{"id":1859,"date":"2024-08-22T17:29:06","date_gmt":"2024-08-22T17:29:06","guid":{"rendered":"https:\/\/cembalo.dk\/?page_id=1859"},"modified":"2025-09-29T18:43:22","modified_gmt":"2025-09-29T18:43:22","slug":"faq","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/cembalo.dk\/?page_id=1859","title":{"rendered":"FAQ"},"content":{"rendered":"\n

Har du et godt r\u00e5d i forbindelse med anskaffelse af et cembalo?<\/em><\/strong><\/p>\n\n\n\n

Sp\u00f8rg mig f\u00f8r du g\u00e5r ud og k\u00f8ber et cembalo – gode r\u00e5d er gratis. Og k\u00f8b et instrument baseret p\u00e5 historiske forbilleder – det giver uden tvivl den st\u00f8rste spillegl\u00e6de. L\u00e6s min artikel om det moderne spinet her<\/a>. Det er vigtigt at overveje, hvilken musik man \u00f8nsker at spille. Et allround instrument er typisk baseret p\u00e5 et flamsk-fransk instrument med to manualer, tre s\u00e6t strenge og et omfang fra G’ – d”’. Det vil kunne benyttes til b\u00e5de solo- og continuobrug. Hvis man kun skal spille continuo, kunne et mindre etmanuals cembalo af italiensk type v\u00e6re den bedste l\u00f8sning.<\/p>\n\n\n\n

Min tante har efterladt mig et fineret cembalo som hun aldrig spillede p\u00e5. Der mangler et par strenge. Kan det s\u00e6ttes i stand?<\/strong><\/em><\/p>\n\n\n\n

Generelt nej. Hvorfor spillede tanten ikke p\u00e5 det? Efterladte instrumenter fra tanter o.lign. er som oftest bygget i 1960erne til 1980erne og er n\u00e6sten altid af meget d\u00e5rlig kvalitet. L\u00e6s min artikel om moderne cembaloer her.<\/a><\/em><\/p>\n\n\n\n

Hvad er forskellen p\u00e5 et cembalo bygget efter historiske principper og et moderne cembalo? <\/strong><\/em><\/p>\n\n\n\n

De historiske instrumenter er enkle i konstruktionen, bygget af massivt tr\u00e6, har bund i kassen, enkel mekanik og en responsiv klang. De moderne instrumenter (bygget fra 1950erne til 1980erne) er baseret p\u00e5 et flygel og har en tung konstruktion, bygget af krydsfin\u00e9r med dekorativ fin\u00e9r udenp\u00e5, uden bund med en d\u00f8d kasse, kompliceret mekanik med mange stilleskruer, og som oftest en svag meget overtonerig klang.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Hvad er klangbunden lavet af?<\/em><\/strong><\/p>\n\n\n\n

Traditionelt laves klangbunden af s\u00e6rlige tr\u00e6er af r\u00f8dgran fra alperne (“tonholz”). R\u00f8dgran er en bl\u00f8d tr\u00e6sort med st\u00e6rke \u00e5rer, der er gode til at sprede svingninger. Den r\u00f8dgran jeg benytter, stammer fra de samme dale som Stradivarius og andre byggere h\u00f8stede klangbundstr\u00e6 fra i det 17. \u00e5rh. Tr\u00e6erne f\u00e6ldes stadig om vinteren og efter m\u00e5nens faser(!), hvilket skulle give det bedste t\u00f8mmer. Jeg sk\u00e6rer det op og h\u00f8vler det til 3,5 – 4mm tykke planker som s\u00e6ttes sammen til klangbunden. Nogle af de instrumenter som blev bygget i Italien anvendte cypres til klangbunde. Cypres er et meget t\u00e6ttere og stivere ved, hvilket giver en mere overtonerig klang.<\/p>\n\n\n\n

Bygger og istands\u00e6tter du alle slags cembaloer og spinetter?<\/em><\/strong><\/p>\n\n\n\n

Nej, jeg arbejder kun<\/em> med instrumenter efter historiske forbilleder, dvs. jeg reparerer ikke “moderne” cembaloer – de kendes p\u00e5 at de er finerede og fra ca. 1950-1980. Det g\u00f8r jeg ikke, fordi jeg ikke synes at kvaliteten af disse instrumenter er god nok. Historisk baserede instrumenter kan – selvom de er h\u00e5rdt medtagne – altid s\u00e6ttes i stand og om n\u00f8dvendigt opdateres, fx kan transponering tilbygges. De kan komme til at klinge og fungere rigtig godt, selvom de er 50 \u00e5r gamle. Jeg laver ogs\u00e5 restaurerings- og unders\u00f8gelsesarbejde p\u00e5 instrumenter bygget i det 17. og 18. \u00e5rhundrede.<\/p>\n\n\n\n

Hvilke materialer er et cembalo bygget af?<\/em><\/strong><\/p>\n\n\n\n

Kassen er ofte af poppel eller lind, der er lette og st\u00e6rke tr\u00e6sorter. Instrumenter efter italiensk forbillede er bygget af cypres eller i dag ofte ahorn. Klangbunden laves af r\u00f8dgran eller cypres. Klaviaturerne af lind eller b\u00f8g.<\/em> Tasterne d\u00e6kkes ofte med buksbom eller ben (okseknogle) og til overtangenterne en m\u00f8rk tr\u00e6sort som ibenholt.<\/p>\n\n\n\n

Hvilke strenge bruger et cembalo?<\/em><\/strong><\/p>\n\n\n\n

Cembaloets strenge er enten af messing eller jern. Da messing er tungere end jern benyttes messingstrenge i bassen for at instrumentet ikke skal blive for langt og fordi man foretr\u00e6kker den lidt mindre grundtonerige klang i bassen. Der findes ogs\u00e5 instrumenter som kun er strenget op i messing. Tyndeste streng er 0,19mm eller 0,21mm – alts\u00e5 meget tynde strenge sammenlignet med et klaver. Tykkeste streng er typisk 0,56mm eller 0,61mm afh\u00e6ngigt af hvor dybt instrumentet g\u00e5r ned i bassen. Historisk benyttede cembaloet ikke omspundne strenge i bassen som et klaver. Det giver en d\u00e5rligere grundtone, og man foretrak derfor et l\u00e6ngere instrument og ikke at have s\u00e5 dybe toner som et flygel.<\/p>\n\n\n\n

Hvorfor har cembaloet sorte undertangenter og hvide overtangenter?<\/em><\/strong><\/p>\n\n\n\n

Det er faktisk kun franske instrumenter der n\u00e6sten altid har “omvendte” farver. De fleste andre lande brugte lyse undertangenter (ofte af knogle eller en h\u00e5rd tr\u00e6sort som buksbom) og m\u00f8rke overtangenter (ofte af valn\u00f8d eller ibenholt, hvis de skal v\u00e6re helt sorte). “Omvendte” farver benyttes ogs\u00e5 stadig p\u00e5 visse orgler. Italienske instrumenter havde ofte tangenter med indlagte m\u00f8nstre af perlemor o.lign.<\/em> Bem\u00e6rk at franskm\u00e6ndene helst ville have st\u00f8rst mulig kontrast og s\u00e5ledes ikke brugte smukt “flammet” ibenholt, men kun den helt sorte. Overtangenterne blev ofte lavet af okseknogle, da det er helt hvidt – i mods\u00e6tning til elfenben der er lidt gulligt.<\/p>\n\n\n\n

Blev der bygget cembaloer i Danmark og Sverige i det 18. \u00e5rh.?<\/em><\/strong><\/p>\n\n\n\n

Ja. Selvom clavichordet var favorittasteinstrumentet i Skandinavien fandtes der en del byggere. I Danmark er der et par spinetter bevaret samt \u00e9t cembalo (l\u00e6s om det her<\/a>). De Skandinaviske instrumenter har f\u00e5et inspiration fra Dresden omr\u00e5det og er kendetegnet ved at v\u00e6re meget store instrumenter. Det l\u00e6ngste cembalo er s\u00e5ledes bygget i Stockholm i 1756 og er 3,4m langt(!), selvom det ikke har dybere toner end normale cembaloer.<\/em> Jeg har bygget stort cembalo med et dansk cembalo fra 1770 som forbillede.<\/p>\n\n\n\n

Hvad er transponering?<\/em><\/strong><\/p>\n\n\n\n

Transponering er muligheden for at et cembalo kan indstilles til flere forskellige kammertoner. Den moderne kammertone (a’) er 440Hz eller 442Hz. I barokken var kammertonen lavere og forskellig fra land til land. I dag er den barokke kammertone fastsat til 415Hz. Da det er en halv tone under 440Hz, kan man bygge klaviaturet, s\u00e5 det kan skubbes ca. 1 cm til venstre. Dermed vil alle taster blive en halv tone dybere. Ofte kr\u00e6ver det at alle springere tages op, s\u00e5 de ikke kommer i klemme, n\u00e5r klaviaturet flyttes. Undertiden spilles ogs\u00e5 med den lavere franske kammertone (392Hz) eller en meget h\u00f8j kammertone (465Hz). Begge passer p\u00e5 halvtonespring. Der findes cembaloer som mister en tone ved transponering og cembaloer som har ekstra springere, s\u00e5ledes at omfanget bevares.<\/p>\n\n\n\n

Hvad er en lutstemme?<\/em><\/strong><\/p>\n\n\n\n

Lutregistret er en liste med p\u00e5limede filtd\u00e6mpere der sidder p\u00e5 klangbunden ved steget. N\u00e5r listen skubbes til, d\u00e6mpes overtonerne p\u00e5 registret og klangen bliver omtrent som en lut eller en harpe.<\/p>\n\n\n\n

Hvorfor er springere lavet af plastik d\u00e5rlige?<\/em><\/strong><\/p>\n\n\n\n

Det plastmateriale (“delrin”) man har anvendt er ikke helt stift og bliver d\u00e5rligt med alderen. Det giver to problemer: ved kraftig p\u00e5virkning (is\u00e6r i bassen) b\u00f8jer springeren en anelse, hvilket giver en d\u00e5rligere spillem\u00e5de. Det andet problem er, at delrin tilsyneladende ikke er et stabilt materiale. Plastspringere fra 1970erne og 1980erne gulner, kn\u00e6kker lettere og de er ofte meget sk\u00e6ve, hvilke giver mekaniske problemer. Kvaliteten af plastikken er ogs\u00e5 meget uj\u00e6vn, og den m\u00e5de hvorp\u00e5 plastikken er blevet bl\u00e6st ind i spr\u00f8jteformene giver en slags \u00e5reretning i materialet.<\/p>\n\n\n\n

Hvad er peau de buffle?<\/strong><\/em><\/p>\n\n\n\n

Peau de buffle<\/em> er et register, der findes p\u00e5 nogle af de sene (efter 1760) franske cembaloer. Man eksperimenterede meget med forskellige typer af plektre. Traditionelt anvendtes fuglefjer og da barokmennesket var vant til at snitte g\u00e5sefjer til penne, har det nok ikke v\u00e6ret et problem at snitte ravnefjer til cembaloplektre. Andre fjer fra m\u00e5ge, svane, kalkun osv har ogs\u00e5 v\u00e6ret anvendt. Peau de buffle<\/em> er s\u00e5ledes bl\u00f8de plektre af l\u00e6der. Det giver en harpeagtig klang, n\u00e6sten som om man spiller med fingrene. Der er ogs\u00e5 eksempler p\u00e5 at hovedregistret har v\u00e6ret forsynet med bl\u00f8de l\u00e6derplektre, men “peau de buffle”<\/em> hentyder til et egentligt fjerde register p\u00e5 nederste manual p\u00e5 et stort fransk cembalo efter 1760. Det er sikkert fremkommet i konkurrence med klaveret om at give en bl\u00f8dere og mindre overtonerig klang.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Har du et godt r\u00e5d i forbindelse med anskaffelse af et cembalo? Sp\u00f8rg mig f\u00f8r du g\u00e5r ud og k\u00f8ber et cembalo – gode r\u00e5d er gratis. Og k\u00f8b et instrument baseret p\u00e5 historiske forbilleder – det giver uden tvivl den st\u00f8rste spillegl\u00e6de. L\u00e6s min artikel om det moderne spinet her. Det er vigtigt at […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/cembalo.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1859"}],"collection":[{"href":"https:\/\/cembalo.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/cembalo.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/cembalo.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/cembalo.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1859"}],"version-history":[{"count":8,"href":"https:\/\/cembalo.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1859\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2038,"href":"https:\/\/cembalo.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1859\/revisions\/2038"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/cembalo.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1859"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}