Tysk cembalobygning

 

Tysk cembalobygning deler sig også i flere regionale skoler. Mod nord findes Hamborg-byggerne som Hass og Zell. De byggede forholdsvis tunge og store instrumenter og påvirkede også dansk og svensk cembalobygning – det længste cembalo i verden er bygget af Bromann i Stockholm og måler 3,40m! De store instrumenter er imponerende at skue, men ofte lidt skuffende i klangen og ikke specielt kraftige. Mindre instrumenter som dem bygget af Vater er derimod meget interessante.

Etmanuals cembalo af Michael Mietke, Berlin 1710. Lakarbejde af Dagly. Schloss Charlottenburg, Berlin. CC-BY Wikimedia
Tysk cembalo af Mietke

Man har længe søgt efter det rigtige instrument til opførelse af J.S.Bach’s cembalomusik. Vi ved ikke meget om Bach’s præferencer indenfor cembaloer, andet end han på et tidspunkt rejste til Berlin på foranledning af hoffet i Cöthen, for at anskaffe et cembalo bygget af Michael Mietke. Indtil for nylig kendtes ikke overleverede instrumenter fra denne byggers hånd, bortset fra to i Schloss Charlottenburg i Berlin, som traditionelt var tilskrevet Mietke. Desværre er disse to instrumenter stærkt ombyggede og restaurerede, således at det er umuligt at genskabe den oprindelige mensur og bestrengning.

Cembalo af Christian Zell, Hamborg 1728. Museum für Kunst und Gewerbe, Hamborg. CC-BY WIkimedia
Tysk tomanuals cembalo

Et senere fund af et signeret instrument i Sverige har bevist at de to instrumenter i Berlin, faktisk er bygget af Mietke. Dette er et meget elegant instrument: 1 manual G’A’-c”’ og to 8′ registre. Klangmæssigt ligger moderne Mietke-instrumenter midtvejs mellem et fransk og et italiensk instrument, især hvis de er bestrenget med messingstrenge.

Andre sydtyske byggere har også konstrueret spændende instrumenter som fx Silbermann og Gräbner. Det er store ofte udekorerede instrumenter. Gräbner instrumentet i Schloss Pillnitz ved Dresden har et usædvanligt dybt omfang fra D’-d”’.