg. register: (1) lut p\u00e5 bageste 8&#8242; for nederste man., (2) 16&#8242; (nederste man.), (3) 8&#8242; (nederste man.), (4) 4&#8242; (nederste man.), (5) kobling, (6) forreste 8&#8242; (\u00f8verste man.), (7) nasal  8&#8242; (\u00f8verste man.). N\u00e5r alle pedaler &#8220;oppe&#8221; er nederste manual uden registre, mens \u00f8verste har forreste 8&#8242;. Foto viser typisk registrering: 8&#8242; (\u00f8verste man), (3) 8&#8242; (nederste man.) samt (5) kobling af \u00f8verste man. til nederste. Fuld registrering opn\u00e5s ved at trykke pedalerne (2), (3), (4) og (5) ned.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n<p>I de instrumenter, hvor 4&#8242; var placeret p\u00e5 \u00f8verste manual (den s\u00e5kaldte &#8220;Bach&#8221;-disposition) erindrer jeg at cembalister har fortalt, at det var umuligt at balancere de to manualer med mange registerskifte til f\u00f8lge. Visse cembalister skiftede s\u00e5 hyppigt register, at det m\u00e5 have v\u00e6ret en betragtelig dele af deres instudering at beslutte sig for registreringen. <\/p>\n\n\n\n<p><\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-embed is-type-video is-provider-youtube wp-block-embed-youtube wp-embed-aspect-16-9 wp-has-aspect-ratio\"><div class=\"wp-block-embed__wrapper\">\n<iframe loading=\"lazy\" title=\"The Sassman project\" width=\"1100\" height=\"619\" src=\"https:\/\/www.youtube.com\/embed\/-KYEePyEtyY?feature=oembed\" frameborder=\"0\" allow=\"accelerometer; autoplay; clipboard-write; encrypted-media; gyroscope; picture-in-picture; web-share\" referrerpolicy=\"strict-origin-when-cross-origin\" allowfullscreen><\/iframe>\n<\/div><figcaption>Istands\u00e6ttelse af et Sassmann cembalo fra 1960erne af Zuckermann. Sassmann skiftede (ligesom Neupert) senere stil til at bygge cembaloer baseret p\u00e5 historiske principper<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n<p><br><strong>SPERRHAKE<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p>Sperrhake var et tysk firma, som har bygget i hundredevis af cembaloer og de er meget almindelige i Tyskland. Nedenst\u00e5ende er et tomanuals instrument med 8&#8217;+8&#8217;+4&#8242;. Bem\u00e6rk det noget us\u00e6dvanlig design med de tre strenges\u00e6t anbragt lige over hinanden. Det betyder at de to 8&#8242; ikke har samme l\u00e6ngde, hvilket ikke er optimalt i forbindelse med opstrengning, stabilitet og klangkvalitet. 8&#8242;-strengenes steg p\u00e5 klangbunden er ligeledes i to &#8220;etager&#8221;, hvor det nederste passerer gennem huller i steget til fastg\u00f8ringslisten i kanten af den buede side. Det besynderlige design er m\u00e5ske et resultat af, at de brugte samme design af steget til b\u00e5de modeller med og uden 16&#8242;. Bem\u00e6rk dekorationen, som er inspireret af et historisk fransk design fra 18.\u00e5rh. med guldb\u00e5nd.<\/p>\n\n\n<div class=\"foogallery foogallery-container foogallery-default foogallery-lightbox-foobox fg-gutter-10 fg-center fg-default fg-light fg-border-thin fg-shadow-outline fg-loading-default fg-loaded-fade-in fg-caption-hover fg-hover-fade fg-hover-zoom\" id=\"foogallery-gallery-2101\" data-foogallery=\"{&quot;item&quot;:{&quot;showCaptionTitle&quot;:true,&quot;showCaptionDescription&quot;:true},&quot;lazy&quot;:true,&quot;src&quot;:&quot;data-src-fg&quot;,&quot;srcset&quot;:&quot;data-srcset-fg&quot;}\" data-fg-common-fields=\"1\" >\r\n\t<div class=\"fg-item\"><figure class=\"fg-item-inner\"><a href=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/sperrhake5.jpg\" data-caption-desc=\"Sperrhake af nyere design, hvor de anvendte en mere &quot;klassisk&quot; dekoration med bemaling og guldb\u00e5nd i stedet for fin\u00e9r.\" data-attachment-id=\"2106\" class=\"fg-thumb\"><span class=\"fg-image-wrap\"><img width=\"150\" height=\"150\" data-src-fg=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/cache\/2026\/01\/sperrhake5\/2361002046.jpg\" class=\"fg-image\" \/><\/span><\/a><figcaption class=\"fg-caption\"><div class=\"fg-caption-inner\"><div class=\"fg-caption-desc\">Sperrhake af nyere design, hvor de anvendte en mere \"klassisk\" dekoration med bemaling og guldb\u00e5nd i stedet for fin\u00e9r.<\/div><\/div><\/figcaption><\/figure><div class=\"fg-loader\"><\/div><\/div><div class=\"fg-item\"><figure class=\"fg-item-inner\"><a href=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/sperrhake6.jpg\" data-caption-desc=\"Omfanget A&#039;-f&#039;&#039;&#039; var et popul\u00e6rt omfang for de lidt mindre tomanuals instrumenter.\" data-attachment-id=\"2105\" class=\"fg-thumb\"><span class=\"fg-image-wrap\"><img width=\"150\" height=\"150\" data-src-fg=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/cache\/2026\/01\/sperrhake6\/545572063.jpg\" class=\"fg-image\" \/><\/span><\/a><figcaption class=\"fg-caption\"><div class=\"fg-caption-inner\"><div class=\"fg-caption-desc\">Omfanget A'-f''' var et popul\u00e6rt omfang for de lidt mindre tomanuals instrumenter.<\/div><\/div><\/figcaption><\/figure><div class=\"fg-loader\"><\/div><\/div><div class=\"fg-item\"><figure class=\"fg-item-inner\"><a href=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/sperrhake1.jpg\" data-attachment-id=\"2110\" class=\"fg-thumb\"><span class=\"fg-image-wrap\"><img width=\"150\" height=\"150\" data-src-fg=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/cache\/2026\/01\/sperrhake1\/394797213.jpg\" class=\"fg-image\" \/><\/span><\/a><figcaption class=\"fg-caption\"><div class=\"fg-caption-inner\"><\/div><\/figcaption><\/figure><div class=\"fg-loader\"><\/div><\/div><div class=\"fg-item\"><figure class=\"fg-item-inner\"><a href=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/sperrhake2.jpg\" data-attachment-id=\"2109\" class=\"fg-thumb\"><span class=\"fg-image-wrap\"><img width=\"150\" height=\"150\" data-src-fg=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/cache\/2026\/01\/sperrhake2\/772400685.jpg\" class=\"fg-image\" \/><\/span><\/a><figcaption class=\"fg-caption\"><div class=\"fg-caption-inner\"><\/div><\/figcaption><\/figure><div class=\"fg-loader\"><\/div><\/div><div class=\"fg-item\"><figure class=\"fg-item-inner\"><a href=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/sperrhake7.jpg\" data-attachment-id=\"2104\" class=\"fg-thumb\"><span class=\"fg-image-wrap\"><img width=\"150\" height=\"150\" data-src-fg=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/cache\/2026\/01\/sperrhake7\/4064379583.jpg\" class=\"fg-image\" \/><\/span><\/a><figcaption class=\"fg-caption\"><div class=\"fg-caption-inner\"><\/div><\/figcaption><\/figure><div class=\"fg-loader\"><\/div><\/div><div class=\"fg-item\"><figure class=\"fg-item-inner\"><a href=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/sperrhake8.jpg\" data-caption-desc=\"Bem\u00e6rk at fastg\u00e6ringslisten til 4&#039; f\u00f8lger 4-steget meget t\u00e6t, og giver dermed en stiv klangbund.\" data-attachment-id=\"2103\" class=\"fg-thumb\"><span class=\"fg-image-wrap\"><img width=\"150\" height=\"150\" data-src-fg=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/cache\/2026\/01\/sperrhake8\/1886208233.jpg\" class=\"fg-image\" \/><\/span><\/a><figcaption class=\"fg-caption\"><div class=\"fg-caption-inner\"><div class=\"fg-caption-desc\">Bem\u00e6rk at fastg\u00e6ringslisten til 4' f\u00f8lger 4-steget meget t\u00e6t, og giver dermed en stiv klangbund.<\/div><\/div><\/figcaption><\/figure><div class=\"fg-loader\"><\/div><\/div><div class=\"fg-item\"><figure class=\"fg-item-inner\"><a href=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/sperrhake9.jpg\" data-caption-desc=\"Det gr\u00f8nne filt skal d\u00e6mpe uhensigtsm\u00e6ssige overtoner, hvilket man ans\u00e5 for meget vigtigt.\" data-attachment-id=\"2102\" class=\"fg-thumb\"><span class=\"fg-image-wrap\"><img width=\"150\" height=\"150\" data-src-fg=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/cache\/2026\/01\/sperrhake9\/2728920713.jpg\" class=\"fg-image\" \/><\/span><\/a><figcaption class=\"fg-caption\"><div class=\"fg-caption-inner\"><div class=\"fg-caption-desc\">Det gr\u00f8nne filt skal d\u00e6mpe uhensigtsm\u00e6ssige overtoner, hvilket man ans\u00e5 for meget vigtigt.<\/div><\/div><\/figcaption><\/figure><div class=\"fg-loader\"><\/div><\/div><\/div>\r\n\n\n\n\n<p><\/p>\n\n\n\n<p>Model 200 af Sperrhake er st\u00f8rre og har to manualer samt fire s\u00e6t strenge: 16&#8217;+8&#8217;+8&#8217;+4&#8242;. Kassen er dog kun 200cm lang, hvilket giver en strengel\u00e6ngde til b\u00e5de 16&#8242; og 8&#8242;, der er meget langt fra den teoretiske l\u00e6ngde. Dette kan kun lade sig g\u00f8re ved udstrakt brug af omspundne strenge med ringe og svag klang til f\u00f8lge.<\/p>\n\n\n<div class=\"foogallery foogallery-container foogallery-default foogallery-lightbox-foobox fg-gutter-10 fg-center fg-default fg-light fg-border-thin fg-shadow-outline fg-loading-default fg-loaded-fade-in fg-caption-hover fg-hover-fade fg-hover-zoom\" id=\"foogallery-gallery-2070\" data-foogallery=\"{&quot;item&quot;:{&quot;showCaptionTitle&quot;:true,&quot;showCaptionDescription&quot;:true},&quot;lazy&quot;:true,&quot;src&quot;:&quot;data-src-fg&quot;,&quot;srcset&quot;:&quot;data-srcset-fg&quot;}\" data-fg-common-fields=\"1\" >\r\n\t<div class=\"fg-item\"><figure class=\"fg-item-inner\"><a href=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/Sperrhake-model-200-1958-2.jpg\" data-caption-desc=\"Sperrhake model 200, 1958\" data-attachment-id=\"2076\" class=\"fg-thumb\"><span class=\"fg-image-wrap\"><img width=\"150\" height=\"150\" data-src-fg=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/cache\/2026\/01\/Sperrhake-model-200-1958-2\/3765511786.jpg\" class=\"fg-image\" \/><\/span><\/a><figcaption class=\"fg-caption\"><div class=\"fg-caption-inner\"><div class=\"fg-caption-desc\">Sperrhake model 200, 1958<\/div><\/div><\/figcaption><\/figure><div class=\"fg-loader\"><\/div><\/div><div class=\"fg-item\"><figure class=\"fg-item-inner\"><a href=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/Sperrhake-model-200-1958-1.jpg\" data-caption-desc=\"Stemmestok med fire s\u00e6t strenge. Bem\u00e6rk at de to s\u00e6t 8 har hvert sit steg og dermed forskellige l\u00e6ngde. Strengene for 16 er kun marginalt l\u00e6ngere end for 8.\" data-attachment-id=\"2071\" class=\"fg-thumb\"><span class=\"fg-image-wrap\"><img width=\"150\" height=\"150\" data-src-fg=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/cache\/2026\/01\/Sperrhake-model-200-1958-1\/494848062.jpg\" class=\"fg-image\" \/><\/span><\/a><figcaption class=\"fg-caption\"><div class=\"fg-caption-inner\"><div class=\"fg-caption-desc\">Stemmestok med fire s\u00e6t strenge. Bem\u00e6rk at de to s\u00e6t 8 har hvert sit steg og dermed forskellige l\u00e6ngde. Strengene for 16 er kun marginalt l\u00e6ngere end for 8.<\/div><\/div><\/figcaption><\/figure><div class=\"fg-loader\"><\/div><\/div><div class=\"fg-item\"><figure class=\"fg-item-inner\"><a href=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/Sperrhake-model-200-1958-5.jpg\" data-caption-desc=\"Springer med typisk tilbagel\u00e6net tunge med plektrum. Bem\u00e6rk den tynde filtd\u00e6mper\" data-attachment-id=\"2073\" class=\"fg-thumb\"><span class=\"fg-image-wrap\"><img width=\"150\" height=\"150\" data-src-fg=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/cache\/2026\/01\/Sperrhake-model-200-1958-5\/4247055485.jpg\" class=\"fg-image\" \/><\/span><\/a><figcaption class=\"fg-caption\"><div class=\"fg-caption-inner\"><div class=\"fg-caption-desc\">Springer med typisk tilbagel\u00e6net tunge med plektrum. Bem\u00e6rk den tynde filtd\u00e6mper<\/div><\/div><\/figcaption><\/figure><div class=\"fg-loader\"><\/div><\/div><div class=\"fg-item\"><figure class=\"fg-item-inner\"><a href=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/Sperrhake-model-200-1958-3.jpg\" data-caption-desc=\"Klangbund med steg og fastg\u00f8ringsskinner for 4, 8&#039;, 8&#039;&#039; og 16\" data-attachment-id=\"2075\" class=\"fg-thumb\"><span class=\"fg-image-wrap\"><img width=\"150\" height=\"150\" data-src-fg=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/cache\/2026\/01\/Sperrhake-model-200-1958-3\/2541460017.jpg\" class=\"fg-image\" \/><\/span><\/a><figcaption class=\"fg-caption\"><div class=\"fg-caption-inner\"><div class=\"fg-caption-desc\">Klangbund med steg og fastg\u00f8ringsskinner for 4, 8', 8'' og 16<\/div><\/div><\/figcaption><\/figure><div class=\"fg-loader\"><\/div><\/div><div class=\"fg-item\"><figure class=\"fg-item-inner\"><a href=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/Sperrhake-model-200-1958-4.jpg\" data-caption-desc=\"Organiseringen af de fire strenges\u00e6t. Bem\u00e6rk ogs\u00e5 filtd\u00e6mpningen af strengenes ikke klingende overl\u00e6ngde.\" data-attachment-id=\"2074\" class=\"fg-thumb\"><span class=\"fg-image-wrap\"><img width=\"150\" height=\"150\" data-src-fg=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/cache\/2026\/01\/Sperrhake-model-200-1958-4\/1108215124.jpg\" class=\"fg-image\" \/><\/span><\/a><figcaption class=\"fg-caption\"><div class=\"fg-caption-inner\"><div class=\"fg-caption-desc\">Organiseringen af de fire strenges\u00e6t. Bem\u00e6rk ogs\u00e5 filtd\u00e6mpningen af strengenes ikke klingende overl\u00e6ngde.<\/div><\/div><\/figcaption><\/figure><div class=\"fg-loader\"><\/div><\/div><div class=\"fg-item\"><figure class=\"fg-item-inner\"><a href=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/Sperrhake-model-200-1958-6.jpg\" data-caption-desc=\"Organisering af de fire strenges\u00e6t. Bem\u00e6rk at 8 og 16 deler steget p\u00e5 klangbunden og dermed har n\u00e6sten samme l\u00e6ngde\" data-attachment-id=\"2072\" class=\"fg-thumb\"><span class=\"fg-image-wrap\"><img width=\"150\" height=\"150\" data-src-fg=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/cache\/2026\/01\/Sperrhake-model-200-1958-6\/2887482850.jpg\" class=\"fg-image\" \/><\/span><\/a><figcaption class=\"fg-caption\"><div class=\"fg-caption-inner\"><div class=\"fg-caption-desc\">Organisering af de fire strenges\u00e6t. Bem\u00e6rk at 8 og 16 deler steget p\u00e5 klangbunden og dermed har n\u00e6sten samme l\u00e6ngde<\/div><\/div><\/figcaption><\/figure><div class=\"fg-loader\"><\/div><\/div><\/div>\r\n\n\n\n\n<p><\/p>\n\n\n\n<p><strong>RANFTL<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p>Gerhard Ranftl var en mindre cembalobygger i Bayreuth, der byggede moderne tyske cembaloer og spinetter i 1960erne til 1980erne. Hans instrumenter rep\u00e6senterer typiske elementer fra tysk cembalobygning kombineret med egne us\u00e6dvanlige ideer, som fx den lige side, der s\u00e5 bevirker at stegene ogs\u00e5 er lige og strengl\u00e6ngderne kun delvist f\u00f8lger et pythagoriansk princip. Dertil er kassen kun 152cm med strenge der g\u00e5r ned til F&#8217;. Det kan ikke give en god klang, men til geng\u00e6ld et instrument, som mange har plads til i stuen.<\/p>\n\n\n<div class=\"foogallery foogallery-container foogallery-default foogallery-lightbox-foobox fg-gutter-10 fg-center fg-default fg-light fg-border-thin fg-shadow-outline fg-loading-default fg-loaded-fade-in fg-caption-hover fg-hover-fade fg-hover-zoom\" id=\"foogallery-gallery-2088\" data-foogallery=\"{&quot;item&quot;:{&quot;showCaptionTitle&quot;:true,&quot;showCaptionDescription&quot;:true},&quot;lazy&quot;:true,&quot;src&quot;:&quot;data-src-fg&quot;,&quot;srcset&quot;:&quot;data-srcset-fg&quot;}\" data-fg-common-fields=\"1\" >\r\n\t<div class=\"fg-item\"><figure class=\"fg-item-inner\"><a href=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/ranftl-152x98-4.jpg\" data-caption-desc=\"Cembalo af Gerhard Ranftl, Tyskland 1960erne. To s\u00e6t strenge: 8+4.\" data-attachment-id=\"2092\" class=\"fg-thumb\"><span class=\"fg-image-wrap\"><img width=\"150\" height=\"150\" data-src-fg=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/cache\/2026\/01\/ranftl-152x98-4\/3666444171.jpg\" class=\"fg-image\" \/><\/span><\/a><figcaption class=\"fg-caption\"><div class=\"fg-caption-inner\"><div class=\"fg-caption-desc\">Cembalo af Gerhard Ranftl, Tyskland 1960erne. To s\u00e6t strenge: 8+4.<\/div><\/div><\/figcaption><\/figure><div class=\"fg-loader\"><\/div><\/div><div class=\"fg-item\"><figure class=\"fg-item-inner\"><a href=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/ranftl-152x98-1.jpg\" data-caption-desc=\"Steg p\u00e5 klangbund har underligt &quot;kn\u00e6k&quot; og er derefter lige, dvs. f\u00f8lger slet ikke pythagoriansk princip.\" data-attachment-id=\"2089\" class=\"fg-thumb\"><span class=\"fg-image-wrap\"><img width=\"150\" height=\"150\" data-src-fg=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/cache\/2026\/01\/ranftl-152x98-1\/3827493533.jpg\" class=\"fg-image\" \/><\/span><\/a><figcaption class=\"fg-caption\"><div class=\"fg-caption-inner\"><div class=\"fg-caption-desc\">Steg p\u00e5 klangbund har underligt \"kn\u00e6k\" og er derefter lige, dvs. f\u00f8lger slet ikke pythagoriansk princip.<\/div><\/div><\/figcaption><\/figure><div class=\"fg-loader\"><\/div><\/div><div class=\"fg-item\"><figure class=\"fg-item-inner\"><a href=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/ranftl-152x98-2.jpg\" data-caption-desc=\"L\u00e6ngden er beskedne 152 cm, mens bredden er hele 98cm. Bem\u00e6rk at siden er lige og ikke buet som vanligt.\" data-attachment-id=\"2090\" class=\"fg-thumb\"><span class=\"fg-image-wrap\"><img width=\"150\" height=\"150\" data-src-fg=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/cache\/2026\/01\/ranftl-152x98-2\/2062926963.jpg\" class=\"fg-image\" \/><\/span><\/a><figcaption class=\"fg-caption\"><div class=\"fg-caption-inner\"><div class=\"fg-caption-desc\">L\u00e6ngden er beskedne 152 cm, mens bredden er hele 98cm. Bem\u00e6rk at siden er lige og ikke buet som vanligt.<\/div><\/div><\/figcaption><\/figure><div class=\"fg-loader\"><\/div><\/div><div class=\"fg-item\"><figure class=\"fg-item-inner\"><a href=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/ranftl-152x98-5.jpg\" data-caption-desc=\"Typisk tysk udseende fra 1950-1980 med lodret fin\u00e9ring.\" data-attachment-id=\"2093\" class=\"fg-thumb\"><span class=\"fg-image-wrap\"><img width=\"150\" height=\"150\" data-src-fg=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/cache\/2026\/01\/ranftl-152x98-5\/3365020938.jpg\" class=\"fg-image\" \/><\/span><\/a><figcaption class=\"fg-caption\"><div class=\"fg-caption-inner\"><div class=\"fg-caption-desc\">Typisk tysk udseende fra 1950-1980 med lodret fin\u00e9ring.<\/div><\/div><\/figcaption><\/figure><div class=\"fg-loader\"><\/div><\/div><div class=\"fg-item\"><figure class=\"fg-item-inner\"><a href=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/ranftl-152x98-3.jpg\" data-caption-desc=\"Omfang F&#039;-f&#039;&#039;&#039; med delt lut p\u00e5 8&#039;.\" data-attachment-id=\"2091\" class=\"fg-thumb\"><span class=\"fg-image-wrap\"><img width=\"150\" height=\"150\" data-src-fg=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/cache\/2026\/01\/ranftl-152x98-3\/1760468722.jpg\" class=\"fg-image\" \/><\/span><\/a><figcaption class=\"fg-caption\"><div class=\"fg-caption-inner\"><div class=\"fg-caption-desc\">Omfang F'-f''' med delt lut p\u00e5 8'.<\/div><\/div><\/figcaption><\/figure><div class=\"fg-loader\"><\/div><\/div><div class=\"fg-item\"><figure class=\"fg-item-inner\"><a href=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/ranftl-152x98-7.jpg\" data-caption-desc=\"Cembalo af Ranftl. Bro og forstykke med nodestativ er samlet i eet stykke.\" data-attachment-id=\"2095\" class=\"fg-thumb\"><span class=\"fg-image-wrap\"><img width=\"150\" height=\"150\" data-src-fg=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/cache\/2026\/01\/ranftl-152x98-7\/545518838.jpg\" class=\"fg-image\" \/><\/span><\/a><figcaption class=\"fg-caption\"><div class=\"fg-caption-inner\"><div class=\"fg-caption-desc\">Cembalo af Ranftl. Bro og forstykke med nodestativ er samlet i eet stykke.<\/div><\/div><\/figcaption><\/figure><div class=\"fg-loader\"><\/div><\/div><div class=\"fg-item\"><figure class=\"fg-item-inner\"><a href=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/ranftl-152x98-6.jpg\" data-caption-desc=\"To s\u00e6t strenge: 8 + 4.\n8 er langt s\u00e6t (venstre). 4 er kort s\u00e6t (h\u00f8jre). 4-steg p\u00e5 stemmestok er metalskinne. Dobbelte stifter p\u00e5 stege. 4 fastg\u00f8res sammen med 8.\" data-attachment-id=\"2094\" class=\"fg-thumb\"><span class=\"fg-image-wrap\"><img width=\"150\" height=\"150\" data-src-fg=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/cache\/2026\/01\/ranftl-152x98-6\/848866935.jpg\" class=\"fg-image\" \/><\/span><\/a><figcaption class=\"fg-caption\"><div class=\"fg-caption-inner\"><div class=\"fg-caption-desc\">To s\u00e6t strenge: 8 + 4.\n8 er langt s\u00e6t (venstre). 4 er kort s\u00e6t (h\u00f8jre). 4-steg p\u00e5 stemmestok er metalskinne. Dobbelte stifter p\u00e5 stege. 4 fastg\u00f8res sammen med 8.<\/div><\/div><\/figcaption><\/figure><div class=\"fg-loader\"><\/div><\/div><\/div>\r\n\n\n\n\n<p><strong><em>Udviklingen til flere s\u00e6t strenge<\/em><br><\/strong>De f\u00f8rste cembaloinstrumenter fra middelaldercembaloet (15 \u00e5rh.) til det tidlige barokinstrument (16. \u00e5rh.) havde eet s\u00e6t strenge. Da man \u00f8nskede at udvide dette instrument blev det f\u00f8rst med et oktavregister (4&#8242;). Det var designm\u00e6ssigt indlysende at oktavregistret med det kortere s\u00e6t strenge kunne placeres i et lavere niveau end 8&#8242; registret og med egne stege p\u00e5 klangbunden. Det er f\u00f8rst i det 17. \u00e5rh. at man f\u00e5r ideen med at placere to 8&#8242; strenges\u00e6t p\u00e5 de samme stege. Det giver en designm\u00e6ssig udfordring: enten skal man acceptere at springeren sidder imellem de to strenge (og dermed at strengene ikke blive helt lige lange) eller at man skal lave et tastatur hvor tasterne snor sig s\u00e5ledes at springerne sidder p\u00e5 hver sin side af de to strenge, som nu sidder t\u00e6t sammen, og dermed er af samme l\u00e6ngde. Sidstn\u00e6vnte har v\u00e6ret fors\u00f8gt at italienske bygger (som altid eksperimenterede), men det f\u00f8rstn\u00e6vnte design blev det g\u00e6ngse. Hvordan udvider man dette med et fjerde s\u00e6t strenge? Historisk er der ikke ret mange instrumenter med fire s\u00e6t strenge. Man kan ikke placere et fjerde s\u00e6t sammen med to andre s\u00e6t p\u00e5 samme stege. Det kan l\u00f8ses med et s\u00e6rskilt s\u00e6t h\u00f8jere stege, der kan b\u00e6re fx 16&#8242; strengene eller man kan have 4&#8242; og 8&#8242; p\u00e5 samme (lave) stege og s\u00e5 have en h\u00f8jere s\u00e6t stege med 8&#8242; og 16&#8242;. Man kan ogs\u00e5 lade stege dele strenges\u00e6t, fx kan 16&#8242; og 8&#8242; dele steget p\u00e5 klangbunden, hvis man accepterer meget korte strenge for 16&#8242;. Forskellige typer design har v\u00e6ret brugt med forskelligt held. F\u00e6lles for dem alle er, at jo flere strenges\u00e6t man bygger et cembalo med, jo mere komplekst bliver det og jo flere kompromiser m\u00e5 der tages, hvilket g\u00e5r ud over klang og spillem\u00e5de.<\/p>\n\n\n\n<p>Nedenfor ses diagrammer over forskellige m\u00e5der strengene kan organiseres p\u00e5 i lag og p\u00e5 hhv. venstre og h\u00f8jre side af springerne. Vi skal forestille os at sidde ved cembaloet og se langs med strenge hen mode springerne. De vil skygge for hinanden, men man kan se d\u00e6mpere og plektre. \u00d8verst ses broen, nederst stemmestokken. For at g\u00f8re diagrammerne overskuelige, er der kun vist springere for en enkelt tast.<\/p>\n\n\n\n<p>Instrumenter i 1500-tallet havde ofte kun eet s\u00e6t strenge. Sidst i 1500-tallet kom 4&#8242; registret til, placeret lavere og p\u00e5 den modsatte side af springeren. To s\u00e6t strenge af samme toneh\u00f8jde blev f\u00f8rst brugt i det 17.-\u00e5rh. Sidst i det 17. \u00e5rh. kom tomanualsinstrumenter med tre s\u00e6t strenge.<\/p>\n\n\n\n<div class=\"wp-block-columns\">\n<div class=\"wp-block-column\">\n<figure class=\"wp-block-image size-large is-resized\"><img loading=\"lazy\" src=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/historisk-84.png\" alt=\"\" class=\"wp-image-2119\" width=\"255\" height=\"554\" srcset=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/historisk-84.png 170w, https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/historisk-84-138x300.png 138w\" sizes=\"(max-width: 255px) 100vw, 255px\" \/><figcaption>Fig. 1. 4&#8242; ligger til venstre, hvor strengene er l\u00e6ngst, mens 8&#8242; ligger til h\u00f8jre hvor de er kortest. Det burde v\u00e6re omvendt.<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n<div class=\"wp-block-column\">\n<figure class=\"wp-block-image size-large is-resized\"><img loading=\"lazy\" src=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/historisk-strenge-enkel.png\" alt=\"\" class=\"wp-image-2117\" width=\"257\" height=\"558\" srcset=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/historisk-strenge-enkel.png 170w, https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/historisk-strenge-enkel-138x300.png 138w\" sizes=\"(max-width: 257px) 100vw, 257px\" \/><figcaption>Fig. 2. Det er et meget effektivt design at lade to s\u00e6t strenge dele samme steg.<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n<div class=\"wp-block-column\">\n<figure class=\"wp-block-image size-large is-resized\"><img loading=\"lazy\" src=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/historisk-884-1.png\" alt=\"\" class=\"wp-image-2122\" width=\"259\" height=\"562\" srcset=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/historisk-884-1.png 170w, https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/historisk-884-1-138x300.png 138w\" sizes=\"(max-width: 259px) 100vw, 259px\" \/><figcaption>Fig. 3. Bem\u00e6rk at 4&#8242; strengene ligger t\u00e6ttere til springerne for at give plads til flagd\u00e6mperne.<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n<p>Det moderne cembalo i det 20. \u00e5rh. \u00f8nskede at udvide med et 16&#8242;-register. Ofte brugte man samme steg p\u00e5 klangbunden ti at b\u00e6re b\u00e5de de to s\u00e6t 8&#8242; og 16&#8242;, hvilket bet\u00f8d at 16&#8242; strengene blev alt for korte og m\u00e5tte v\u00e6re omspundne gennem hele registret med d\u00e5rlig klang til f\u00f8lge. De f\u00e5 historiske eksempler p\u00e5 brug af 16&#8242; har ofte strengene placeret p\u00e5 en s\u00e6rskildt steg p\u00e5 egen klangbundsdel. Det er helt klart en bedre l\u00f8sning, men giver naturligvis et l\u00e6ngere instrument (+270cm). Nedenfor ses eksempler fra to Sperrhake instrumenter (det samme g\u00e6lder for Neuperts og flere andre byggeres instrumenter). Bem\u00e6rk at de to s\u00e6t 8&#8242; strenge er placeret p\u00e5 hver deres niveau i stedet for p\u00e5 samme steg! Det betyder, at de har hver deres steg p\u00e5 stemmestokken, og at det ene s\u00e6t dermed er 5-7cm kortere end det andet, med en betydelig klangforskel som f\u00f8lge. Instrumentet af Maendler-Schramm har p\u00e5 en snu m\u00e5de klaret sig med kun to niveauer med den ene 8&#8242; placeret sammen med 4&#8242;. Det betyder dog at 8&#8242;-strengene passerer t\u00e6t henover 4&#8242;-steget p\u00e5 klangbunden for at n\u00e5 ud til 8&#8242; steget. Her passerer strengene gennem huller til fastg\u00f8ringslisten, hvor 16&#8242; og s\u00e5 er fastgjort. Bem\u00e6rk at Neupert og Sperrhake har strengen siddende lige over hinanden, mens man historisk (og p\u00e5 Maendler-Schramm) har forskudt dem, for at give plads til flagd\u00e6mperne.<\/p>\n\n\n\n<div class=\"wp-block-columns\">\n<div class=\"wp-block-column\">\n<figure class=\"wp-block-image size-large is-resized\"><img loading=\"lazy\" src=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/sperrhake-strenge.png\" alt=\"\" class=\"wp-image-2115\" width=\"256\" height=\"556\" srcset=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/sperrhake-strenge.png 170w, https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/sperrhake-strenge-138x300.png 138w\" sizes=\"(max-width: 256px) 100vw, 256px\" \/><figcaption>Fig. 4. Bem\u00e6rk, at strengene ligger lige over hinanden, hvilket kr\u00e6ver fladere d\u00e6mpere. Neupert anvendte samme princip.<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n<div class=\"wp-block-column\">\n<figure class=\"wp-block-image size-large is-resized\"><img loading=\"lazy\" src=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/sperrhake-16-strenge.png\" alt=\"\" class=\"wp-image-2114\" width=\"255\" height=\"554\" srcset=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/sperrhake-16-strenge.png 170w, https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/sperrhake-16-strenge-138x300.png 138w\" sizes=\"(max-width: 255px) 100vw, 255px\" \/><figcaption>Fig. 5. Bem\u00e6rk at 16&#8242; ligger til h\u00f8jre, hvor strengene er kortere end til venstre for springerne.<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n<div class=\"wp-block-column\">\n<figure class=\"wp-block-image size-large is-resized\"><img loading=\"lazy\" src=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/Maendler-Schramm-strenge.png\" alt=\"\" class=\"wp-image-2113\" width=\"256\" height=\"556\" srcset=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/Maendler-Schramm-strenge.png 170w, https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/Maendler-Schramm-strenge-138x300.png 138w\" sizes=\"(max-width: 256px) 100vw, 256px\" \/><figcaption>Fig. 6. Bem\u00e6rk at de 8&#8242; ligger p\u00e5 hver deres niveau og dermed ikke bliver lige lange.<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n<p><strong>NEUPERT<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p>Firmaet Neupert byggede og udviklede en lang r\u00e6kke moderne tyske cembaloer, som fik navne efter musikhistoriske koryf\u00e6er: Telemann, Couperin, Vivaldi, Cristofori og topmodellen hed selvf\u00f8lgelig Bach. Selvom Neupert skiftede linje til historisk baserede cembaloer servicerer og bygger de stadig moderne cembaloer som deres <a href=\"https:\/\/www.jc-neupert.de\/en\/instruments\/new-instruments\/harpsichord-double-manual\/new-instruments\/harpsichord\/harpsichord-double-manual\/neupert-harpsichord-couperin-detail\">Couperin<\/a> og <a href=\"https:\/\/www.jc-neupert.de\/en\/instruments\/new-instruments\/harpsichord-double-manual\/new-instruments\/harpsichord\/harpsichord-double-manual\/neupert-harpsichord-bach-detail\">Bach<\/a> modeller. Couperin modellen er pudsig ved at have omfang C-f&#8221;&#8217; &#8211; et omfang, der mangler flere toner i bassen for at kunne spille Couperin&#8217;s cembalomusik&#8230; Bach modellen udm\u00e6rker sig ved at have den fork\u00e6trede Bach-disposition med 4&#8242; p\u00e5 \u00f8verste manual. I: 16+8 (lut p\u00e5 16), II: 8+4 (lut p\u00e5 8) samt kobling. Modellen i 1956 (og sikkert ogs\u00e5 andre \u00e5r) havde en &#8220;piano&#8221; funktion m\u00e6rket &#8220;8p&#8221; p\u00e5 hver af 8&#8242;, som bevirkede at registrene blev trukket lidt v\u00e6k fra strengene, med svagere klang til f\u00f8lge (i praksis er det utrolig sv\u00e6rt at regulere dette med l\u00e6derplektre). Det er et stort instrument: 260cm langt, 109cm bredt og med en kampv\u00e6gt p\u00e5 170kg!<\/p>\n\n\n<div class=\"foogallery foogallery-container foogallery-default foogallery-lightbox-foobox fg-gutter-10 fg-center fg-default fg-light fg-border-thin fg-shadow-outline fg-loading-default fg-loaded-fade-in fg-caption-hover fg-hover-fade fg-hover-zoom\" id=\"foogallery-gallery-2127\" data-foogallery=\"{&quot;item&quot;:{&quot;showCaptionTitle&quot;:true,&quot;showCaptionDescription&quot;:true},&quot;lazy&quot;:true,&quot;src&quot;:&quot;data-src-fg&quot;,&quot;srcset&quot;:&quot;data-srcset-fg&quot;}\" data-fg-common-fields=\"1\" >\r\n\t<div class=\"fg-item\"><figure class=\"fg-item-inner\"><a href=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/neupert1959-Bach-4.jpg\" data-caption-desc=\"Cembalo af Neupert &quot;Modell Bach&quot;, 1958. Det hvide r\u00f8r er en befugter.\" data-attachment-id=\"2133\" class=\"fg-thumb\"><span class=\"fg-image-wrap\"><img width=\"150\" height=\"150\" data-src-fg=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/cache\/2026\/01\/neupert1959-Bach-4\/1278161502.jpg\" class=\"fg-image\" \/><\/span><\/a><figcaption class=\"fg-caption\"><div class=\"fg-caption-inner\"><div class=\"fg-caption-desc\">Cembalo af Neupert \"Modell Bach\", 1958. Det hvide r\u00f8r er en befugter.<\/div><\/div><\/figcaption><\/figure><div class=\"fg-loader\"><\/div><\/div><div class=\"fg-item\"><figure class=\"fg-item-inner\"><a href=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/neupert1959-Bach-8.jpg\" data-caption-desc=\"Fem pedaler: 8, 16, kobling, 4, 8\" data-attachment-id=\"2129\" class=\"fg-thumb\"><span class=\"fg-image-wrap\"><img width=\"150\" height=\"150\" data-src-fg=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/cache\/2026\/01\/neupert1959-Bach-8\/3557196487.jpg\" class=\"fg-image\" \/><\/span><\/a><figcaption class=\"fg-caption\"><div class=\"fg-caption-inner\"><div class=\"fg-caption-desc\">Fem pedaler: 8, 16, kobling, 4, 8<\/div><\/div><\/figcaption><\/figure><div class=\"fg-loader\"><\/div><\/div><div class=\"fg-item\"><figure class=\"fg-item-inner\"><a href=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/neupert1959-Bach-2.jpg\" data-attachment-id=\"2135\" class=\"fg-thumb\"><span class=\"fg-image-wrap\"><img width=\"150\" height=\"150\" data-src-fg=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/cache\/2026\/01\/neupert1959-Bach-2\/2623659240.jpg\" class=\"fg-image\" \/><\/span><\/a><figcaption class=\"fg-caption\"><div class=\"fg-caption-inner\"><\/div><\/figcaption><\/figure><div class=\"fg-loader\"><\/div><\/div><div class=\"fg-item\"><figure class=\"fg-item-inner\"><a href=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/neupert1959-Bach-6.jpg\" data-caption-desc=\"De to 8 har hver deres eget steg, hvilket giver en stor klangforskel, da de ikke er lige lange.\" data-attachment-id=\"2131\" class=\"fg-thumb\"><span class=\"fg-image-wrap\"><img width=\"150\" height=\"150\" data-src-fg=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/cache\/2026\/01\/neupert1959-Bach-6\/65705932.jpg\" class=\"fg-image\" \/><\/span><\/a><figcaption class=\"fg-caption\"><div class=\"fg-caption-inner\"><div class=\"fg-caption-desc\">De to 8 har hver deres eget steg, hvilket giver en stor klangforskel, da de ikke er lige lange.<\/div><\/div><\/figcaption><\/figure><div class=\"fg-loader\"><\/div><\/div><div class=\"fg-item\"><figure class=\"fg-item-inner\"><a href=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/neupert1959-Bach-7.jpg\" data-caption-desc=\"Nagler m\u00e6rket r\u00f8dt er samme tone - selvom de ikke st\u00e5r i samme r\u00e6kke.\" data-attachment-id=\"2130\" class=\"fg-thumb\"><span class=\"fg-image-wrap\"><img width=\"150\" height=\"150\" data-src-fg=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/cache\/2026\/01\/neupert1959-Bach-7\/604521733.jpg\" class=\"fg-image\" \/><\/span><\/a><figcaption class=\"fg-caption\"><div class=\"fg-caption-inner\"><div class=\"fg-caption-desc\">Nagler m\u00e6rket r\u00f8dt er samme tone - selvom de ikke st\u00e5r i samme r\u00e6kke.<\/div><\/div><\/figcaption><\/figure><div class=\"fg-loader\"><\/div><\/div><div class=\"fg-item\"><figure class=\"fg-item-inner\"><a href=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/neupert1959-Bach-5.jpg\" data-caption-desc=\"4 s\u00e6t strenge: 16+8+8+4.\" data-attachment-id=\"2132\" class=\"fg-thumb\"><span class=\"fg-image-wrap\"><img width=\"150\" height=\"150\" data-src-fg=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/cache\/2026\/01\/neupert1959-Bach-5\/1808654487.jpg\" class=\"fg-image\" \/><\/span><\/a><figcaption class=\"fg-caption\"><div class=\"fg-caption-inner\"><div class=\"fg-caption-desc\">4 s\u00e6t strenge: 16+8+8+4.<\/div><\/div><\/figcaption><\/figure><div class=\"fg-loader\"><\/div><\/div><div class=\"fg-item\"><figure class=\"fg-item-inner\"><a href=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/neupert1959-Bach-3.jpg\" data-attachment-id=\"2134\" class=\"fg-thumb\"><span class=\"fg-image-wrap\"><img width=\"150\" height=\"150\" data-src-fg=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/cache\/2026\/01\/neupert1959-Bach-3\/3145928225.jpg\" class=\"fg-image\" \/><\/span><\/a><figcaption class=\"fg-caption\"><div class=\"fg-caption-inner\"><\/div><\/figcaption><\/figure><div class=\"fg-loader\"><\/div><\/div><div class=\"fg-item\"><figure class=\"fg-item-inner\"><a href=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/neupert-bach-pedaler.png\" data-caption-desc=\"Pedaler p\u00e5 Neupert Modell Bach, 1956\" data-attachment-id=\"2265\" class=\"fg-thumb\"><span class=\"fg-image-wrap\"><img width=\"150\" height=\"150\" data-src-fg=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/cache\/2026\/01\/neupert-bach-pedaler\/3342962232.png\" class=\"fg-image\" \/><\/span><\/a><figcaption class=\"fg-caption\"><div class=\"fg-caption-inner\"><div class=\"fg-caption-desc\">Pedaler p\u00e5 Neupert Modell Bach, 1956<\/div><\/div><\/figcaption><\/figure><div class=\"fg-loader\"><\/div><\/div><\/div>\r\n\n\n\n\n<p><\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-embed is-type-video is-provider-youtube wp-block-embed-youtube wp-embed-aspect-16-9 wp-has-aspect-ratio\"><div class=\"wp-block-embed__wrapper\">\n<iframe loading=\"lazy\" title=\"CBH Stagger II Neupert &quot;Bach&quot; model harpsichord\" width=\"1100\" height=\"619\" src=\"https:\/\/www.youtube.com\/embed\/xu2qp1Ux61g?feature=oembed\" frameborder=\"0\" allow=\"accelerometer; autoplay; clipboard-write; encrypted-media; gyroscope; picture-in-picture; web-share\" referrerpolicy=\"strict-origin-when-cross-origin\" allowfullscreen><\/iframe>\n<\/div><figcaption>Neupert Model Bach. &#8220;Staggering&#8221;, dvs knipser\u00e6kkef\u00f8lge for strenges\u00e6ttene: 4&#8242;, bageste 8&#8242;, forreste 8&#8242; og 16&#8242;. Registrene er arrangeret  (fra forrest til bagerst) med \u00f8vre manuals 8&#8242; fulgt af \u00f8vre manuals 4&#8242;, nedre manuals 16&#8242; og til sidst nedre manuals 8&#8242;. Her er springerne lavet af kunststof. Strengene er arrangeret som p\u00e5 fig. 5 ovenfor. St\u00e5lbj\u00e6lken i midten skal sikre, at gabet ikke lukker omkring registrene.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-embed is-type-video is-provider-youtube wp-block-embed-youtube wp-embed-aspect-16-9 wp-has-aspect-ratio\"><div class=\"wp-block-embed__wrapper\">\n<iframe loading=\"lazy\" title=\"It\u2019s complete! | Neupert Cristofori Harpsichord\" width=\"1100\" height=\"619\" src=\"https:\/\/www.youtube.com\/embed\/xx1M1SerUTo?feature=oembed\" frameborder=\"0\" allow=\"accelerometer; autoplay; clipboard-write; encrypted-media; gyroscope; picture-in-picture; web-share\" referrerpolicy=\"strict-origin-when-cross-origin\" allowfullscreen><\/iframe>\n<\/div><figcaption>Neupert &#8220;Modell Cristofori&#8221;. Omfang C-f&#8221;&#8217; (bem\u00e6rk at det kun g\u00e5r ned til C). Demonstration af registre. Fire s\u00e6t strenge: 16&#8217;+8&#8217;+8&#8217;+4&#8242;. Bem\u00e6rk hvor svag grundtonen er &#8211; s\u00e6rligt i bassen &#8211; pga. de meget korte omspundne strenge.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n<p>H\u00f8jdepunktet for instrumentet er m\u00e5ske Karl Richter&#8217;s indspilning af Bach&#8217;s Kromatiske fantasi og fuga (BWV 903). Han benytter instrumentets mange klangmuligheder vha. utallige registerskift (med de 5 pedaler). Instrumentet er i\u00f8vrigt forsynet med l\u00e6derplektre, hvilket giver en m\u00f8rkere mere orgelagtig klang med f\u00e6rre metaliske overtoner end hvis det har delrinplektre. Bem\u00e6rk, hvorledes han bruger solo 16&#8242; i venstre h\u00e5nd mod 8&#8242; p\u00e5 \u00f8verste manual i h\u00f8jre h\u00e5nd.<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-embed is-type-video is-provider-youtube wp-block-embed-youtube wp-embed-aspect-4-3 wp-has-aspect-ratio\"><div class=\"wp-block-embed__wrapper\">\n<iframe loading=\"lazy\" title=\"Karl Richter - Chromatic Fantasia &amp; Fugue In D Minor - BWV 903\" width=\"1100\" height=\"825\" src=\"https:\/\/www.youtube.com\/embed\/7zvyIv7uwyE?start=185&#038;feature=oembed\" frameborder=\"0\" allow=\"accelerometer; autoplay; clipboard-write; encrypted-media; gyroscope; picture-in-picture; web-share\" referrerpolicy=\"strict-origin-when-cross-origin\" allowfullscreen><\/iframe>\n<\/div><figcaption>Karl Richter spiller Kromatiske fantasi og fuga (BWV 903). Optaget i Kaisersaal, Ottobeuren, ca 1970?<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n<p><\/p>\n\n\n\n<p><strong>AMMER<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p>Firmaet Ammer byggede en r\u00e6kke store komplekse instrumenter fra 1927-1988 som det eneste firma i \u00d8sttyskland, delvist senere baseret p\u00e5 historiske instrumenter. J\u00fcrgen Ammer videref\u00f8rte byggeriet efter sammenslutningen af Tyskland. Han d\u00f8de i 2017. Se video hvor <a href=\"https:\/\/youtu.be\/rERlRsMqCrA?list=RDrERlRsMqCrA\" data-type=\"URL\" data-id=\"https:\/\/youtu.be\/rERlRsMqCrA?list=RDrERlRsMqCrA\">Zuzana R\u016f\u017ei\u010dkov\u00e1 spiller p\u00e5 et Ammer instrument<\/a>. Bem\u00e6rk de hyppige registerskift (der sker via pedaler).<\/p>\n\n\n<div class=\"foogallery foogallery-container foogallery-default foogallery-lightbox-foobox fg-gutter-10 fg-center fg-default fg-light fg-border-thin fg-shadow-outline fg-loading-default fg-loaded-fade-in fg-caption-hover fg-hover-fade fg-hover-zoom\" id=\"foogallery-gallery-2156\" data-foogallery=\"{&quot;item&quot;:{&quot;showCaptionTitle&quot;:true,&quot;showCaptionDescription&quot;:true},&quot;lazy&quot;:true,&quot;src&quot;:&quot;data-src-fg&quot;,&quot;srcset&quot;:&quot;data-srcset-fg&quot;}\" data-fg-common-fields=\"1\" >\r\n\t<div class=\"fg-item\"><figure class=\"fg-item-inner\"><a href=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/Ammer1.jpg\" data-attachment-id=\"2157\" class=\"fg-thumb\"><span class=\"fg-image-wrap\"><img width=\"150\" height=\"150\" data-src-fg=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/cache\/2026\/01\/Ammer1\/1079260773.jpg\" class=\"fg-image\" \/><\/span><\/a><figcaption class=\"fg-caption\"><div class=\"fg-caption-inner\"><\/div><\/figcaption><\/figure><div class=\"fg-loader\"><\/div><\/div><div class=\"fg-item\"><figure class=\"fg-item-inner\"><a href=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/Ammer4.jpg\" data-attachment-id=\"2160\" class=\"fg-thumb\"><span class=\"fg-image-wrap\"><img width=\"150\" height=\"150\" data-src-fg=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/cache\/2026\/01\/Ammer4\/2648593606.jpg\" class=\"fg-image\" \/><\/span><\/a><figcaption class=\"fg-caption\"><div class=\"fg-caption-inner\"><\/div><\/figcaption><\/figure><div class=\"fg-loader\"><\/div><\/div><div class=\"fg-item\"><figure class=\"fg-item-inner\"><a href=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/Ammer6.jpg\" data-attachment-id=\"2158\" class=\"fg-thumb\"><span class=\"fg-image-wrap\"><img width=\"150\" height=\"150\" data-src-fg=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/cache\/2026\/01\/Ammer6\/1614674184.jpg\" class=\"fg-image\" \/><\/span><\/a><figcaption class=\"fg-caption\"><div class=\"fg-caption-inner\"><\/div><\/figcaption><\/figure><div class=\"fg-loader\"><\/div><\/div><div class=\"fg-item\"><figure class=\"fg-item-inner\"><a href=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/Ammer5.jpg\" data-attachment-id=\"2159\" class=\"fg-thumb\"><span class=\"fg-image-wrap\"><img width=\"150\" height=\"150\" data-src-fg=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/cache\/2026\/01\/Ammer5\/2071271035.jpg\" class=\"fg-image\" \/><\/span><\/a><figcaption class=\"fg-caption\"><div class=\"fg-caption-inner\"><\/div><\/figcaption><\/figure><div class=\"fg-loader\"><\/div><\/div><div class=\"fg-item\"><figure class=\"fg-item-inner\"><a href=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/Ammer2.jpg\" data-attachment-id=\"2161\" class=\"fg-thumb\"><span class=\"fg-image-wrap\"><img width=\"150\" height=\"150\" data-src-fg=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/cache\/2026\/01\/Ammer2\/3463886289.jpg\" class=\"fg-image\" \/><\/span><\/a><figcaption class=\"fg-caption\"><div class=\"fg-caption-inner\"><\/div><\/figcaption><\/figure><div class=\"fg-loader\"><\/div><\/div><\/div>\r\n\n\n\n\n<h2><strong>Us\u00e6dvanlige<\/strong> <strong>design<br><\/strong><\/h2>\n\n\n\n<p>Til de mere us\u00e6dvanlige design h\u00f8rer bl.a. instrumenter, der med vilje bygges som en mods\u00e6tning til historiske instrumenter (fx spejlvendt) eller som anvender meget utradionelle materialer (fx klangbund af aluminium) og instrumenter som er et produkt af, hvad man kan kalde &#8220;overdesign&#8221;.<\/p>\n\n\n\n<p><strong>DE BLAISE<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p>William de Blaise var en engelsk bygger, som igennem 1960erne og 1970erne byggede en r\u00e6kke et- og tomanualsinstrumenter med det s\u00e6rkende, at de var trekantede &#8211; og spejlvendte, s\u00e5 langsiden var til h\u00f8jre. Denne \u00e6stetik gav naturligvis udfordringer for strengudl\u00e6gget, der blev noget excentrisk, men instrumenterne var praktiske i st\u00f8rrelsen og fik stor udbredelse i England. Konsekvensen af det skr\u00e5 design var at springerne skulle st\u00e5 p\u00e5 skr\u00e5 i registrene, hvilket betyder at intonationen af plektrene m\u00e5 blive vanskeligere, da de bliver koblet til og fra i en vinkel til strengen.<\/p>\n\n\n\n<div class=\"wp-block-columns\">\n<div class=\"wp-block-column\" style=\"flex-basis:33.33%\">\n<figure class=\"wp-block-image size-large is-resized\"><img loading=\"lazy\" src=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/deblaise1970-1.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-2164\" width=\"298\" height=\"357\" srcset=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/deblaise1970-1.jpg 601w, https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/deblaise1970-1-250x300.jpg 250w\" sizes=\"(max-width: 298px) 100vw, 298px\" \/><figcaption>De Blaise, London 1970<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n<div class=\"wp-block-column\" style=\"flex-basis:66.66%\">\n<figure class=\"wp-block-image size-large\"><img loading=\"lazy\" width=\"960\" height=\"720\" src=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/deblaise1970-2.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-2165\" srcset=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/deblaise1970-2.jpg 960w, https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/deblaise1970-2-300x225.jpg 300w, https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/deblaise1970-2-768x576.jpg 768w\" sizes=\"(max-width: 960px) 100vw, 960px\" \/><figcaption>Kassens form giver et specielt udl\u00e6g af strengene &#8220;p\u00e5 skr\u00e5&#8221;.<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-embed is-type-video is-provider-youtube wp-block-embed-youtube wp-embed-aspect-16-9 wp-has-aspect-ratio\"><div class=\"wp-block-embed__wrapper\">\n<iframe loading=\"lazy\" title=\"William De Blaize\" width=\"1100\" height=\"619\" src=\"https:\/\/www.youtube.com\/embed\/02W6WC-qemQ?feature=oembed\" frameborder=\"0\" allow=\"accelerometer; autoplay; clipboard-write; encrypted-media; gyroscope; picture-in-picture; web-share\" referrerpolicy=\"strict-origin-when-cross-origin\" allowfullscreen><\/iframe>\n<\/div><figcaption>Demonstration af De Blaise instrument, ca. 1960, disponeret II: 8+lut+half stop, I: 16+lut+4, manualkobling. Formodentlig er de originale l\u00e6derplektre udskifte med delrin.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n<p><strong>PLEYEL<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p>Pleyel var en klaverfabrikant, som byggede sit f\u00f8rste cembalo til verdensudstillingen i Paris, 1889 (<a href=\"https:\/\/cembalo.dk\/?page_id=736\" data-type=\"page\" data-id=\"736\">Se artikel her<\/a>). Deres instrumenter drog meget hurtigt gl\u00e6de af firmaets evner indenfor klaverbygning og indf\u00f8rte jernramme til at holde strengene. M\u00f8det med Wandowska afstedkom at de i 1912 indf\u00f8rte et 16&#8242; register i deres st\u00f8rste koncertinstrument (&#8220;Grand Mod\u00e9l\u00e8 de Concert&#8221;). Dette er et massivt instrument med fire s\u00e6t strenge (16&#8217;+8&#8217;+8&#8217;+4&#8242;), pedaler til skift af register, overliggende d\u00e6mpere, jernramme og mange andre nyskabelser. Pleyel havde &#8211; det nok i praksis fornuftige &#8211; udgangspunkt, at hvis 16&#8242; skulle blive en succes med de meget korte strenge, der var muligt, s\u00e5 skulle de anvende et h\u00f8jt strengetr\u00e6k og tunge omspundene strenge i hele 16&#8242;. Det fordrede til geng\u00e6ld en kasse, en klangbund og en mekanik, der kunne klare det. Mensur: c&#8221;: 33cm. L\u00e6ngste streng (F&#8217;): 172,7cm. Tyndeste streng i 16&#8242; (f&#8221;&#8217;) havde en diameter p\u00e5 0,27mm og omspunden, mens den tykkeste streng (F&#8217;) var en omspunden streng p\u00e5 hele 2,7mm! Totalt strengetr\u00e6k: ca. 2 tons (mod under ca 800kg for et stort historisk baseret cembalo). For at kunne s\u00e6tte disse strenge i bev\u00e6gelse kr\u00e6vedes meget kraftige og store l\u00e6derplektre samt et tastatur i klaver-\/orgelstil med pedalbetjent kobling. De to manualer l\u00e5 meget t\u00e6t sammen, hvilket gjorde det muligt at spille p\u00e5 begge manualer med een h\u00e5nd. N\u00e5r f\u00f8rst strengene blev sat i svingerne er det klart, at normale historiske flagd\u00e6mpere ikke var nok til at d\u00e6mpe dem &#8211; derfor indf\u00f8rte Pleyel &#8220;overliggende&#8221; d\u00e6mpere, dvs s\u00e6rskilte &#8220;filthamre&#8221; som havde skafter, der gik over springerne, som derfor h\u00e6vede d\u00e6mperne, n\u00e5r de blev aktiveret. <\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image size-large\"><img loading=\"lazy\" width=\"1024\" height=\"838\" src=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/pleyel-sidefra-1024x838.jpeg\" alt=\"\" class=\"wp-image-2202\" srcset=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/pleyel-sidefra-1024x838.jpeg 1024w, https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/pleyel-sidefra-300x246.jpeg 300w, https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/pleyel-sidefra-768x628.jpeg 768w, https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/pleyel-sidefra-1536x1257.jpeg 1536w, https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/pleyel-sidefra-2048x1676.jpeg 2048w\" sizes=\"(max-width: 1024px) 100vw, 1024px\" \/><figcaption>Pleyel, 1959 &#8220;Grand Mod\u00e8le de Concerte&#8221;. 7 pedaler. Pleyel havde en S-agtig udsk\u00e6ring af kassen ved manualerne. Mus\u00e9e de la Musique, Paris. Foto Claude Germain<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n<div class=\"wp-block-columns\">\n<div class=\"wp-block-column\">\n<figure class=\"wp-block-image size-large is-resized\"><img loading=\"lazy\" src=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/pleyel-1959-1024x776.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-2203\" width=\"297\" height=\"225\" srcset=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/pleyel-1959-1024x776.jpg 1024w, https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/pleyel-1959-300x227.jpg 300w, https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/pleyel-1959-768x582.jpg 768w, https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/pleyel-1959-1536x1163.jpg 1536w, https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/pleyel-1959-2048x1551.jpg 2048w\" sizes=\"(max-width: 297px) 100vw, 297px\" \/><figcaption>Pleyel 1959. Foto Claude Germain. Bem\u00e6rk det sindrige system af hele tre broer i forbindelse med de overliggende d\u00e6mpere og nasal-registret.<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n<div class=\"wp-block-column\">\n<figure class=\"wp-block-image size-large is-resized\"><img loading=\"lazy\" src=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/pleyel-1959-2-746x1024.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-2204\" width=\"368\" height=\"505\" srcset=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/pleyel-1959-2-746x1024.jpg 746w, https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/pleyel-1959-2-219x300.jpg 219w, https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/pleyel-1959-2-768x1054.jpg 768w, https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/pleyel-1959-2-1119x1536.jpg 1119w, https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/pleyel-1959-2-1492x2048.jpg 1492w, https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/pleyel-1959-2-scaled.jpg 1865w\" sizes=\"(max-width: 368px) 100vw, 368px\" \/><figcaption>Pleyel 1959. Bem\u00e6rk de overliggende d\u00e6mpere som ogs\u00e5 fungerede som bro. Ni er vippet op, s\u00e5 man kan se springerne. Bem\u00e6rk ogs\u00e5 de fire r\u00e6kker af s\u00e6rlige finjusteringsstemmenagler og de fem r\u00e6kker springere, med nasalregistret forrest i sin egen bane. Foto Claude Germain<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n<div class=\"foogallery foogallery-container foogallery-default foogallery-lightbox-foobox fg-gutter-10 fg-center fg-default fg-light fg-border-thin fg-shadow-outline fg-loading-default fg-loaded-fade-in fg-caption-hover fg-hover-fade fg-hover-zoom\" id=\"foogallery-gallery-2220\" data-foogallery=\"{&quot;item&quot;:{&quot;showCaptionTitle&quot;:true,&quot;showCaptionDescription&quot;:true},&quot;lazy&quot;:true,&quot;src&quot;:&quot;data-src-fg&quot;,&quot;srcset&quot;:&quot;data-srcset-fg&quot;}\" data-fg-common-fields=\"1\" >\r\n\t<div class=\"fg-item\"><figure class=\"fg-item-inner\"><a href=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/pleyel7.jpg\" data-caption-desc=\"Cembalo af Pleyel, &quot;Grand Mod\u00e8le de Concert&quot;, Matsumoto Memorial Music Guest House, Tokyo\" data-attachment-id=\"2222\" class=\"fg-thumb\"><span class=\"fg-image-wrap\"><img width=\"150\" height=\"150\" data-src-fg=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/cache\/2026\/01\/pleyel7\/4130644536.jpg\" class=\"fg-image\" \/><\/span><\/a><figcaption class=\"fg-caption\"><div class=\"fg-caption-inner\"><div class=\"fg-caption-desc\">Cembalo af Pleyel, \"Grand Mod\u00e8le de Concert\", Matsumoto Memorial Music Guest House, Tokyo<\/div><\/div><\/figcaption><\/figure><div class=\"fg-loader\"><\/div><\/div><div class=\"fg-item\"><figure class=\"fg-item-inner\"><a href=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/pleyel8.jpg\" data-caption-desc=\"Pleyel, Matsumoto Guest House, Tokyo\" data-attachment-id=\"2221\" class=\"fg-thumb\"><span class=\"fg-image-wrap\"><img width=\"150\" height=\"150\" data-src-fg=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/cache\/2026\/01\/pleyel8\/3855305505.jpg\" class=\"fg-image\" \/><\/span><\/a><figcaption class=\"fg-caption\"><div class=\"fg-caption-inner\"><div class=\"fg-caption-desc\">Pleyel, Matsumoto Guest House, Tokyo<\/div><\/div><\/figcaption><\/figure><div class=\"fg-loader\"><\/div><\/div><div class=\"fg-item\"><figure class=\"fg-item-inner\"><a href=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/pleyel6.jpg\" data-caption-desc=\"Bem\u00e6rk den kraftige jernramme\" data-attachment-id=\"2223\" class=\"fg-thumb\"><span class=\"fg-image-wrap\"><img width=\"150\" height=\"150\" data-src-fg=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/cache\/2026\/01\/pleyel6\/3389322762.jpg\" class=\"fg-image\" \/><\/span><\/a><figcaption class=\"fg-caption\"><div class=\"fg-caption-inner\"><div class=\"fg-caption-desc\">Bem\u00e6rk den kraftige jernramme<\/div><\/div><\/figcaption><\/figure><div class=\"fg-loader\"><\/div><\/div><div class=\"fg-item\"><figure class=\"fg-item-inner\"><a href=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/pleyel5.jpg\" data-caption-desc=\"Registret, man kan se er 16&#039;-registret\" data-attachment-id=\"2224\" class=\"fg-thumb\"><span class=\"fg-image-wrap\"><img width=\"150\" height=\"150\" data-src-fg=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/cache\/2026\/01\/pleyel5\/4208940142.jpg\" class=\"fg-image\" \/><\/span><\/a><figcaption class=\"fg-caption\"><div class=\"fg-caption-inner\"><div class=\"fg-caption-desc\">Registret, man kan se er 16'-registret<\/div><\/div><\/figcaption><\/figure><div class=\"fg-loader\"><\/div><\/div><div class=\"fg-item\"><figure class=\"fg-item-inner\"><a href=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/pleyel4.jpg\" data-caption-desc=\"Dedikation til Wandowska. Bem\u00e6rk at 4&#039;-strengene er fastgjort til den buede del af jernrammen\" data-attachment-id=\"2225\" class=\"fg-thumb\"><span class=\"fg-image-wrap\"><img width=\"150\" height=\"150\" data-src-fg=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/cache\/2026\/01\/pleyel4\/3337551964.jpg\" class=\"fg-image\" \/><\/span><\/a><figcaption class=\"fg-caption\"><div class=\"fg-caption-inner\"><div class=\"fg-caption-desc\">Dedikation til Wandowska. Bem\u00e6rk at 4'-strengene er fastgjort til den buede del af jernrammen<\/div><\/div><\/figcaption><\/figure><div class=\"fg-loader\"><\/div><\/div><div class=\"fg-item\"><figure class=\"fg-item-inner\"><a href=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/pleyel3.jpg\" data-caption-desc=\"Denne model har ikke overliggende d\u00e6mpere. Bem\u00e6rk den s\u00e6rskilte smalle bro til nasalregistret og de fire r\u00e6kker af dobbelte stemmeskruer\" data-attachment-id=\"2226\" class=\"fg-thumb\"><span class=\"fg-image-wrap\"><img width=\"150\" height=\"150\" data-src-fg=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/cache\/2026\/01\/pleyel3\/116781808.jpg\" class=\"fg-image\" \/><\/span><\/a><figcaption class=\"fg-caption\"><div class=\"fg-caption-inner\"><div class=\"fg-caption-desc\">Denne model har ikke overliggende d\u00e6mpere. Bem\u00e6rk den s\u00e6rskilte smalle bro til nasalregistret og de fire r\u00e6kker af dobbelte stemmeskruer<\/div><\/div><\/figcaption><\/figure><div class=\"fg-loader\"><\/div><\/div><div class=\"fg-item\"><figure class=\"fg-item-inner\"><a href=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/pleyel2.jpg\" data-caption-desc=\"Set nedefra. Bem\u00e6rk de kraftige bj\u00e6lker og at instrumentet - ligesom flygler - er uden bund. Man kan se to af de diagonale ribber p\u00e5 undersiden af klangbunden. Tilsvarende ribber findes ogs\u00e5 p\u00e5 flygler\" data-attachment-id=\"2227\" class=\"fg-thumb\"><span class=\"fg-image-wrap\"><img width=\"150\" height=\"150\" data-src-fg=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/cache\/2026\/01\/pleyel2\/986031810.jpg\" class=\"fg-image\" \/><\/span><\/a><figcaption class=\"fg-caption\"><div class=\"fg-caption-inner\"><div class=\"fg-caption-desc\">Set nedefra. Bem\u00e6rk de kraftige bj\u00e6lker og at instrumentet - ligesom flygler - er uden bund. Man kan se to af de diagonale ribber p\u00e5 undersiden af klangbunden. Tilsvarende ribber findes ogs\u00e5 p\u00e5 flygler<\/div><\/div><\/figcaption><\/figure><div class=\"fg-loader\"><\/div><\/div><div class=\"fg-item\"><figure class=\"fg-item-inner\"><a href=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/pleyel-Matsumoto-Memorial-Music-Guest-House-i-Tokyo.jpg\" data-caption-desc=\"Registre og kobling kan kun skiftes med de syv pedaler\" data-attachment-id=\"2228\" class=\"fg-thumb\"><span class=\"fg-image-wrap\"><img width=\"150\" height=\"150\" data-src-fg=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/cache\/2026\/01\/pleyel-Matsumoto-Memorial-Music-Guest-House-i-Tokyo\/2002129046.jpg\" class=\"fg-image\" \/><\/span><\/a><figcaption class=\"fg-caption\"><div class=\"fg-caption-inner\"><div class=\"fg-caption-desc\">Registre og kobling kan kun skiftes med de syv pedaler<\/div><\/div><\/figcaption><\/figure><div class=\"fg-loader\"><\/div><\/div><\/div>\r\n\n\n\n\n<p><\/p>\n\n\n\n<p>Kassen er forsynet med kraftige bj\u00e6lker, heljernramme og uden bund som p\u00e5 et flygel. Klangbunden skulle v\u00e6re lamineret af tre lag tr\u00e6(!) og ialt v\u00e6re 3.6mm tyk. Beribningen p\u00e5 undersiden best\u00e5r af diagonale ribber som p\u00e5 et flygel. Et af problemerne var at 4&#8242; var h\u00e6ftet p\u00e5 traditionel vis til en forholdsvis spinkel liste, der l\u00f8b p\u00e5 undersiden af klangbunden, i mods\u00e6tning til de \u00f8vrige strenge der var h\u00e6ftet til jernrammen. Det bet\u00f8d at alle strengene ikke blev p\u00e5virket af fugtighed p\u00e5 samme m\u00e5de, hvorfor 4&#8242; var sv\u00e6r at holde i stemning til de \u00f8vrige strenge. I mods\u00e6tning til de tyske instrumenter valgte Pleyel at have 4&#8242; p\u00e5 underste manual, s\u00e5 dispositionen var: Manual II: 8&#8217;+nasalregister(r\u00e6kke af springere som knipser t\u00e6t p\u00e5 enden af strengen)+lut, Manual I: 16&#8217;+8&#8217;+4&#8242;, samt kobling. Skift af registrering foregik alene med pedaler. Selv stemmenaglerne var anderledes. Pleyel indf\u00f8rte et finstemningssystem, hvor hver nagle bestod af to dele, den bageste (ind mod broen) del bar strengen, mens finstemningsdelen foran kunne &#8220;vippe&#8221; den bageste del lidt frem og tilbage, og s\u00e5ledes finjustere strengen. I princippet en smart ide, men man mister jo den direkte kontakte med strengen, n\u00e5r man skal stemme den.<\/p>\n\n\n\n<p>Spillem\u00e5den blev &#8211; naturligvis &#8211; forholdsvis tung og kr\u00e6vede en s\u00e6rlig teknik, bl.a. fordi alle registre knipsede samtidigt. Normalt er cembaloer sat op med &#8220;staggering&#8221;, dvs at registrene ikke knipser samtidigt &#8211; men i r\u00e6kkef\u00f8lge t\u00e6t efter hinanden. Pleyel gik ganske langt i at udvikle et stort moderne cembalo og havde en vis succes med det. Instrumenterne var overraskende kraftige og havde &#8211; i mods\u00e6tning til andre moderne cembaloer &#8211; en klang med en st\u00e6rk grundtone og ikke helt s\u00e5 mange metalliske overtoner. P\u00e5 mange m\u00e5der er designet af kasse og bestrengning s\u00e5 inspireret af flygelet, at det m\u00e5ske er rimeligt at betragte instrumentet som en slags &#8220;knipset klaver&#8221;. Interessant nok var det efter sigende en vittighed i 1930erne, at hvis Pleyel fortsatte med at udvikle cembaloet, ville de opfinde pianofortet!<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-embed is-type-video is-provider-youtube wp-block-embed-youtube wp-embed-aspect-16-9 wp-has-aspect-ratio\"><div class=\"wp-block-embed__wrapper\">\n<iframe loading=\"lazy\" title=\"1920s Pleyel harpsichord overview with Hans Herr and Lana Krakovskiy\" width=\"1100\" height=\"619\" src=\"https:\/\/www.youtube.com\/embed\/DwVvyTSSalY?feature=oembed\" frameborder=\"0\" allow=\"accelerometer; autoplay; clipboard-write; encrypted-media; gyroscope; picture-in-picture; web-share\" referrerpolicy=\"strict-origin-when-cross-origin\" allowfullscreen><\/iframe>\n<\/div><figcaption>Pleyel model Trianon, 2 manualer: 8+8+4. Demonstration af registerskift med pedaler. N\u00e5r man r\u00e6der en pedal ned p\u00e5 et Pleyel kobler man registret fra! Landowska anbefalede det st\u00f8rre &#8220;Grand Mod\u00e8le de Concert&#8221; instrument som ogs\u00e5 havde en 16&#8242;.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-embed is-type-video is-provider-youtube wp-block-embed-youtube wp-embed-aspect-16-9 wp-has-aspect-ratio\"><div class=\"wp-block-embed__wrapper\">\n<iframe loading=\"lazy\" title=\"Prelude and fugue BWV998, Pleyel harpsichord Francesco Mazzoli\" width=\"1100\" height=\"619\" src=\"https:\/\/www.youtube.com\/embed\/msb3h1zyDGc?feature=oembed\" frameborder=\"0\" allow=\"accelerometer; autoplay; clipboard-write; encrypted-media; gyroscope; picture-in-picture; web-share\" referrerpolicy=\"strict-origin-when-cross-origin\" allowfullscreen><\/iframe>\n<\/div><figcaption>Pleyel, Modele Concert, 1936. Frances Mazzoli spiller Pr\u00e6ludium og fuga af Bach (BWV 998).<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-embed is-type-video is-provider-youtube wp-block-embed-youtube wp-embed-aspect-16-9 wp-has-aspect-ratio\"><div class=\"wp-block-embed__wrapper\">\n<iframe loading=\"lazy\" title=\"F.Couperin - &quot;M\u00e9nestrandise&quot; - Wladyslaw Klosiewicz, Pleyel harpsichord, live\" width=\"1100\" height=\"619\" src=\"https:\/\/www.youtube.com\/embed\/btSRnPyZOXo?feature=oembed\" frameborder=\"0\" allow=\"accelerometer; autoplay; clipboard-write; encrypted-media; gyroscope; picture-in-picture; web-share\" referrerpolicy=\"strict-origin-when-cross-origin\" allowfullscreen><\/iframe>\n<\/div><figcaption>Wladyslaw Klosiewicz spiller Couperin p\u00e5 Pleyel Modele Concert, 2009. <br>Instrumentet tilh\u00f8rer hans private samling i palads Narol, Polen.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-embed is-type-video is-provider-youtube wp-block-embed-youtube wp-embed-aspect-16-9 wp-has-aspect-ratio\"><div class=\"wp-block-embed__wrapper\">\n<iframe loading=\"lazy\" title=\"Mitzi Meyerson\" width=\"1100\" height=\"619\" src=\"https:\/\/www.youtube.com\/embed\/7rAn0BuiO4o?start=3151&#038;feature=oembed\" frameborder=\"0\" allow=\"accelerometer; autoplay; clipboard-write; encrypted-media; gyroscope; picture-in-picture; web-share\" referrerpolicy=\"strict-origin-when-cross-origin\" allowfullscreen><\/iframe>\n<\/div><figcaption>Mitzi Meyerson spiller Bach. Bem\u00e6rk den tykke tekstur klangen f\u00e5r med 16&#8242;-registret.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n<p><\/p>\n\n\n\n<p>I stedet for den utrolige tunge spillestil &#8211; som Klosiewicz &#8211; er proponent for, kan man ogs\u00e5 nyt\u00e6nke brugen af et moderne cembalo som Benjamin Alard g\u00f8r det, i sin fortolkning af Goldberg variationerne. Her oplever vi et Pleyel cembalo, n\u00e5r det er bedst, men nok ikke som det i praksis blev anvendt.<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-embed is-type-video is-provider-youtube wp-block-embed-youtube wp-embed-aspect-16-9 wp-has-aspect-ratio\"><div class=\"wp-block-embed__wrapper\">\n<iframe loading=\"lazy\" title=\"The Goldberg Variations on a Modern Harpsichord | Benjamin Alard \u00b7 MarchVivo\" width=\"1100\" height=\"619\" src=\"https:\/\/www.youtube.com\/embed\/fo1Q4RDaSKA?feature=oembed\" frameborder=\"0\" allow=\"accelerometer; autoplay; clipboard-write; encrypted-media; gyroscope; picture-in-picture; web-share\" referrerpolicy=\"strict-origin-when-cross-origin\" allowfullscreen><\/iframe>\n<\/div><\/figure>\n\n\n\n<p><\/p>\n\n\n\n<p><\/p>\n\n\n\n<p><br><strong>CHALLIS<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p>John Challis (1907-1974) var en amerikansk cembalobygger, hvis instrumenter var specielle da han brugte metal til de centrale dele af cembaloet. Udvendigt var kassen af tr\u00e6, men indvendigt var b\u00e5de stemmestok og klangbund lavet af metal. Klangbunden var tilsyneladende lavet af &#8220;honeycombed&#8221; aluminium, mens stegene var af messing. Challis fortsatte med at bygge moderne cembaloer, selvom de historisk baserede instrumenter vandt frem i USA, med bl.a. William Dowd, der var en af Challis&#8217; elever. Den australske cembalobygger Carey Beebe istandsatte et Challis instrument p\u00e5 Hawaii. Se hans <a href=\"https:\/\/www.hpschd.nu\/index.html?nav\/nav-3.html&amp;t\/welcome.html&amp;https:\/\/www.hpschd.nu\/rst\/challis.html\">rapport her<\/a>.<\/p>\n\n\n<div class=\"foogallery foogallery-container foogallery-default foogallery-lightbox-foobox fg-gutter-10 fg-center fg-default fg-light fg-border-thin fg-shadow-outline fg-loading-default fg-loaded-fade-in fg-caption-hover fg-hover-fade fg-hover-zoom\" id=\"foogallery-gallery-2173\" data-foogallery=\"{&quot;item&quot;:{&quot;showCaptionTitle&quot;:true,&quot;showCaptionDescription&quot;:true},&quot;lazy&quot;:true,&quot;src&quot;:&quot;data-src-fg&quot;,&quot;srcset&quot;:&quot;data-srcset-fg&quot;}\" data-fg-common-fields=\"1\" >\r\n\t<div class=\"fg-item\"><figure class=\"fg-item-inner\"><a href=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/Challis-double-1944-1.jpg\" data-caption-desc=\"Cembalo af John Challis, 1944. Fire s\u00e6t strenge: 16+8+8+4\" data-attachment-id=\"2176\" class=\"fg-thumb\"><span class=\"fg-image-wrap\"><img width=\"150\" height=\"150\" data-src-fg=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/cache\/2026\/01\/Challis-double-1944-1\/943844597.jpg\" class=\"fg-image\" \/><\/span><\/a><figcaption class=\"fg-caption\"><div class=\"fg-caption-inner\"><div class=\"fg-caption-desc\">Cembalo af John Challis, 1944. Fire s\u00e6t strenge: 16+8+8+4<\/div><\/div><\/figcaption><\/figure><div class=\"fg-loader\"><\/div><\/div><div class=\"fg-item\"><figure class=\"fg-item-inner\"><a href=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/challis.jpeg\" data-caption-desc=\"Springere af &quot;black rubber&quot;. Stemmenagler sidder i bushings i metalstemmestokken. Bem\u00e6rk stegenes us\u00e6dvanlige kn\u00e6k i diskanten.\" data-attachment-id=\"2174\" class=\"fg-thumb\"><span class=\"fg-image-wrap\"><img width=\"150\" height=\"150\" data-src-fg=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/cache\/2026\/01\/challis\/2289837643.jpeg\" class=\"fg-image\" \/><\/span><\/a><figcaption class=\"fg-caption\"><div class=\"fg-caption-inner\"><div class=\"fg-caption-desc\">Springere af \"black rubber\". Stemmenagler sidder i bushings i metalstemmestokken. Bem\u00e6rk stegenes us\u00e6dvanlige kn\u00e6k i diskanten.<\/div><\/div><\/figcaption><\/figure><div class=\"fg-loader\"><\/div><\/div><div class=\"fg-item\"><figure class=\"fg-item-inner\"><a href=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/Challis-double-1944-2-keywell-treble.jpg\" data-caption-desc=\"Challis set indeni, n\u00e5r manualerne er fjernet. Balanceskinnen ses i forgrunden. Bem\u00e6rk anvendelse af metal.\" data-attachment-id=\"2175\" class=\"fg-thumb\"><span class=\"fg-image-wrap\"><img width=\"150\" height=\"150\" data-src-fg=\"https:\/\/cembalo.dk\/wp-content\/uploads\/cache\/2026\/01\/Challis-double-1944-2-keywell-treble\/2484854130.jpg\" class=\"fg-image\" \/><\/span><\/a><figcaption class=\"fg-caption\"><div class=\"fg-caption-inner\"><div class=\"fg-caption-desc\">Challis set indeni, n\u00e5r manualerne er fjernet. Balanceskinnen ses i forgrunden. Bem\u00e6rk anvendelse af metal.<\/div><\/div><\/figcaption><\/figure><div class=\"fg-loader\"><\/div><\/div><\/div>\r\n\n\n\n\n<p><\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-embed is-type-video is-provider-youtube wp-block-embed-youtube wp-embed-aspect-16-9 wp-has-aspect-ratio\"><div class=\"wp-block-embed__wrapper\">\n<iframe loading=\"lazy\" title=\"Bach:  Fantasia in C Minor, BWV 906, on a revival harpsichord\" width=\"1100\" height=\"619\" src=\"https:\/\/www.youtube.com\/embed\/7MxX_QSqcqQ?feature=oembed\" frameborder=\"0\" allow=\"accelerometer; autoplay; clipboard-write; encrypted-media; gyroscope; picture-in-picture; web-share\" referrerpolicy=\"strict-origin-when-cross-origin\" allowfullscreen><\/iframe>\n<\/div><figcaption>Instrument af John Challis. Manual II: 8, manual I: 16+8+4. Bem\u00e6rk stegene p\u00e5 klangbunden, der er gennemborede metalbroer. Klangbunden er ogs\u00e5 af metal.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n<p>Registre skiftes med syv pedaler. Der er ingen manualkobling, men forreste 8&#8242; har to s\u00e6t springere: et til \u00f8verste manual og et til nederste manual. S\u00e6rskilte lutregistre for de to 8&#8242;-registre. Til forreste 8&#8242; findes ogs\u00e5 en <em>piano&amp;forte<\/em>, som tilsyneladende har v\u00e6ret et &#8220;half-stop&#8221;, dvs trukket springerne lidt v\u00e6k fra strengene for at give en svagere klang.<\/p>\n\n\n\n<p><\/p>\n\n\n\n<h2>Konklusion<\/h2>\n\n\n\n<p>Det 20.\u00e5rh. b\u00f8d p\u00e5 en stor udvikling af cembaloet til et moderne instrument, bygget af moderne materialer og med moderne tankegang. Men det blev ikke en succes. Det historisk baserede instrument vandt frem efterh\u00e5nden som man forstod dets kvaliteter og den tidlige musik bedre. Det moderne cembalo fors\u00f8gte at skabe et instrument som essentielt set var beregnet p\u00e5 at underst\u00f8tte J.S. Bach&#8217;s musik, da han var det 20. \u00e5rh.s foretrukne barokkomponist &#8211; is\u00e6r selvf\u00f8lgelig i Tyskland. Ideen med 16&#8242; kom fra et instrument af Harrass (det ber\u00f8mte nr 316), som ikke alene havde et 16&#8242;-register (p\u00e5 nederste manual), men efter problematiske restaureringer ogs\u00e5 4&#8242;-registret p\u00e5 \u00f8verste manual. Eftersom Bach b\u00e5de havde ejet og spillet p\u00e5 instrumentet (det havde han ikke, men det troede man), m\u00e5tte det moderne cembalo have denne disposition, men det var ikke nok: instrumentet skulle ogs\u00e5 v\u00e6re stabilt i stemning, kraftigt i orkestret, perfekt d\u00e6mpet og nemt at vedligeholde. Realiteterne er, at de fleste moderne cembaloer ikke var stabile i stemningen, temmelig svage i klangen (de blev ofte forst\u00e6rket elektrisk, n\u00e5r de spillede i orkestersammenh\u00e6ng), de var perfekt d\u00e6mpede med masser af filt, men til geng\u00e6ld med larmenende pedalregisterskift, de var ikke nemme at vedligeholde, da de trods et utal af skruer, specielle plast- og metaldele, var utroligt komplicerede og i mange tilf\u00e6lde et mareridt at skifte en steng p\u00e5. Klangidealet var orgelagtigt med l\u00e6derplektre, og man fristes til at t\u00e6nke at mange af instrumenterne med omfanget C-f&#8221;&#8217; og de mange registre var m\u00e5lrettet organister, som umiddelbart kunne forst\u00e5 dem og m\u00e5ske v\u00e6rds\u00e6tte dem &#8211; man kunne endda f\u00e5 et pedalcembalo.<\/p>\n\n\n\n<p>I dag kan man p\u00e5 nettet f\u00e5 en brugt topmodel af Neupert, Wittmayer, Goble, Sperrhake, Maendler-Schramm m.fl. til ingen penge, og der er n\u00e6sten en overflod af moderne cembaloer til salg. Hvorfor er de ikke popul\u00e6re? Det moderne cembalo havde nogle f\u00e5 succeser, men de var ikke nok og man m\u00e5tte erkende at de var en blindgyde i cembaloets udviklingshistorie. Bortset fra Neupert er der ikke nogen byggere, som stadig reklamerer med at bygge dem. Langt de fleste af de moderne instrumenter har ogs\u00e5 f\u00e5et skiftet l\u00e6derplektrene ud med delrin. Fra en cembalobyggers perspektiv er de moderne cembaloer uden klanglig charme, de er d\u00e5rligt designede og s\u00e5 har mange m\u00e6rkelige grimme specialdele som skruer, messingbeslag, registre af perspex og andre plastagtige dele. Klangidealet er naturligvis forskelligt fra bygger til bygger og model til model, men generelt synes jeg nogle instrumenter kan v\u00e6re ok i dele af omfanget, men h\u00e5bl\u00f8st i andre dele. Generelt er klangen fuld af uharmoniske overtoner, ikke alene favoriserede man en overtonerig klang, men der er ofte mange grimme metalliske bilyde.<\/p>\n\n\n\n<p>Mange af de moderne cembaloer viser ogs\u00e5 tegn p\u00e5 en trist industriproduktion med upr\u00e6cis konstruktion og de fungerer kun, fordi de anvender masser af v\u00e6gte og filt med en tung og upr\u00e6cis mekanik som f\u00f8lge. Alligevel er de vanskelige at justere ordentligt. Som en cembalobygger engang bem\u00e6rkede, at jo flere justeringsskruer man anvender i et cembalo, jo flere skruer skal der ogs\u00e5 stilles p\u00e5 for at instrumentet fungerer&#8230;<\/p>\n\n\n\n<p>Dr\u00f8mmen om at anvende moderne produktionsteknikker, materialer osv lever dog i dag hos nogle byggere, som bygger efter semihistoriske principper, men som tager det videre og modificerer det historiske design, bygger moderne tastaturer, hvor tasterne er styret fortil &#8211; i stedet for i en kam bagtil, moderne balancehuller, koblings-&#8220;dogs&#8221; af metal, samt alt hvad det moderne maskinsnedkeri kan tilbyde i pr\u00e6cision og trist ensartethed. Risikoen er naturligvis at charmen og det unikke ved det personlige h\u00e5ndv\u00e6rk forsvinder &#8211; m\u00e5ske til fordel for et mere ensartet, egalt og stabilt instrument. I mine \u00f8jne er cembaloer ligesom violiner og mange andre instrumenter: de har hver deres individuelle kvaliteter, og det skal vi v\u00e6rne om og udvikle.<\/p>\n\n\n\n<p><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>I denne artikel ser jeg n\u00e6rmere p\u00e5 cembaloets grundl\u00e6ggende konstruktion med v\u00e6gt p\u00e5 den udvikling, der skete i det 20. \u00e5rh. af de s\u00e5kaldte &#8220;revival harpsichords&#8221; (som jeg kalder &#8220;det moderne cembalo&#8220;). Kendetegnet for de moderne cembaloer er, at de blev udviklet uden skelen til de historiske instrumenter, hverken i design eller klangkvalitet. De har [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"page-templates\/fullwidth.php","meta":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/cembalo.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2051"}],"collection":[{"href":"https:\/\/cembalo.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/cembalo.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/cembalo.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/cembalo.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2051"}],"version-history":[{"count":95,"href":"https:\/\/cembalo.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2051\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2301,"href":"https:\/\/cembalo.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2051\/revisions\/2301"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/cembalo.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2051"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}