Biografi og kontakt

Cembalobygger Erik Kristiansen, ph.d.
født 1965

Stemning af Moshack cembaloet

Jeg har altid interesseret mig for cembalobygning og cembalomusik. Jeg byggede mit første cembalo da jeg var 19 år. Siden har jeg studeret cembaloer på museer i Danmark, Sverige, Norge, England, Tyskland, Belgien, Frankrig, Italien, Portugal og Spanien.

Som følge af efterspørgsel på renovering af cembaloer fra musikinstitutioner og cembalister har jeg gennem flere år arbejdet som cembalobygger og tilbyder også nybyggede instrumenter efter historiske forbilleder.

“Et godt cembalo skal synge og have et let, men klart defineret anslag”

Det sidste er et spørgsmål om mekanik. Bygger man efter historiske principper og kan man fornemme, hvornår anslaget er rigtigt, kan mange vanskelige tastaturer bringes til at fungere godt. At få et cembalo til at synge er dels et spørgsmål om klangbundens konstruktion og instrumentets design, dels at finde frem til den rette balance mellem intonation og instrumentets resonans.

At skabe et godt instrument bliver for mig et spørgsmål om at studere forbillederne grundigt. Prøve at finde frem til, hvad der ligger bag – og finde den bedst mulige måde at genskabe det, med den viden vi har i dag. Jeg prøver at finde inspiration i forbilleder, der kan anvendes af en moderne cembalist med færrest mulige større ændringer. Det er oftest et spørgsmål om omfang. Jeg foretrækker at beholde den originale kasses dimensioner og vælger derfor forbilleder, der kan bygges med passende omfang uden at ændre dimensioneringen væsentligt.

Sidst – men ikke mindst – er en elegant dekoration en vigtig del af det indtryk instrumentet giver publikum og en del af den daglige glæde ved at eje et cembalo.

Jeg har renoveret en del instrumenter og har gode erfaringer med at “forvandle” vanskelige instrumenter til gode instrumenter.

PS. Jeg er per 1. oktober 2018 flyttet til Tønder, men kommer over hele landet.

PPS. Jeg er per 1. oktober 2020 flyttet til idylliske Møgeltønder.
CVR 37351199

Med venlig hilsen
Erik Kristiansen
Møgeltønder cembalobyggeri
Sønderbyvej 24
6270 Tønder
tlf. 20 45 17 76
email: ek (at) cembalo . dk

Om GDPR
Cembalo.dk indsamler eller videregiver ikke dine oplysninger og placerer heller ikke cookies på din enhed.